Henrik Ibsens skrifter: En folkefiende

Du er her:

En folkefiende

Avansert visning

Innstillinger for teksten

Nedlastinger

	Sammenligne forskjellige utgaver av teksten
Gå til avansert visning

	Vis utgaveopplysninger
	Vis førsteutgavens sideskift
	Vis hundreårsutgavens sideskift

xml, pdf

Om verket

Les mer om verket

Faksimile

En folkefiende.

Skuespil
i
fem akter

af Henrik Ibsen.

1882.

Faksimile

En folkefiende.

Faksimile

Personerne:

Doktor Tomas Stockmann, badelæge.

Fru Stockmann, hans hustru.

Petra, deres datter, lærerinde.

Ejlif.
Morten deres sønner, 13 og 10 år gamle.

{H}P Peter Stockmann, doktorens ældre
bror, byfogd og politimester, for-
mand i badebestyrelsen, o. s. v.

Hovstad, redaktør af «Folkebudet».

[Forfatternote: 1.]

Morten Kiil, garvermester, fru
Stockmanns plejefar.

Billing, medarbejder i bladet.

Skibskaptejn Horster.

Bogtrykker Aslaksen.

Deltagere i et borgermøde, mænd af
alle stænder, nogle kvinder og
en flok skolegutter.

(Handlingen foregår i en kystby i
det sydlige Norge.)

Faksimile

Første akt.

(Aften i doktorens dagligstue, der er
tarveligt men net udstyret og møble-
ret. På sidevægen til højre er to døre,
hvoraf den fjerneste fører ud til for-
stuen og den nærmeste ind til doktorens
arbejdsværelse. På den modsatte væg,
lige over for døren til forstuen, er en
dør til familjens øvrige værelser. Midt
på samme væg står kakkelovnen, og
nærmere mod forgrunden en sofa med
spejl over og foran sofaen et ovalt bord
bord med tæppe. På bordet en tændt
lampe med skærm. I baggrunden en
åben dør til spisestuen. Dækket af-
tensbord med lampe på derinde.)

(Student (Billing sidder inde ved spi-
sebordet med en serviet under hagen. <...>
og spiser. Fru Stockmann står ved
bordet og rækker ham et fad med et stort
stykke oksesteg. De øvrige pladse om
bordet er forladte, bordtøjet i uorden,
som efter et endt måltid.)

Fru Stockmann

Ja, når De kommer en time for sent,

Faksimile

herr Billing, så får De ta’ tiltakke med
kold mad.

Billing

.
(spisende.)

Det smager aldeles fortræffeligt, – ganske
udmærket.

Fru Stockmann

De ved jo, hvor nøje Stockmann holder
på sin bestemte spisetid –

Billing

Det gør mig slet ingen ting. Jeg synes
næsten det smager bedst når ˹jeg˺ en kan
sidde og spise sådan ganske alene og
og uforstyrret.

Fru Stockmann

Ja-ja, når det bare smager Dem, så –
(lytter mod forstuen.) Der kommer visst
Hovstad også.

Billing

Kanske det.

(Byfogd Stockmann i overfrakke med
uniformshue og stok kommer ind.)

Byfogden

Ærbødigst godaften, svigerinde.

Fru Stockmann

(går ind i dagligstuen.)

Nej se, godaften; er det Dem? Det var
da snildt De vilde se op til os.

Byfogden

Jeg gik just forbi og så – (med et blik

Faksimile

mod spisestuen.) Å, men De har nok sel-
skab, lader det til.

Fru Stockmann

(lidt forlegen.)

Nej aldeles ikke; det er rent tilfældigt.
(hurtigt.) Vil De ikke gå ind og ta’ en
bid med?

Byfogden

Jeg! Nej, mange tak. Gud bevare mig;
varm mad om aftenen; det er ikke for
min fordøjelse.

Fru Stockmann

Å men for én gangs skyld –.

Byfogden

Nej nej, gud velsigne Dem; jeg holder
mig til mit thevand og mit smørrebrød.
Det er dog sundere i længden, – og også lidt
mere økonomisk.

Fru Stockmann

.
(smiler.)

De må nu ikke tro at Tomas og jeg er
nogen rene ødelande heller.

Byfogden

Ikke De, svigerinde; det være langt fra
mig. (peger mod doktorens arbejdsvæ-
relse.) Er han kanske ikke hjemme?

Fru Stockmann

Nej, han er gåt en liden tur efter maden,
– han og gutterne.

Byfogden

Faksimile

Mon tro, det kan være sundt? (lytter.)
Der kommer han nok.

Fru Stockmann

Nej, det er nok ikke ham. (det banker.)
Vær så god!

(Redaktør Hovstad kommer fra forstuen.)

Fru Stockmann

Å, er det herr Hovstad, som –?

Hovstad

Ja, De får undskylde; men jeg blev op-
holdt nede i trykkeriet. Godaften, herr
byfogd.

Byfogden

(hilser lidt stivt.)

Herr redaktør. Kommer formodentlig i
forretninger?

Hovstad

Tildels. Der er noget, som skulde ind i
bladet.

Byfogden

Kan tænke mig det. Min bror skal
være en særdeles frugtbar forfatter i
«Folkebudet», hører jeg.

Hovstad

Ja, han tillader sig at skrive i «Folke-
budet» når han har et sandhedens ord
at sige om et og andet.

Fru Stockmann

(til Hovstad)

Men vil De ikke –?

Faksimile

(peger mod spisestuen.)

Byfogden

Bevares vel; jeg fortænker ham sletikke
i at han skriver for den læsekreds, hvor
han tør vente at finde mest anklang.
For øvrigt har jo jeg personlig ingen grund
til at nære nogen uvilje imod Deres blad,
herr Hovstad.

Hovstad

Nej, det synes jeg også.

Byfogden

I det hele taget råder der en smuk for-
dragelighedens ånd i vor by; – en rigtig
god borgerånd. Og det kommer deraf at
vi har et stort fælles anliggende at sam-
le os om, – et anliggende, som i lige høj
grad vedkommer alle retsindige med-
borgere –

Hovstad

Badeanstalten, ja.

Byfogden

Netop. Vi har vor store, nye, prægtige
badeanstalt. Pas på! Badet blir byens
fornemste livsbetingelse, herr Hovstad.
Utvivlsomt!

Fru Stockmann

Det samme siger Tomas også.

Byfogden

Hvilket ganske overordentligt opsving
har ikke stedet taget bare i disse par

Faksimile

år! Her er kommet penge imellem folk;
liv og rørelse. Bygninger og grundejen-
domme stiger i værdi med hver dag.

Hovstad

Og arbejdsløsheden tar af.

Byfogden

Også det, ja. Fattigbyrden er bleven i
en glædelig grad formindsket for de
besiddende klasser og vil bli˹’˺ ve det end-
nu mere, hvis vi blot dette år må få
en rigtig god sommer; – rigtig talrigt
besøg af fremmede, – brav mange syge,
som kan bringe anstalten i ry.

Hovstad

Og det er der jo udsigt til, hører jeg.

Byfogden

Det tegner meget lovende. Hver dag
indløber der forespørgsler om boliger
og sådant noget.

Hovstad

Nå, da kommer jo doktorens opsats
netop tilpas.

Byfogden

Har han nu skrevet noget igen?

Hovstad

Dette her er noget, han skrev ivinter;
en anbefaling for badet, en fremstilling
af de gunstige sundhedsforholde her
hos os. Men dengang lod jeg opsatsen
ligge.

Faksimile

Byfogden

Aha, der var formodentlig en eller anden
hage ved den?

Hovstad

Nej, ikke det; men jeg syntes, det var be-
dre at bie til nu udover våren; for nu
begynder jo folk at ruste sig og tænke
på sommerophold –

Byfogden

Meget rigtigt; overmåde rigtigt, herr Hov-
stad.

Fru Stockmann

Ja, Tomas er såmæn utrættelig når det
gælder badet.

Byfogden

Nå, han står jo også i badets tjeneste.

Hovstad

Ja, og så er det jo også ham, som har
skabt det fra først af.

Byfogden

Er det ham? Ja så? Ja, jeg hører jo
undertiden at visse folk er af den me-
ning. Men jeg trode dog rigtignok at
jeg også havde en beskeden andel i det-
te foretagende.

Fru Stockmann

Ja, det siger Tomas altid.

Hovstad

Ja, hvem nægter det, herr byfogd? De
har sat sagen i gang og ført den ud i

Faksimile

det praktiske liv; det ved vi jo alle. Men
jeg mente bare at idéen kom fra først
af fra doktoren.

Byfogden

Ja, idéer har visselig min bror havt
nok af i sin tid – desvæ˹r˺re. Men når
noget skal sættes iværk, så spørges der
om andre slags mænd, herr Hovstad.
Og jeg trode rigtignok at man aller-
mindst her i huset –

Fru Stockmann

Men, kære svoger –

Hovstad

Hvor kan dog byfogden –

Fru Stockmann

Gå så ind og få Dem noget tillivs, herr
Hovstad; så kommer visst min mand
imens.

Hovstad

Tak; en liden bid kanske.
(han går ind i spisestuen.)

Byfogden

.
(noget dæmpet.)

Det er mærkeligt med de folk, som stam-
mer direkte fra bønder; aldrig kan de
lægge taktløsheden af.

Fru Stockmann

Men hvad er nu det værd at bry sig
om? Kan ikke De og Tomas dele æren
som brødre?

Faksimile

Byfogden

Jo, det skulde jo synes så; men det er
nok ikke alle og enhver, som nøjes med
at dele, lader det til.

Fru Stockmann

Snak om en ting! De og Tomas kom-
mer jo så udmærket ud af det med hin-
anden. (lytter.) Der tror jeg vi har
ham.
(hun går hen og åbner døren til for-
stuen.)

Doktor Stockmann

(ler og støjer derude.)

Se, her får du en gæst til, Katrine.
Er ikke det morsomt; hvad? Vær så
god, kaptejn Horster; hæng frakken der
på knaggen. Nå så, De går ikke med
overfrakke, De? Tænk, du, Katrine, jeg
fanged ham på gaden; han vilde næ-
sten ikke gå op med.

Kaptejn Horster

(kommer indenfor og hilser på fruen.)

Doktor Stockmann

(i døren.)

Ind med jer, gutter. Nu er de skrubsult-
ne igen, du! Kom her, kaptejn Horster;
nu skal De få smage en oksesteg –
(han driver Horster ind i spisestuen.
Ejlif og Morten går også derind.)

Faksimile

Fru Stockmann

Men, Tomas, ser du da ikke –?

Doktor Stockmann

.
(vender sig i døren.)

Å, er det dig, Peter! (går hen og rækker ham
hånden.) Nej, det var da inderlig morsomt.

Byfogden

Jeg må desværre gå om et øjeblik –

Doktor Stockmann

Sniksnak; nu kommer snart toddyen
på bordet. Du glemmer vel ikke tod-
dyen, Katrine?

Fru Stockmann

Nej visst; vandet står og koger.
(hun går ind i spisestuen.)

Byfogden

Toddy også –!

Doktor Stockmann

Ja, slå dig bare ned, så skal vi ha’
det hyggeligt.

Byfogden

Tak; jeg deltager aldrig i toddygilder.

Doktor Stockmann

Men dette her er da ikke noget gilde.

Byfogden

Jeg synes dog – (ser mod spisestuen.) Det
er mærkværdigt at de kan sætte al den mad
tillivs.

Doktor Stockmann

Faksimile

(gnider hænderne.)

Ja, er det ikke velsignet at se unge men-
nesker spise? Altid madlyst, du! Det
er som det skal være. Mad må der til!
Kræfter! Det er de folk, som skal rode
op i det gærende fremtids-stof, Peter.

Byfogden

Tør jeg spørge, hvad her skulde være
at «rode op i», som du udtrykker dig?

Doktor Stockmann

Ja, det får du spørge ungdommen om
– når tiden kommer. Vi ser det na-
turligvis ikke. Selvfølgelig. Slige to
gamle stødere, som du og jeg –

Byfogden

Nå nå da! Det er dog en højst påfal-
dende benævnelse –

Doktor Stockmann

Ja, du må ikke ta’ det så nøje med
mig, Peter. For jeg er så inderlig glad
og fornøjet, skal jeg sige dig. Jeg føler
mig så ubeskrivelig lykkelig midt i alt
dette spirende, sprættende liv. Det er dog
en herlig tid vi lever i! Det er som
om en hel ny verden var i opkomst
omkring en.

Byfogden

Finder du virkelig det?

Doktor Stockmann

Faksimile

12.

Ja, du kan naturligvis ikke se det
så godt som jeg. Du har jo alle dine
dage levet med i dette her; og så slø-
ves indtrykket. Men jeg, som måtte
sidde der nordpå i min afkrog i alle
disse mange år, næsten aldrig se et
fremmed menneske, som havde et
vækkende ord at sige mig, – på mig
virker det, som om jeg var flyttet midt
ind i en mylrende verdensby –

Byfogden

Hm; verdensby –

Doktor Stockmann

Ja, jeg ved jo nok at forholdene er små
i sammenligning med mange andre
steder. Men her er liv, – forjættelser,
en utallighed af ting at virke for og
stride for; og det er hovedsagen.
(råber.) Katrine, har ikke postbudet
været her?

Fru Stockmann

.
(i spisestuen.)

Nej, her har ingen været.

Doktor Stockmann

Og så det gode udkomme, Peter! Det
er noget, en lærer at sætte pris på, når
man, som vi, har levet på sulteforing –

Byfogden

Gud bevares –

Faksimile

13.

Doktor Stockmann

Å jo, du kan vel tænke dig at det var
trangt for os mangen gang deroppe.
Og nu at kunne leve som en herremand!
Idag, for exempel, havde vi oksesteg
til middag; ja, vi har havt af den til
aftens også. Vil du ikke smage på et
stykke? Eller skal jeg ikke vise dig
den ialfald? Kom her –

Byfogden

Nej, nej, på ingen måde –

Doktor Stockmann

Nå, så kom her da. Ser du, vi har
fåt bordtæppe?

Byfogden

Ja, jeg har bemærket det.

Doktor Stockmann

Og så har vi fåt lampeskærm. Ser du?
Alt det har Katrine sparet sammen. Og
det gør stuen så hyggelig. Synes du ik-
ke det? Stil dig bare her; – nej, nej, nej;
ikke så. Så, ja! Ser du; når lyset
falder sådan samlet ned –. Je{ <...> }g finder
virkelig at det ser elegant ud. Hvad?

Byfogden

Ja, når man kan tillade sig den slags
luxus –

Doktor Stockmann

Å jo, nu kan jeg nok tillade mig det.
Katrine siger at jeg tjener næsten

Faksimile

14.

lige så meget, som vi bruger.

Byfogden

Næsten, ja –!

Doktor Stockmann

Men en videnskabsmand bør dog leve
en smule fornemt. Jeg er viss på at
en almindelig amtmand bruger meget
mere om året end jeg.

Byfogden

Ja, det tror jeg nok! En amtmand,
en overøvrighedsperson –

Doktor Stockmann

Nå så en simpel grosserer da! En
slig en bruger mange gange så meget –

Byfogden

Ja, det ligger nu i forholdene.

Doktor Stockmann

For resten øder jeg sandelig ikke noget
til unytte, Peter. Men jeg synes da ik-
ke jeg kan nægte mig den hjertens glæ-
de at se mennesker ˹hos˺ h{ <...> } os mig. Jeg træn-
ger til det, ser du. Jeg, som har siddet
så længe udestængt, – for mig er det en
livsfornødenhed at være sammen med
unge, kække, frejdige mennesker, fri-
sindede mennesker, virkelystne –; og
det er de, alle de, som sidder og spiser
så godt derinde. Jeg vilde ønske, du
kendte lidt til {h}Hovstad –

Byfogden

Faksimile

Ja Hovstad, det er sandt, han fortalte
mig at nu vil han trykke en opsats
af dig igen.

Doktor Stockmann

En opsats af mig?

Byfogden

Ja, om badet. En opsats, som du hav-
de forfattet ivinter.

Doktor Stockmann

Å den, ja! – Nej, men den vil jeg ikke
ha’ ind nu for det første.

Byfogden

Ikke det? Da finder jeg dog at det net-
op nu vilde være den belejligste tid.

Doktor Stockmann

Ja, det kan du ha’ ret i; under al-
mindelige forholde –
(går henover gulvet.)

Byfogden

(ser efter ham.)

Hvad ualmindeligt skulde der da være
ved forholdene nu?

Doktor Stockmann

(standser.)

Ja, Peter, det kan jeg minsæl ikke sige
dig for øjeblikket; ialfald ikke iaften.
Der kan være mangt og meget ualmin-
deligt ved forholdene; eller også kan-
ske slet ingenting. Det kan gerne væ-
re, at det bare er en indbildning.

Faksimile

Byfogden

Jeg må tilstå, dette klinger højst gåde-
fuldt. Er der noget påfærde? Noget,
som jeg skal holdes udenfor? Jeg skul-
de dog formene at jeg, som badebesty-
relsens formand –

Doktor Stockmann

Og jeg skulde formene at jeg –; nå, lad
os ikke ryge i håret på hinanden, Peter.

Byfogden

Gud bevares vel; det er ikke min vane at
ryge i håret, som du siger. Men jeg må
på det bestemteste forlange at alle for-
anstaltninger træffes og afgøres på lovlig
˹forretningsmæssig˺ vej og gennem de dertil lovlig indsatte
myndigheder. Jeg kan ikke tillade a{f}t
der betrædes krogveje og bagveje.

Doktor Stockmann

Bruger jeg nogensinde at gå krogveje
og bagveje!

Byfogden

Du har en indgroet tilbøjelighed til
at gå dine egne veje ialfald. Og det er
i et vel ordnet samfund n omtrent
ligeså utilstedeligt. Den enkelte får
sandelig finde sig i at indordne sig un-
der det hele, eller, rettere sagt, under
de myndigheder, som har at våge over
det heles vel.

Doktor Stockmann

Faksimile

17.

Kan gerne være. Men hvad pokker
kommer det mig ved?

Byfogden

Jo, for det er dette, min gode Tomas, som
du aldrig synes at ville lære. Men pas
på; du kommer nok engang til at bø-
de for det, – sent eller tidligt. Nu har
jeg sagt dig det. Farvel.

Doktor Stockmann

Men er du da bindegal? Du er
rent på vildspor –

Byfogden

Det plejer jeg dog ikke. Forøvrigt må
jeg frabede mig – (hilser ind i spi-
sestuen.) Farvel, svigerinde. Farvel,
mine herrer.

(han går.)

Fru Stockmann

(kommer ind i dagligstuen.)

Gik han?

Doktor Stockmann

Ja, du, og det i fuld arrigskab.

Fru Stockmann

Men, kære Tomas, hvad har du da nu
gjort ham igen?

Doktor Stockmann

Ingen verdens ting. Han kan da ikke
forlange at jeg skal gøre ham regnskab
før tiden kommer.

Faksimile

Fru Stockmann

Hvad skulde du gøre ham regnskab for?

Doktor Stockmann

Hm; lad mig om det, Katrine. – Det er
da besynderligt at ikke postbudet kommer.

(Hovstad, Billing og Horster har rejst
sig fra spisebordet og kommer ind i
dagligstuen. Ejlif og Morten kommer
lidt efter.)

Billing

(stræk˹k˺er armene.)

Ah, efter et sligt måltid føler man sig,
gud døde mig, som et nyt menneske.

Hovstad

Byfogden var nok ikke i det lyse hjør-
ne ikveld.

Doktor Stockmann

Det kommer fra maven; han har en
dårlig fordøjelse.

Hovstad

Det var nok især os i «Folkebudet», han
ikke kunde fordøje.

Fru Stockmann

De kom da tålelig godt ud af det med
ham, synes jeg.

Hovstad

Å ja; men det er nu <...> ikke andet end
en slags våbenstilstand.

Billing

Der er det! Det ord udtømmer situ-

Faksimile

ationen.

Doktor Stockmann

Vi må huske på at Peter er en enslig
mand, stakker. Han har ikke noget
hjem, hvor han kan hygge sig; bare
forretninger, forretninger. Og så alt
det fordømte tynde thevand, som han
går og tyller i sig. Nå, så sæt dog sto-
le til bordet, gutter! Katrine, får
vi så ikke toddyen ind?

Fru Stockmann

,
(som går mod spisestuen.)

Nu kommer jeg med den.

Doktor Stockmann

Og sæt Dem så her i sofaen hos mig,
he kaptejn Horster. En sjelden gæst,
som De –. Vær så god; ta’ plads, mine
venner.

(Herrerne sætter sig om bordet. Fru
Stockmann bringer et bræt, hvorpå ko-
gemaskine, glasse, karafler og øvrigt
tilbehør.)

Fru Stockmann

Se så; her er arrak, og dette her er
rum; og her står kognak. Nu får
enhver hjælpe sig selv.

Doktor Stockmann

(tar et glas.)

Jo det skal vi nok. (mens toddyen
blandes.) Og så cigarerne frem. Ej-

Faksimile

lif, du ved visst, hvor kassen står. Og
du, Morten, kan ta’ min pibe. (gutter-
ne går ind i værelset til højre.) Jeg
har en mistanke om at Ejlif kniber
en cigar en gang imellem; men jeg
lader som ingenting. (råber) Og så
min kalot, Morten! Katrine, kan
ikke du sige ham, hvor jeg har lagt
den. Nå, han har den jo! (gutterne
bringer det forlangte.) Vær så god,
mine venner. Jeg holder mig til pi-
ben, ved I; denne her har gjort mangen
uvejrs-tur sammen med mig deroppe i
Nordland. (klinker.) Skål! Ah, det er
rigtignok noget bedre at sidde her trygt
og lunt.

Fru Stockmann

,
(som sidder og strikker.)

Skal De snart sejle, kaptejn Horster?

Horster

I næste uge tænker jeg at bli’ færdig.

Fru Stockmann

Og så går De jo til Amerika?

Horster

Ja, det er meningen.

Billing

Men så kan De jo ikke ta’ del i det nye
formandsvalg.

Horster

Skal her være nyt valg?

Faksimile

21.

Billing

Ved De ikke det?

Horster

Nej, jeg blander mig ikke i de sager.

Billing

Men De bryr Dem da vel om de offent-
lige anliggender?

Horster

Nej, jeg forstår mig ikke på sligt.

Billing

Alligevel; en må være med at stemme
ialfald.

Horster

De, som ikke skønner sig på det, også?

Billing

Skønner? Ja, hvad mener De med det?
Samfundet er som et skib; alle mand må
være med at styre roret.

Horster

Kan hænde, det er bra’ på landjorden;
men ombord vilde ikke det gå godt.

Hovstad

Det er underligt at de fleste sjøfolk bryr
sig så lidet om landets sager.

Billing

Ganske mærkeligt.

Doktor Stockmann

Sjøfolk er som trækfuglene; de føler sig
hjemme både i syd og i nord. Men der-
for må vi andre være desto virksommere,

Faksimile

herr Hovstad. Kommer der noget al-
mengavnligt i «Folkebudet» imorgen?

Hovstad

Ikke noget om byens sager. Men iover-
morgen tænkte jeg at ta’ ind Deres op-
sats –

Doktor Stockmann

Ja, død og plage, opsatsen! Nej, hør,
den må De vente med.

Hovstad

Så? Nu havde vi netop så god plads,
og jeg synes, det var just den belejligste
tid –

Doktor Stockmann

Ja ja, det kan De nok ha’ ret i; men
De må vente alligevel. Jeg skal siden
forklare Dem –

(Petra, i hat og kåbe, og med en del skri-
vebøger under armen, kommer ind fra
forstuen.)

Petra

Godaften.

Doktor Stockmann

Godaften, Petra; er du der?

(Gensidige hilsener; Petra lægger tøjet og
bøgerne fra sig på en stol ved døren.)

Petra

Og her sidder man og gør sig tilgode, mens
jeg har været ude og trællet.

Doktor Stockmann

Faksimile

23.

Nå, så gør dig tilgode, du også.

Billing

Skal jeg lave et lidet glas til Dem?

Petra

(kommer hen til bordet.)

Tak, jeg vil heller selv; De laver det
altid for stærkt. Men det ˹er˺ sandt, far,
jeg har et brev til dig.
(går hen til stolen, hvor tøjet ligger.)

Doktor Stockmann

Et brev! Fra hvem?

Petra

(søger i kåbelommen.)

Jeg fik det af postbudet just som jeg
gik ud –

Doktor Stockmann

(rejser sig og går hen imod hende.)

Og så bringer du det først nu!

Petra

Jeg havde virkelig ikke tid til at løbe
op igen. Værs’god, her er det.

Doktor Stockmann

(griber brevet.)

Lad mig se; lad mig se, barn. (ser på
udskriften.) Jo, ganske rigtigt –!

Fru Stockmann

Er det det, du har ventet så på, Tomas?

Doktor Stockmann

Ja netop; nu må jeg straks ind –. Hvor
skal jeg finde et lys henne, Katrine?

Faksimile

24.

Er der nu ingen lampe i mit værelse
igen!

Fru Stockmann

Jo, lampen står og brænder på skrivebordet.

Doktor Stockmann

Godt, godt. Undskyld et øjeblik –
(han går ind i værelset til højre.)

Petra

Hvad kan det være for noget, mor?

Fru Stockmann

Jeg ved ikke; i de sidste dage har han
spurgt så tidt efter postbudet.

Billing

Formodentlig en udenbys patient –

Petra

Stakkers far; han får snart altfor
meget at bestille. (laver sit glas) Ah, det
skal smage!

Hovstad

Har {d}De læst i aftenskolen idag også?

Petra

(nipper til glasset.)

To timer.

Billing

Og i formiddags fire timer i institutet –

Petra

(sætter sig ved bordet .)

Fem timer.

Horster

De har nok også

Faksimile

25.

Fru Stockmann

Og iaften har du stile at rette, ser jeg.

Petra

En hel bunke, ja.

Horster

De har nok også fuldt op at bestille,
lader det til.

Petra

Ja; men det er bra’. En blir så dejlig
træt bagefter.

Billing

Synes De om det?

Petra

Ja, for så sover en så godt.

Morten

Du må være svært syndig, du, Petra.

Petra

Syndig?

Morten

Ja, når du arbejder så meget. Herr Rør-
lund siger at arbejde er en straf for vore
synder.

Ejlif

(blæser.)

Pyh, hvor dum du er, at du tror på
sligt noget.

Billing

(ler.)

Nej

Fru Stockmann

Faksimile

26.

Nå, nå, Ejlif!

Billing

(ler.)

Nej, det er udmærket.

Hovstad

Vil ikke du gerne arbejde så meget, Mor-
ten?

Morten

Nej, det vil jeg ikke.

Hovstad

Ja, men hvad vil du da bli’ til i verden?

Morten

Jeg vil helst bli’ viking, jeg.

Ejlif

Men så måtte du jo være hedning da.

Morten

Ja, så kunde jeg jo bli’ hedning da.

Billing

Det holder jeg med dig i, Morten! Jeg
siger akkurat det samme.

Fru Stockmann

(gør tegn.)

Nej visst gør De ikke, nej, herr Billing.

Billing

Jo, gud døde mig –! Jeg er en hedning,
og det er jeg stolt af. Pas på, snart blir
vi hedninger allesammen.

Morten

Og kan vi {så}da få lov at gøre alt det vi vil?

Faksimile

27.

Billing

Ja, ser du, Morten –

Fru Stockmann

Nu skal I gå ind med jer, gutter; I har
visst noget at læse over til imorgen.

Ejlif

Jeg kunde da gerne få bli’ en stund –

Fru Stockmann

Ikke du heller; gå så begge to.

(Gutterne siger godnat og går ind i væ-
relset til venstre.)

Hovstad

Tror De virkelig, det kan skade gutterne
at høre på sligt?

Fru Stockmann

Ja, jeg ved ikke; men jeg synes ikke om
det.

Petra

Ja men, mor, jeg tror det er rent galt af dig.

Fru Stockmann

Ja det kan gerne være; men jeg synes ikke
om det; ikke her hjemme.

Petra

Der er så mege{t}n usandhed både i hjem-
met og i skolen. I hjemmet skal der ties,
og i skolen må vi stå og lyve for børnene.

Horster

Må De lyve?

Petra

Ja, tror De ikke vi må foredrage mangt

Faksimile

28.

og meget, som vi ikke selv tror på?

Billing

Jo, det er nok altfor visst.

Petra

Havde jeg bare midler til det, så skulde
jeg selv oprette en skole, og der skulde det
gå anderledes til.

Billing

Å hvad, midler –

Horster

Ja tænker De på det, frøken Stockmann,
så skal De gerne få lokale hos mig. Hele
˹Salig˺ fars gamle store hus står jo næsten tomt;
der er en svært stor spisesal neden under –

Petra

(ler.)

Ja, ja, tak skal De ha’; men det blir der
nok ikke noget af.

Hovstad

Å nej, frøken Petra går nok heller over
til bladskriverne, tænker jeg. Det er sandt,
har De fåt tid til at se lidt på den engel-
ske fortælling, som De lovte at oversætte
for os?

Petra

Nej, ikke endnu; men De skal nok få
den i rette tid.

(Doktor Stockmann kommer fra sit
værelse med det åbne brev i hånden.)

Faksimile

29.

Doktor Stockmann

(svinger brevet.)

Jo, nu kan I tro, her skal spørges nyt i byen!

Billing

Nyt?

Fru Stockmann

Hvad er det for noget nyt?

Doktor Stockmann

En stor opdagelse, Katrine!

Hovstad

Så?

Fru Stockmann

Som du har gjort?

Doktor Stockmann

Ja netop jeg. (går frem og tilbage.) Lad
dem nu komme, som de plejer, og sige at
det er griller og gal mands påfund. Men
de vogter sig nok! Haha, de vogter sig,
tænker jeg!

Petra

Men, far, så sig da, hvad det er.

Doktor Stockmann

Ja ja, giv mig bare tid, så skal I få vi-
de det altsammen. Tænk, om jeg nu hav-
de havt Peter her! Ja, der ser man, hvor-
ledes vi mennesker kan gå omkring og
dømme som de blindeste muldvarper –

Hovstad

Hvad mener De med det, herr doktor?

Faksimile

30.

Doktor Stockmann

.
(standser ved bordet.)

Er det ikke den almindelige mening at
vor by er et sundt sted?

Hovstad

Jo det forstår sig da vel.

Doktor Stockmann

Et ganske overordentlig sundt sted end-
også, – et sted, som fortjener at anbefales
på det varmeste både for syge og for fri-
ske medmennesker –

Fru Stockmann

Ja men, kære Tomas –

Doktor Stockmann

Og anbefalet det og lovprist det har vi da
også. Jeg har skrevet og skrevet både i
«Folkebudet» og i flyveskrifter –

Hovstad

Nu ja, og så?

Doktor Stockmann

Denne badeanstalt, som kaldes for byens
pulsåre, og byens livsnerve og – og fanden
ved , hvad det er for noget altsammen –

Billing

«Byens bankende hjerte» har jeg engang
i en festlig stund tilladt mig at –

Doktor Stockmann

Å ja, det også. Men ved De så, hvad
det i virkeligheden er, dette store, præg-

Faksimile

31.

tige, lovpriste badeanlæg, som har kostet så
mange penge, – ved De, hvad det er?

Hovstad

Nej, hvad er det da for noget?

Fru Stockmann

Ja, hvad er det da?

Doktor Stockmann

Hele badet er en pesthule.

Petra

Badet, far!

Fru Stockmann

(på samme tid.)

Vort bad!

Hovstad

.
(ligeså.)

Men, herr doktor –

Billing

Aldeles utroligt!

Doktor Stockmann

Hele badeanstalten er en kalket forgiftig
grav, siger jeg. Sundhedsfarlig i allerhøje-
ste grad! Alle disse uhumskhederne
oppe i Mølledalen, – alt dette her, som
lugter så fælt, – det inficerer vandet i spis-
ningsrørene til brøndhuset; og dette sam-
me fordømte giftige smuds siver og-
så ud i stranden –

Horster

Der, hvor sjøbadene ligger?

Faksimile

32.

Doktor Stockmann

Netop der.

Hovstad

Hvoraf ved De nu alt dette så visst,
herr doktor?

Doktor Stockmann

Jeg har undersøgt forholdene ˹så˺ samvittig-
hedsfuldt, som tænkes kan. Å, jeg gik læn-
ge og havde en mistanke om noget sligt.
Ifjor indtraf her en del påfaldende syg-
domstilfælder blandt badegæsterne, – både
tyføse og gastriske tilfælder –

Fru Stockmann

Ja, det gjorde der jo også.

Doktor Stockmann

Dengang trode vi at de fremmede havde
ført smitten med sig; men siden, – ivinter,
– kom jeg på andre tanker; og så gav jeg
mig til at undersøge vandet, så godt det
lod sig gjøre .

Fru Stockmann

Det er altså det, du har havt så travlt
med!

Doktor Stockmann

Ja du kan nok sige jeg ˹har˺ havt travlt, Ka-
trine. Men her mangled jeg jo de for-
nødne videnskabelige hjælpemidler; og
så sendte jeg prøver både af drikkevan-
det og af sjøvandet ind til universitetet

Faksimile

10.

33.

for at få en exakt analyse af en kemiker.

Hovstad

Og den har De nu fåt?

Doktor Stockmann

(viser brevet.)

Her har jeg den! Der er påvist tilste-
deværelsen af forrådnede organiske stof-
fer i vandet, – infusorier i mængde-
vis. Det er absolut skadeligt for sund-
heden enten det nu bruges indvortes el-
ler udvortes.

Fru Stockmann

Det var da en guds lykke at du kom ef-
ter det itide.

Doktor Stockmann

Ja det må du nok sige.

Hovstad

Og hvad agter {d}De nu at gøre, herr doktor?

Doktor Stockmann

Naturligvis se at få rettet på sagen.

Hovstad

Lar det sig altså gøre?

Doktor Stockmann

Det må la’ sig gøre. Eellers er hele ba-
deanstalten ubrugelig, – ødelagt. Men det
har ingen nød. Jeg er ganske på det re-
ne med, hvad der må foretages.

Fru Stockmann

Men, ˹snille˺ kære Tomas, at du har holdt alt

Faksimile

34.

dette her så hemmeligt.

Doktor Stockmann

Jo, jeg skulde kanske rendt ud i byen og snak-
ket om ˹det˺ før jeg havde fuld visshed? Nej tak;
så gal er jeg ikke.

Petra

Nå, men til os her hjemme –

Doktor Stockmann

Ikke til nogen levende sjæl. Men imorgen
kan du løbe indom til «grævlingen» –

Fru Stockmann

Nej men, Tomas –!

Doktor Stockmann

Nå, nå, til bedstefar da. Jo, nu skal han
få noget at forundre sig over, den gamle;
han tror jo jeg er forrykt i hodet; å ja, der
er nok flere, som tror det samme˹,˺ ˹har jeg mærket˺. Men
nu skal de godtfolk få se, –; nu skal de
bare få se –! (går omkring og gnider hæn-
derne.) Her blir et sligt opstyr i byen,
Katrine! Du kan aldrig tænke dig det.
Hele vandledningen må lægges om.

Hovstad

.
(rejser sig.)

Hele vandledningen –?

Doktor Stockmann

Ja, det forstår sig. Indtaget ligger for
lavt; det må flyttes til et sted meget
højere oppe.

Faksimile

35.

Petra

Så fik du altså dog ret alligevel.

Doktor Stockmann

Ja, kan du huske det, Petra? jeg skrev
imod dem, da de skulde til at bygge.
Men dengang var der ingen, som
vilde høre på mig. Nå, I kan tro,
jeg gir dem det glatte lag; – ja, for jeg
˹har˺ naturligvis skrevet en fremstilling til
badebestyrelsen; den har ligget færdig
en hel uge; jeg har bare gåt og ven-
tet på dette her. (viser brevet.) Men
nu skal den afsted straks på timen.
(går ind i sit værelse og kommer til-
bage med en pakke papirer.) Se her!
Hele fire tætskrevne ark! Og brevet
skal lægges ved. En avis, Katrine!
Skaf mig noget til omslag. Godt; se
så; giv det til – til –; (stamper.) hvad
fanden er det nu hun heder? Nå,
giv det til pigen da; sig, hun skal
straks bringe det ned til byfogden.

(Fru Stockmann går med pakken
ud gennem spisestuen.)

Petra

Hvad tror du onkel p Peter vil sige,
far?

Doktor Stockmann

Hvad skulde han vel sige? Han må

Faksimile

36.

da vel sagtens bli’ glad ved at en ˹så˺ vig-
tig sandhed kommer for dagen, ved
jeg.

Hovstad

Må jeg få lov til at bringe en liden
notits om Deres opdagelse i «Folke-
budet»?

Doktor Stockmann

Ja, det skal De rigtig ha’ tak for.

Hovstad

Det er jo ønskeligt at almenheden får
vide besked jo før jo heller.

Doktor Stockmann

Ja visst er det så.

Fru Stockmann

(kommer tilbage.)

Nu gik hun med det.

Billing

De blir, gud døde mig, byens første
mand, herr doktor!

Doktor Stockmann

(går fornøjet omkring.)

Å hvad; igrunden har jeg jo ikke gjort
andet end min pligt . Jeg har været en
heldig skattegraver; det er det hele; men
d alligevel –

Billing

Hovstad, synes ikke De at byen burde
bringe doktor Stockmann et fanetog?

Faksimile

11.

37.

Hovstad

Det vil jeg ialfald ta’ ordet for.

Billing

Og jeg skal snakke med Aslaksen om
det.

Doktor Stockmann

Nej, kære venner, lad slig gøgl fare;
jeg vil ikke vide af nogen slags tilstel-
ninger. Og hvis badebestyrelsen skulde
falde på at bevilge mig gagetillæg, så
tar jeg ikke imod det. Katrine, det
siger jeg dig, – jeg tar det ikke.

Fru Stockmann

Det gør du ret i, Tomas.

Petra

(løfter sit glas.)

Skål, far!

Hovstad

Billing

Skål, skål, herr doktor.

Ho{vstad}rster

(klinker med doktoren.)

Gid De må få bare glæde af dette her.

Doktor Stockmann

Tak, tak, mine kære venner! Jeg er så hjer-
telig glad –; å, det er dog velsignet at vide
med sig selv at en har gjort sig fortjent
af sin fødeby og af sine medborgere. Hur-
ra, Katrine!

(Han griber hende med begge hæn-

Faksimile

38.

der om halsen og snurrer sig rundt med
hende. Fru Stockmann skriger og strit-
ter imod. Latter, håndklap og hurra-
råb for doktoren. Gutterne stikker
hodet ind gennem døren .)

Faksimile

39.

Anden akt.

(Doktorens dagligstue. Døren til spi-
seværelset er lukket. Formiddag.)

Fru Stockmann

(med et forseglet brev i hånden kommer
fra spiseværelset, går hen til den forre-
ste dør tilhøjre og kiger ind.)

Er du hjemme, Tomas?

Doktor Stockmann

(indenfor.)

Ja, jeg kom nu netop. (kommer ind.)
Er der noget?

Fru Stockmann

Brev fra din bror.
(rækker ham det.)

Doktor Stockmann

Aha, lad os se. (åbner omslaget
og læser:) «Det oversendte manuskript
remitteres herved –» (læser mumlende
videre.) Hm –

Fru Stockmann

Hvad siger han så?

Doktor Stockmann

.
(stikker papirerne i lommen.)

Nej, han skriver bare at han vil selv
komme herop henimod middag.

Faksimile

Fru Stockmann

Så må du endelig huske på at holde
dig hjemme.

Doktor Stockmann

Ja det kan jeg godt; for jeg er færdig med
mine formiddagsbesøg.

Fru Stockmann

Jeg er svært nysgærrig efter at vide, hvor-
ledes han tar det.

Doktor Stockmann

Du skal se, han vil ikke synes rigtig
om, at det er mig og ikke ham selv, som
har gjort den opdagelse.

Fru Stockmann

Ja, er ikke du også bange for det?

Doktor Stockmann

Nå, igrunden blir han jo glad, kan du
skønne. Men alligevel –; Peter er så
forbandet ængstelig for at andre folk, end
han, skal udrette noget til byens bedste.

Fru Stockmann

Men, ved du hvad, Tomas, – så skulde
du være snil og dele æren med ham.
Kunde det ikke hede sig at det er ham,
som har sat dig på spor –?

Doktor Stockmann

Jo, det kan det gerne for mig. Når jeg
bare får rettet på sagen, så –

Gamle Morten Kiil

(stikker hodet ind gennem forstuedøren,

Faksimile

12.

ser sig forskende om, ler indvendig og spør-
ger polidsk.)

Er det – er det sandt?

Fru Stockmann

(imod ham.)

Far, – er det dig!

Doktor Stockmann

Nej se, svigerfar; godmorgen, godmor-
gen!

Fru Stockmann

Å men så kom da ind.

Morten Kiil

Ja, hvis det er sandt; for ellers går jeg
igen.

Doktor Stockmann

Hvad for noget er sandt?

Morten Kiil

Denne galskaben med vandværket. Er
det sandt, det?

Doktor Stockmann

Ja visst er det sandt. Men hvorledes
har De fåt vide det?

Morten Kiil

.
˹ (kommer ind.) ˺

Petra fløj indom da hun gik til skolen –

Doktor Stockmann

Nej gjorde hun det?

Morten Kiil

Ne Jaha; og så fortæller hun –. Jeg
tænkte hun bare vilde holde mig for

Faksimile

nar; men det ligner ikke Petra heller.

Doktor Stockmann

Nej, hvor kunde De tænke sligt!

Morten Kiil

Å, en skal aldrig lide på nogen; en
kan bli’ gjort til nar før en ved af det.
Men så er det altså sandt alligevel?

Doktor Stockmann

Ja tilforladelig er det så. Sæt Dem nu
bare, svigerfar. (nøder ham ned på so-
faen.) Og er det ikke en sand lykke
for byen –?

Morten Kiil

.
(kæmper med latteren.)

Lykke for byen?

Doktor Stockmann

Ja, at jeg gjorde den opdagelse så be-
timelig –

Morten Kiil

(som før.)

Jo, jo, f jo! – Men aldrig havde jeg da
tænkt at De vilde drive apespil med
Deres egen kødelige bror.

Doktor Stockmann

Nej Abespil?

Fru Stockmann

Nej men, kære far –

Morten Kiil

(hviler hænderne og hagen på stokke-

Faksimile

knappen og blinker polidsk til doktoren.)

Hvorledes var det nu? Var det ikke så
at der skulde var kommet nogen dyr ind
i vandrørene?

Doktor Stockmann

Å jo , infusionsdyr.

Morten Kiil

Og der skulde jo være kommet mange
slige dyr derind, sa’ Petra. En rent
ustyrtelig mængde.

Doktor Stockmann

Ja vel; de kan være der i hundrede-
tusendvis.

Morten Kiil

Men der er ingen, som kan se dem, –
var det ikke så?

Doktor Stockmann

Jo; se dem kan man ikke.

Morten Kiil

,
(med stille klukkende latter.)

Dette her er, fan’ flytte mig, det bed-
ste, jeg har hørt af Dem endnu.

Doktor Stockmann

Hvorledes, mener De?

Morten Kiil

Men aldrig i verden får De bildt
byfogden sligt noget ind.

Doktor Stockmann

Nå, det skal vi nok få se.

Faksimile

Morten Kiil

Tror De han kunde være så gal?

Doktor Stockmann

Jeg håber hele byen vil være så gal.

Morten Kiil

Hele byen! Ja det kan sg{ <...> }u’ gerne væ-
re, det. Men det er tilpas for dem; det
har de godt af. De skulde nu være så
meget klogere end vi gamle. De hunds-
voterte mig ud af formandskabet. Ja,
jeg siger så; for de voterte mig ud
som en hund, gjorde de. Men nu får
de det igen. Driv bare apespil med
dem, Stockmann.

Doktor Stockmann

Ja men, svigerfar –

Morten Kiil

Bare apespil , siger jeg. (rejser sig.)
Kan De få det til det, at byfogden og
hans venner render med næsen i en
klud, så gir jeg straks på timen hun-
drede kroner til de fattige.

Doktor Stockmann

Se, det var jo snildt af Dem.

Morten Kiil

Ja, jeg har jo ikke stort at rutte med,
kan De vide; men får De det til
det, så skal jeg betænke de fattige med
halv-h halvhundrede kroner til

Faksimile

13.

julaften .

(Redaktør Hovstad kommer fra
forstuen.)

Hovstad

Godmorgen! (standser.) Å undskyld –

Doktor Stockmann

Nej kom De; kom De.

Morten Kiil

(klukker igen.)

Han! Er han også med på det?

Hovstad

Hvad mener De?

Doktor Stockmann

Ja visst er han med.

Morten Kiil

Kunde jeg ikke næsten tænke det! Det
skal stå i aviserne. Jo, De er rigtignok
den rette, Stockmann. Men læg nu
bare over; nu vil jeg gå.

Doktor Stockmann

Å nej, bliv nu lidt, svigerfar.

Morten Kiil

Nej, nu vil jeg gå. Og find så på
alt det apespil , De kan; De skal fan’
ikke ha’ gjort det for ingenting.

(Han går; fru Stockmann følger ud
med ham.)

Doktor Stockmann

(ler.)

Faksimile

Tænk Dem bare, De, – den gamle tror
ikke et ord af dette her med vand-
værket.

Hovstad

Nå, var det den sagen –?

Doktor Stockmann

Ja, det var den, vi talte om. Og det er
kanske for det samme De kommer også?

Hovstad

Ja det er det. Har De tid en liden stund,
herr doktor?

Doktor Stockmann

Så længe De vil, kære.

Hovstad

Har De hørt noget fra byfogden?

Doktor Stockmann

Endnu ikke. Han kommer herhen
siden.

Hovstad

Jeg har tænkt en del på sagen siden
igår-kveld .

Doktor Stockmann

Nå ja?

Hovstad

For Dem, som er læge og som er en
videnskabsmand, står dette tilfæl-
de med vandværket som noget for sig.
Jeg mener, det falder ikke Dem ind
at dette hænger ihob med mange andre

Faksimile

ting.

Doktor Stockmann

Ja, hvorledes –? Lad os sætte os, kæ-
re. – Nej, der i sofaen.

(Hovstad sætter sig i sofaen, doktoren
i en lænestol på den anden side af
bordet.)

Doktor Stockmann

Nå? De mener altså –?

Hovstad

De sagde igår at det fordærvede vand
kom af urenligheder i jordbunden.

Doktor Stockmann

Ja, det kommer ganske utvilsomt fra
denne forgiftige sump oppe i Mølle-
dalen.

Hovstad

Undskyld, herr doktor, men jeg tror,
det kommer fra en ganske anden sump.

Doktor Stockmann

Hvad skulde det være for en sump?

Hovstad

Den sump, som hele vort kommunale
liv står og rådner i.

Doktor Stockmann

Nej men for pokker, herr Hovstad,
hvad er nu det for snak?

Hovstad

Alle byens sager er lidt efter lidt kom-

Faksimile

met i hænderne på en flok embedsmænd –

Doktor Stockmann

Nå, embedsmænd er de da ikke alle-
sammen.

Hovstad

Nej, men de, som ikke er embedsmænd,
de er ialfald embedsmændenes venner
og tilhængere; det er alle de rige, alle
dem med de gamle ansete navne i
byen; dem er det, som styrer og råder
over os.

Doktor Stockmann

Ja, men de folk har da virkelig bå-
de dygtighed og indsigt.

Hovstad

Viste de dygtighed og indsigt, da de
lagde vandledningen der, hvor den
nu ligger?

Doktor Stockmann

Nej, det var naturligvis en stor dum-
hed af dem. Men det blir der jo nu
rettet på.

Hovstad

Tror De, det vil gå så glat?

Doktor Stockmann

Glat eller ikke glat, – gå skal det i-
alfald.

Hovstad

Ja, dersom pressen får gribe ind.

Faksimile

14.

Doktor Stockmann

Blir aldrig nødvendigt, kære. Jeg er
viss på at min bror –

Hovstad

Undskyld mig, herr doktor, men jeg
vil sige Dem at jeg agter at ta’ sagen
under behandling.

Doktor Stockmann

I avisen?

Hovstad

Ja. Da jeg overtog «Folkebudet», var
det min tanke at jeg skulde få sprængt
denne ring af gamle envise stivstikke-
re, som sad inde med al magten.

Doktor Stockmann

Men De har jo selv fortalt mig, hvad
ende det tog; De havde jo nær ødelagt
bladet på det.

Hovstad

Ja, dengang måtte vi stikke piben i
sæk, det er ganske sandt. For der var
fare for at badeanstalten ikke skulde
komme istand, hvis de mænd faldt.
Men nu står den der, og nu kan de
høje herrerne undværes.

Doktor Stockmann

Undværes, ja; men vi skylder dem dog
stor tak.

Hovstad

Faksimile

Det skal også bli’ erkendt, i al pyn-
telighed. Men en bladskriver af min
folkelige retning kan ikke la’ en slig
lejlighed, som denne her, gå fra sig.
Der må rygges ved den fabelen om
de styrendes ufejlbarhed. Sligt noget
må ryddes ud ligesom al anden slags
overtro.

Doktor Stockmann

Det er jeg enig med Dem i af hele mit
hjerte, herr Hovstad; er det en over-
tro, så væk med det!

Hovstad

Byfogden vilde jeg nu så nødig røre
ved, siden han er Deres bror. Men De
synes da visst som jeg, at sandheden
går foran alle andre hensyn.

Doktor Stockmann

Det forstår sig jo af sig selv. – (udbry-
dende.) Ja men –! Ja men –!

Hovstad

De skal ikke tro ilde om mig. Jeg
er hverken mere egennyttig eller
mere magtbegærlig end de fleste
mennesker.

Doktor Stockmann

Men kære, – hvem falder også på det?

Hovstad

Jeg ˹er˺ kommen af ringe folk, som De

Faksimile

ved ; og jeg har havt anledning nok til
at se, hvad som mest trænges til i de
lavere samfundslag. Og det er, at få
være med på at styre de almene
anliggender, herr doktor. Det er det,
som udvikler evnerne og kundskaben
og selvfølelsen –

Doktor Stockmann

Det kan jeg så overmåde godt forstå –

Hovstad

Ja, – og så synes jeg en journalist tar
et tungt ansvar på sig, om han forsøm-
mer en gunstig lejlighed til frigørelse
for de mange, for de små, for de un-
dertrykte. Jeg ved nok, – i de stores
lejr vil de kalde det for opvigleri og
sligt noget; men det får de gøre,
som de lyster. Når jeg bare har min
samvittighed fri, så –

Doktor Stockmann

Just det, ja! Just det, kære herr Hov-
stad. Men alligevel – for fanden –!
(det banker.) Kom ind!

(Bogtrykker Aslaksen i forstue-
døren. Han er tarveligt men anstæn-
digt klædt, i sort, med et hvidt, noget
krøllet halstørklæde, handsker og flos-
hat i hånden[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn].)

Aslaksen

Faksimile

(bukker.)

Om forladelse, herr doktor, at jeg er så
dristig –

Doktor Stockmann

(rejser sig.)

Se, se, – der har vi jo bogtrykker Aslak-
sen!

Aslaksen

Ja såmæn , herr doktor.

Hovstad

.
(står op.)

Er det mig, De vil ha’ fat på, Aslaksen?

Aslaksen

Nej, det er ikke det; jeg vidste ikke vi
skulde træffes her. Nej, det var nok dok-
toren selv –

Doktor Stockmann

Nå, hvad står til tjeneste?

Aslaksen

Er det sandt, som jeg hørte af herr
Billing, at doktoren tænker på at skaf-
fe os et bedre vandværk?

Doktor Stockmann

Ja, til badeanstalten.

Aslaksen

Ja vel; det skønner jeg nok. Nå, så
kommer jeg for at sige, at den sagen vil
jeg støtte af alle mine kræfter.

Hovstad

Faksimile

15.

(til doktoren.)

Ser De!

Doktor Stockmann

Det skal De ha’ så hjertelig tak for;
men –

Aslaksen

For det kunde kanske nok trænges at ha’
os småborgere i ryggen. Vi danner nu
ligesom en kompakt majoritet her i
byen, – når vi rigtig vil da. Og det er
altid bra’ at ha’ majoriteten med sig,
herr doktor.

Doktor Stockmann

Det er unægtelig sandt; men jeg kan
bare ikke begribe at nogen særlige an-
stalter skulde være nødvendige her.
Jeg synes da at en så grej og ligefrem
sag –

Aslaksen

Å jo, det kunde nok være bra’ allige-
vel; for jeg kender de lokale aut
myndighederne så godt; magthaver-
ne går ikke gerne godvilligt ind på
forslag, som kommer fra andre folk.
Og derfor mener jeg, det kunde ikke
være afvejen om vi demonstrerte lidt.

Hovstad

Netop det, ja.

Doktor Stockmann

Faksimile

Demonstrerte, siger De? Ja, hvorledes
vilde De da egentlig demonstrere?

Aslaksen

Naturligvis med stort mådehold, herr
doktor; jeg beflitter mig altid på måde-
hold; for mådehold, det er en statsbor-
gers første dyd, – efter min mening
da.

Doktor Stockmann

Det er {d}De jo også kendt for, herr Aslak-
sen.

Aslaksen

Ja, jeg tror nok jeg tør sige det. Og den-
ne sagen med vandværket, den er så svært
vigtig for os småborgere. Badet tegner
jo til at bli’ ligesom en liden guldgrube
for byen. Det er badet, vi skal leve af al-
lesammen, og mest da vi husejere. Der-
for vil vi jo gerne støtte anstalten alt det
vi kan. Og da jeg nu er formand i hus-
ejerforeningen –

Doktor Stockmann

Ja –?

Aslaksen

– og da jeg desforuden er agent for må-
deholdsselskabet, – ja, doktoren ved vel
at jeg virker for mådeholdssagen?

Doktor Stockmann

Ja, det forstår sig.

Faksimile

Aslaksen

Nå, – så er det jo begribeligt at jeg kom-
mer sammen med en hel del menne-
sker. Og da jeg er kendt for at være en
sindig og lovlydig statsborger, som dok-
toren selv sa’, så har jeg jo en viss ind-
flydelse i byen, – en liden slags magt-
stilling, – om jeg selv skal sige det.

Doktor Stockmann

Det ved jeg meget godt, herr Aslaksen.

Aslaksen

Ja se – derfor vilde det være en smal
sag for mig at få en adresse istand,
om det skulde knibe.

Doktor Stockmann

En adresse, siger De?

Aslaksen

Ja, en slags takadresse fra byens borge-
re for at De har båret denne samfunds-
vigtige sag frem. Det siger sig selv at
den måtte være affattet med sømme-
ligt mådehold, så den ikke støder
myndighederne og dem, som har mag-
ten forresten. Og passer vi bare nøje
på det, så kan da vel ingen ta’ os
det ilde op, ved jeg?

Hovstad

Nå, selv om de ikke likte det så svært
godt, så –

Faksimile

Aslaksen

Nej, nej, nej; ikke nogen nærgåenhed i-
mod øvrigheden, herr Hovstad. Ikke
nogen opposition imod folk, som står
os så tæt indpå livet. Det har jeg fåt
nok af i mine dage; og det kommer
der aldrig noget godt ud af heller. Men
en statsborgers sindige og frimodige yt-
ringer må ikke være nogen mand for-
ment.

Doktor Stockmann

.
(ryster hans hånd.)

Jeg kan ikke sige Dem, kære herr As-
laksen, hvor inderligt det glæder mig
at finde al denne tilslutning blandt mi-
ne medborgere. Jeg er så glad, – så glad!
Hør; skal det ikke være et lidet glas
sherry? Hvad?

Aslaksen

Nej mange tak; jeg nyder aldrig den
slags spirituosa.

Doktor Stockmann

Nå, men et glas øl da; hvad siger De
til det?

Aslaksen

Tak, ikke det heller, herr doktor; jeg
nyder ingenting så tidligt på dagen.
Men nu vil jeg gå ud i byen og snak-
ke med en del af husejerne og forbe-

Faksimile

16.

rede stemningen.

Doktor Stockmann

Ja, det er jo så overmåde snildt af Dem,
herr Aslaksen; men jeg kan umulig
få i mit hode at alle disse anstalter
skulde bli’ nødvendige; jeg synes sagen
sagen må kunne gå ganske af sig selv.

Aslaksen

Autoriteterne arbejder noget tungvindt,
herr doktor. Ja, gudbevar’s, jeg siger ik-
ke det for at laste dem –

Hovstad

Imorgen skal vi køre dem ivej i bladet,
Aslaksen.

Aslaksen

Men bare ikke voldsomt, herr Hovstad.
Far frem med mådehold, ellers får
De dem ikke af flækken; De kan lide
på mit råd; for jeg har sanket erfarin-
ger i livets skole. – Nu ja, så vil jeg
sige doktoren farvel. De ved nu at
vi småborgere ialfald står bag Dem
som en mur. De har den kompakte
majoritet på Deres side, herr doktor.

Doktor Stockmann

Tak for det, min kære herr Aslaksen.
(rækker ham hånden.) Farvel, farvel!

Aslaksen

Går De med indom på trykkeriet,

Faksimile

herr Hovstad?

Hovstad

Jeg kommer bagefter; jeg har endnu
lidt at afgøre.

Aslaksen

Godt, godt.

(Han hilser og går; doktor Stockmann
følger ham ud i forstuen.)

Hovstad

(idet doktoren kommer ind igen.)

Nå, hvad siger De så, herr doktor? Synes
De ikke det er på tiden at her luftes ud
og rystes op i al denne slaphed og halv-
hed og fejghed?

Doktor Stockmann

Sigter De til bogtrykker Aslaksen?

Hovstad

Ja jeg gør. Han er en af dem, som står
i sumpen – så bra’ en mand han end kan
være forresten. Og slig er de fleste her
hos os; de går og vipper og svingler til
begge siderne; af bare hensyn og betænke-
ligheder tør de aldrig ta’ fuldt skridt.

Doktor Stockmann

Ja, men Aslaksen var da så inderlig
velsindet, synes jeg.

Hovstad

Der er en ting, som jeg sætter højere; og
det er at stå som en tryg selvsikker mand.

Faksimile

Doktor Stockmann

Det gir jeg Dem så fuldstændig ret i.

Hovstad

Derfor er det jeg nu vil gribe lejligheden
og prøve om jeg ikke skulde kunne få de
velsindede til at mande sig op engang.
Autoritetsdyrkelsen må udryddes her i
byen. Dette uforsvarlig store fejlgreb må
gøres indlysende med vandværket må gø-
res indlysende for alle stemmeberettigede
borgere.

Doktor Stockmann

Godt; når De mener, det er til almen-
hedens bedste, så lad så ske; men
ikke førend jeg har talt med min bror.

Hovstad

Jeg skriver ialfald en redaktionsartik-
kel færdig imens. Og hvis byfogden så
ikke vil fremme sagen –

Doktor Stockmann

Å men hvor kan De tænke Dem sligt?

Hovstad

Det kunde nok tænkes. Og da –?

Doktor Stockmann

Ja, da lover jeg Dem –; hør, – da kan
De trykke min afhandling, – ta’ den
ind hel og holden.

Hovstad

Må jeg det? Er det et ord?

Faksimile

Doktor Stockmann

(rækker ham manuskriptet.)

Her har De den; ta˹’˺ g den med Dem; det
kan jo ikke skade at De læser den igen-
nem; og så gir De mig den igen siden.

Hovstad

Godt, godt; det skal jeg nok gøre.[HIS: flekk under punktum, kan se ut som kolon] Og så
farvel, herr doktor.

Doktor Stockmann

Farvel, farvel. Ja, for De skal se, det
går så glat, herr Hovstad, – så glat!

Hovstad

Hm, – vi får se.
(han hilser og går ud gennem forstuen.)

Doktor Stockmann

.
(går hen og ser ind i spisestuen.)

Katrine –! Nå, er du kommen hjem,
Petra?

Petra

(kommer ind.)

Ja, nu kom jeg netop fra skolen.

Fru Stockmann

(kommer.)

Har han ikke været her endnu?

Doktor Stockmann

Peter? Nej. Men han jeg har snakket
en hel del med Hovstad. Han er gan-
ske betaget af den opdagelse, jeg har gjort.
Ja, for den har en langt større rækkevidde,

Faksimile

17.

end jeg tænkte i førstningen, ser Du . Og
så har han stillet sit blad til min
rådighed, hvis det skulde behøves.

Fru Stockmann

Men tror du da det behøves?

Doktor Stockmann

Å sletikke. Men det er ialfald en stolt
bevidsthed at man har den frisindede,
uafhængige presse på sin side. Ja,
og tænk – så har jeg havt besøg af for-
manden i husejerforeningen.

Fru Stockmann

Så? Og hvad vilde han?

Doktor Stockmann

Også støtte mig. De vil støtte mig alle-
sammen, ifald det skulde knibe.
Katrine, – ved du, hvad jeg har for no-
get bag mig?

Fru Stockmann

Bag dig? Nej; hvad har du for noget
bag dig da?

Doktor Stockmann

Den kompakte majoritet.

Fru Stockmann

Ja så. Er det godt for dig, det, Tomas?

Doktor Stockmann

Ja, det skulde jeg <...> mene, det er godt!
(gnider hænderne og går op og ned.)
Ja, herregud , hvor fornøjeligt det er at

Faksimile

stå således i broderlig forening sammen
med sine medborgere!

Petra

Og så at udrette så meget godt og nyttigt,
far!

Doktor Stockmann

Ja, og det ovenikøbet for ens egen fø-
deby, du!

Fru Stockmann

Nu ringte det.

Doktor Stockmann

Så har vi ham visst. – – (det banker.)
Vær så god!

Byfogd Stockmann

(kommer fra forstuen.)

Godmorgen.

Doktor Stockmann

Velkommen, Peter!

Fru Stockmann

Godmorgen, svoger. Hvorledes står det til?

Byfogden

Jo tak; så-så. (til doktoren.) Jeg mod-
tog igår efter kontortid en afhandling
fra dig betræffende vandforholdene ved
badeanstalten.

Doktor Stockmann

Ja. Har du læst den?

Byfogden

Jo, jeg har.

Faksimile

Doktor Stockmann

Og hvad siger du så til den sag?

Byfogden

(med et sideblik.)

Hm –

Fru Stockmann

Kom, Petra.
(hun og Petra går ind i værelset tilvenstre .)

Byfogden

,
(efter et ophold.)

Har det været nødvendigt at drive al-
le disse undersøgelser bag min ryg?

Doktor Stockmann

Ja, så længe jeg ikke havde absolut
visshed, så –

Byfogden

Og den, mener du altså, du nu har?

Doktor Stockmann

Ja, det har du da vel selv overbevist dig
om.

Byfogden

Er det din hensigt at fremlægge dette akt-
stykke for badebestyrelsen, som et slags
officielt dokument?

Doktor Stockmann

Ja vel. Noget må der jo gøres ved sa-
gen; og det fort.

Byfogden

Du bruger, som sædvanligt, stærke tale-

Faksimile

måder i din afhandling. Du siger blandt
andet, at det, vi byder vore badegæster,
er en permanent forgiftelse.

Doktor Stockmann

Ja men, Peter, kan det da betegnes
anderledes? Tænk dig bare, – forgiftet
vand både til indvortes og udvortes!
Og det til stakkers sygelige mennesker,
som tyr til os i god tro, og som betaler
os i dyre domme for at få sin sund-
hed igen!

Byfogden

Og så kommer du i din deduktion
til det resultat at vi må bygge en
kloak, som kan optage de postulere-
de uhumskheder fra Mølledalen, og
af ˹at˺ vandledningen må lægges om.

Doktor Stockmann

Ja, ved du da nogen anden udvej? Jeg
ved ingen.

Byfogden

Jeg gjorde mig i formiddag et ærend
ind til sta ˹d˺ {t}d singeniøren. Og så bragte
jeg –[HIS: ekstra prikk etter tankestrek] sådan halvt i spøg – disse foran-
staltninger på bane som noget, vi kan-
ske burde tage under overvejelse en-
gang i fremtiden.

Doktor Stockmann

Engang i fremtiden!

Faksimile

18.

Byfogden

Han smilte af min formentlige extra-
vagance – naturligvis. Har du gjort
dig den ulejlighed at tænke på, hvad
de foreslåede forandringer vilde kom-
me til at koste? Efter de oplysnin-
ger, jeg modtog, vilde udgifterne rime-
ligvis løbe op i flere hundrede tusend
kroner.

Doktor Stockmann

Skulde det bli’ så dyrt?

Byfogden

Ja. Og så kommer det værste. Arbej-
det vilde medtage et tidsrum af mindst
to år.

Doktor Stockmann

To år, siger du? To hele år?

Byfogden

Mindst. Og hvad skal vi så gøre med
badet imens? Skal vi ˹lukke˺ nedlægge det? Ja,
det vilde vi bli’ nødt til. Eller tror du
kanske nogen vilde søge h{ en }id til os,
når det rygte kom ud, at vandet ˹skulde˺ v{a}ære
sundhedsfarligt?

Doktor Stockmann

Ja men, Peter, det er det jo.

Byfogden

Og så alt dette nu, – just netop nu, da
anstalten er i opkomst. Nabobyerne

Faksimile

har også visse betingelser for at ˹kunne˺ bli’ søg-
te som badesteder. Tror du ikke at de
straks vilde sætte sig i aktivitet for at
drage hele strømmen af fremmede til
sig? Jo, ganske upåtvilelig. Og så stod vi
der; vi måtte rimeligvis nedlægge hele
den kostbare anstalt; og så havde du rui-
neret din fødeby.

Doktor Stockmann

Jeg – ruineret –!

Byfogden

Det er blot og bart gennem badet at by-
en har nogen nævneværdig fremtid for
sig. Det indser du visst lige så godt som
jeg.

Doktor Stockmann

Men hvad har du da tænkt at der
skulde gøres?

Byfogden

Jeg har ikke af din afhandling kun-
net overbevise mig om at vandforholde-
ne ved badet er så betænkelige, som du
fremstiller dem.

Doktor Stockmann

De er snarere værre, du! Eller de
blir det ialfald til sommeren når var-
men kommer i vejret.

Byfogden

Som sagt, jeg tror, du overdriver betyde-

Faksimile

ligt. En duelig læge må vide at træffe si-
ne forholdsregler, – han må forstå at
forebygge skadelige indvirkninger og at af-
hjælpe dem, hvis de aldeles øjensynligt
skulde gøre sig gældende.

Doktor Stockmann

Og så –? Hvad videre –?

Byfogden

Den etablerede vandforsyning ved badet
er nu engang et faktum og må selvføl-
gelig behandles som et sådant. Men ri-
meligvis vil direktionen i sin tid ikke
være utilbøjelig til at ta’ under over-
vejelse, hvorvidt det med overkommelige
pekuniære offere skulde være muligt
at få indført visse forbedringer.

Doktor Stockmann

Og en sådan underfundighed tror du jeg
nogensinde går ind på!

Byfogden

Underfundighed?

Doktor Stockmann

Ja, det vilde være en underfundighed, – et
bedrageri, en løgn, e, en ligefrem forbrydelse
imod almenheden, imod hele samfundet!

Byfogden

Jeg har, som før bemærket, ikke kunnet
tilegne mig den overbevisning, at der er
nogen egentlig overhængende fare påfærde.

Faksimile

Doktor Stockmann

Jo, du har! Det er umuligt andet. Min frem-
stilling er så slående sand og rigtig, det ved
jeg! Og du skønner det meget godt, Peter;
men du vil bare ikke være ved det. Det var
dig, som fik drevet igennem, at både bade-
bygningerne og vandværket blev lagt, hvor
de nu ligger; og det er det, – det er dette for-
bandede misgreb, som du ikke vil indrøm-
me. Pyt, – tror du ikke, jeg gennemskuer dig?

Byfogden

Og selv om så var? Dersom jeg måske med
en viss ængstelighed våger over min an-
seelse, så sker det til gavn for byen.
Uden moralsk autoritet kan jeg ikke sty-
re og lede sagerne således, som jeg erag-
ter det tjenligst for det heles vel. Derfor,
– og af diverse andre grunde, – er det mig
magtpåliggende at din forestilling ikke
indleveres til badedirektionen. Den må
holdes tilbage for almenvellets skyld. Jeg
skal så senere bringe sagen under dis-
kussion og vi skal gøre vort bedste i
stilhed; men der må ingenting, – ikke
et eneste ord, komme til offentlighe-
dens kundskab i dette fatale anliggen-
de.

Doktor Stockmann

Ja, det vil nu ikke kunne forhindres,

Faksimile

19.

min kære Peter.

Byfogden

Det må og det skal forhindres.

Doktor Stockmann

Det går ikke, siger jeg; der er altfor
mange, som ved om det.

Byfogden

Ved om det! Hvem? Det er dog vel aldrig
disse herrer i «Folkebudet», som –?

Doktor Stockmann

Å jo; de også. Den frisindede, uafhængi-
ge presse vil nok sørge for at I gør eders
skyldighed.

Byfogden

(efter et kort ophold.)

Du er en overmåde ubesindig mand,
Tomas. Har du ikke betænkt, hvad
følger dette kan drage efter sig for
dig selv?

Doktor Stockmann

Følger? Følger for mig?

Byfogden

For dig og dine, ja.

Doktor Stockmann

Hvad fanden skal det sige?

Byfogden

Jeg tror, at jeg al min tid har vist mig
som en tjenstvillig og hjælpsom bror
imod {m}dig.

Faksimile

Doktor Stockmann

Ja, det har du; og det takker jeg dig
for.

Byfogden

Forlanges ikke. Jeg har jo også for en del
været nødt til det – for min egen skyld.
Det var altid mit håb at jeg skulde kun-
ne holde dig nogenlunde i ave når jeg
hjalp til at forbedre din økonomiske
stilling.

Doktor Stockmann

Hvad for noget? Det var altså bare for
din egen skyld –!

Byfogden

Tildels, siger jeg. Det er penibelt for en
embedsmand, når hans nærmeste på-
rørende går hen og kompromitterer sig
gang efter gang.

Doktor Stockmann

Og det synes du at jeg gør?

Byfogden

Ja, desværre, det gør du, uden at du selv
ved af det. Du har et uroligt, stridbart,
oprørsk sind. Og så din ulyksalige hang
til at skrive offentligt om alle mulige
og umulige sager. Aldrig så snart får
du et indfald, – straks skal du skrive
en avisartikel eller en hel brochure
om det.

Faksimile

Doktor Stockmann

Ja, men er det da ikke en statsborgers
pligt at meddele sig til almenheden,
når han har fanget en ny tanke!

Byfogden

Å, almenheden behøver slet ingen nye
tanker. Almenheden er bedst tjent med
de gamle, gode, anerkendte tanker, den
allerede har.

Doktor Stockmann

Og det siger du sådan ligefrem!

Byfogden

Ja, engang må jeg dog tale ligefrem
med dig. Hidtil har jeg søgt at undgå
det, da jeg ved , hvor irritabel du er; Men
nu må jeg sige dig det sandheden, Tomas.
Du gør dig ingen forestilling om, hvor-
meget du skader dig selv ved din frem-
fusenhed. Du beklager dig over autori-
teterne, ja, over selve regeringen, – river
ned på den sågar, – påstår at du er
bleven tilsidesat, forfulgt. Men kan
du vente dig andet, – en så besværlig
mand, som du er.

Doktor Stockmann

Hvad nu, – er jeg besværlig også?

Byfogden

Ja, Tomas, du er en meget besværlig
mand at arbejde sammen med. Det

Faksimile

har jeg fåt føle. Du sætter dig ud over
alle hensyn; du synes rent at glemme
at det er mig, du kan takke for posten
her som badelæge –

Doktor Stockmann

Den var jeg selvskreven til! Jeg og ingen
anden! Jeg var den enes første, som så at
byen kunde bli’ et blomstrende badested;
og jeg var den eneste, som så det dengang.
Jeg stod alene og stred for tanken gen-
nem mange år; og jeg skrev og skrev –

Byfogden

Unægtelig. Men dengang var endnu ik-
ke det rette tidspunkt forhånden; nå, det
kunde jo du deroppe i din afkrog ikke
bedømme. Men da så det betimelige
øjeblik kom, da tog jeg – og de andre – sa-
gen i vor hånd –

Doktor Stockmann

Ja, og så forkludred I hele min herlige
plan. Å jo, det viser sig rigtignok nu,
hvilke kløgtige fyre I var!

Byfogden

Efter min formening viser det sig kun
at du igen trænger til et afløb for din strids-
lyst. Du vil dine foresatte tillivs; – det
er jo din gamle vane. Du kan ikke tåle
nogen autoritet over dig; du ser skævt
til enhver, d<...> der beklæder en overord-

Faksimile

20.

net embedsstilling; du betragter ham
som en personlig fiende, – og straks er det
ene angrebsvåben dig ligeså godt som
det andet. Men nu har jeg gjort dig op-
mærksom på, hvilke interesser der står
på spil for hele byen, – og følgelig for
mig også. Og derfor siger jeg dig, To-
mas, at jeg er ubønhørlig i den fordring,
jeg nu agter at stille til dig.

Doktor Stockmann

Hvad er det for en fordring?

Byfogden

Da du har været åbenmundet nok til at
omtale dette kildne anliggende for uved-
kommende, omendskønt det burde ha’
været bevaret som en direktionshemme-
lighed, så kan sagen naturligvis ikke
dysses ned. Allehånde rygter vil spre-
de sig vidt omkring, og de ildesindede
iblandt os vil nære rygterne ved alskens
tilsætninger. Det vil derfor være nødven-
digt at du offentlig imødegår deslige
rygter{?}.

Doktor Stockmann

Jeg! Hvorledes? Jeg forstår dig ikke.

Byfogden

Det tør forventes at du ved fornyede un-
dersøgelser kommer til det resultat, at
sagen ikke på langt nær er så farlig eller

Faksimile

betænkelig, som du i første øjeblik ind-
bildte dig.

Doktor Stockmann

Aha, – så det forventer du!

Byfogden

Endvidere forventer man, at du nærer
og offentlig udtaler den tillid til bestyrel-
sen, at den grundigt og samvittighedsfuldt
vil foranstalte det fornødne for at af-
hjælpe mulige ulæmper.

Doktor Stockmann

Ja men det vil I aldrig i verden kun-
ne gøre, sålænge I farer med fusk og
flikværk. Jeg siger dig det, Peter; og det
er min fuldeste og rammeste overbevis-
ning –!

Byfogden

Som funktionær har du ikke lov til at
nære nogen separat overbevisning.

Doktor Stockmann

( studser .)

Ikke lov til at –?

Byfogden

Som funktionær, siger jeg. Som privat-
person, – gudbevar’s, det er en anden sag.
Men som underordnet tjenestemand ved
badet har du ikke lov til at udtale no-
gen overbevisning, som står i strid med
dine foresattes.

Faksimile

Doktor Stockmann

Dette går for vidt! Jeg, som læge, som
videnskabsmand, skulde ikke ha’ lov til –!

Byfogden

Det anliggende, her handles om, er ik-
ke noget rent videnskabeligt; det er et
kombineret anliggende; det er både et tek-
nisk og et økonomisk anliggende.

Doktor Stockmann

Å lad det være for mig, hvad fanden
det være vil! Jeg vil ha’ frihed til at
udtale mig om alle mulige anliggen-
der i hele verden!

Byfogden

Vær så god. Men bare ikke om badets{.} –
Det forbyder vi dig.

Doktor Stockmann

(skriger.)

I forbyder –! I! Slige nogen –!

Byfogden

Jeg forbyder dig det, – jeg, din øverste fo-
resatte; og når jeg forbyder dig noget , så
har du at lystre.

Doktor Stockmann

(betvinger sig.)

Peter, – var du såsandt ikke min bror –

Petra

(river døren op.)

Far, dette skal du ikke tåle!

Faksimile

Fru Stockmann

(efter hende.)

Petra, Petra!

Byfogden

Ah, man har ståt på lur.

Fru Stockmann

Der er så lydt; vi kunde ikke undgå at –

Petra

Jo, jeg stod og hørte efter.

Byfogden

Nå, det er mig igrunden kært –

Doktor Stockmann

,
(går nærmere.)

Du talte til mig om at forbyde og at ly-
stre –?

Byfogden

Du har nødsaget mig til at tale i den tone.

Doktor Stockmann

Og så skal jeg i en offentlig erklæring
slå mig selv på munden?

Byfogden

Vi eragter det uomgængelig nødvendigt
at du offentliggør en erklæring, således,
som jeg har forlangt den.

Doktor Stockmann

Og hvis jeg nu ikke – lystrer?

Byfogden

Så udsteder vi selv en erklæring til be-
roligelse for publikum.

Faksimile

21.

Doktor Stockmann

Godt og vel; men så skriver jeg imod jer.
Jeg holder på mit; jeg skal bevise, at jeg
har ret og at I har uret. Og hvad vil
I så gøre?

Byfogden

Da vil jeg ikke kunne forhindre at du
får din afsked.

Doktor Stockmann

Hvad –!

Petra

Far, – {d}afsked!

Fru Stockmann

Afsked!

Byfogden

Afsked som badelæge. Jeg vil se mig
foranlediget til at andrage om øjeblik-
kelig opsigelse, fjerne dig fra enhver
befatning med badets anliggender.

Doktor Stockmann

Og det skulde I vove!

Byfogden

Det er dig selv, som her spiller det vove-
lige spil.

Petra

Onkel, dette er op en oprørende frem-
færd imod en mand som far!

Fru Stockmann

Vil du bare tie stille, Petra!

Faksimile

Byfogden

(ser på Petra.)

Aha, man indlader sig allerede på opi-
nionsytringer. Ja naturligvis. (til fruen.)
Svigerinde, De er formentlig den besin-
digste her i huset. Anvend den ind-
flydelse, De måtte ha’ over Deres mand;
få ham til at indse, hvad dette vil dra-
ge efter sig både for hans familje –

Doktor Stockmann

Min familje kommer ingen anden ved
end mig selv!

Byfogden

– både for hans familje, siger jeg, og
for den by, han lever i.

Doktor Stockmann

Det er mig, som vil byens sande vel!
Jeg vil afsløre de mangler, som sent
eller tidligt må kommer for dagens
lys. Å, det skal nok vise sig at jeg el-
sker min fødeby.

Byfogden

Du, som i forblindet trods går hen
og afskærer byens vigtigste nærings-
kilde.

Doktor Stockmann

Den kilde er forgiftet, menneske! Er
du gal! Vi lever her af at høkre med
uhumskhed og råddenskab! Hele

Faksimile

vort opblomstrende samfundsliv suger
sin næring af en løgn!

Byfogden

Indbildninger – eller noget endnu værre.
Den mand, der udslynger så nærgående
insinuationer imod sit eget hjemsted,
han må være samfundets fiende.

Doktor Stockmann

(imod ham.)

Og det vover du –!

Fru Stockmann

(kaster sig imellem.)

Tomas!

Petra

(griber sin far om armen.)

Bare rolig, far!

Byfogden

Jeg vil ikke udsætte mig for voldsomhe-
der. Du er nu advaret. Betænk så,
hvad du skylder dig og dine. Farvel.

(han går.)

Doktor Stockmann

(går op og ned.)

Og en sådan behandling må jeg tåle!
I mit eget hus, Katrine! Hvad siger
du til det!

Fru Stockmann

Ja visst er det både skam og spot, Tomas –

Petra

Faksimile

Kunde jeg såsandt komme onkel tillivs –!

Doktor Stockmann

Det er min egen skyld; jeg skulde ha’ rejst
børster imod dem for længe siden, – vist
tænder, – bidt fra mig! – Og så kalde mig
for en samfundsfiende! Mig! Det lar jeg,
min sæl og salighed, ikke sidde på mig!

Fru Stockmann

Men, snille Tomas, din bror har nu
engang magten –

Doktor Stockmann

Ja, men jeg har retten, du!

Fru Stockmann

Ak ja, retten, retten; hvad hjælper det
at du har retten, når du ikke har nogen
magt?

Petra

Nej men mor da, – hvor kan du snakke
slig?

Doktor Stockmann

Så det skulde ikke hjælpe noget i et frit
samfund at ha’ retten på sin side? Du
er løjerlig, Katrine. Og desuden, – har jeg
da ikke den frisindede uafhængige pres-
se foran mig, – og den kompakte majo-
ritet bag mig? Det er vel magt god nok,
det, skulde jeg mene!

Fru Stockmann

Men herregud , Tomas, du tænker da

Faksimile

22.

vel aldrig på –?

Doktor Stockmann

Hvad for noget tænker jeg ikke på?

Fru Stockmann

<...> – at sætte dig op imod din bror; mener
jeg.

Doktor Stockmann

Hvad fanden vilde du, jeg ellers skulde
gøre, når jeg ikke skulde holde på det,
som ret og sandt er?

Petra

Ja, det spør’ jeg rigtignok også om?

Fru Stockmann

Men det nytter dig jo ingen verdens ting;
når de ikke vil, så vil de ikke.

Doktor Stockmann

Hoho, Katrine, giv du bare tid, så
skal du se, jeg driver nok min krig
igennem.

Fru Stockmann

Ja, du driver kanske igennem at du får
din afsked, – det gør du.

Doktor Stockmann

Så har jeg ialfald gjort min pligt i-
mod almenheden, – imod samfundet.
Jeg, som kaldes for en samfundsfiende!

Fru Stockmann

Men imod din familje, Tomas? Imod
os herhjemme? Synes du, det er at gøre

Faksimile

din pligt imod dem, du skal forsørge?

Petra

Å tænk da ikke altid først og fremst på
os, mor.

Fru Stockmann

Ja, du har let for at snakke; du kan i
nødsfald stå på egne ben. – Men husk
på gutterne, Tomas; og tænk lidt på dig
selv også, og på mig –

Doktor Stockmann

Men jeg tror du er rent gal, Katrine!
Hvis jeg så jammerlig fejgt faldt tilfode
for denne Peter og for hans fordømte
slæng, – vilde jeg da nogensinde få en
lykkelig stund mere i mit liv?

Fru Stockmann

Ja det ved jeg ikke; men vorherre beva-
re os for den lykke, vi vil få, allesam-
men, hvis du blir ved at trodse. Så står
du der igen uden levebrød, uden faste
indtægter. Jeg synes, vi har fåt nok af
det i gamle dage; husk på det, Tomas;
tænk på, hvad det har på sig.

Doktor Stockmann

(vrider sig kæmpende og knytter hæn-
derne.)

Og sligt noget kan disse kontortrælle
føre ned over en fri ærlig mand! Er det
ikke forfærdeligt, Katrine?

Faksimile

Fru Stockmann

Jo, det er syndigt handlet imod dig, det
er visst og sandt. Men, herregud , der er
så meget uretfærdigt, en får bøje sig un-
der her i verden. – Der er gutterne, To-
mas! Se på dem! Hvad skal der bli’
af dem? Å nej, nej, du kan da alldrig
nænne –

(Ejlif og Morten, med skolebøger, er
imidlertid kommet ind.)

Doktor Stockmann

Gutterne –! (står med engang fast og
˹fattet.)˺ fattet. fattet.) Ikke, om så hele ver-
den faldt ned, bøjer jeg nakken under
åget.
(han går imod sit værelse.)

Fru Stockmann

(efter ham.)

Tomas, – hvad vil du gøre!

Doktor Stockmann

(ved døren.)

Jeg vil ha’ ret til at se mine gut-
ter i øjnene når de engang blir voks-
ne fri mænd.

(han går ind.)

Fru Stockmann

(brister i gråd.)

Å gud hjælpe og trøste os alle-
sammen!

Faksimile

Petra

Far er bra’, han! Han gir sig ikke.

(Gutterne spør’ forundret, hvad det er
for noget; Petra gir dem tegn til at tie.)

Faksimile

23.

Tredje akt.

(«Folkebudet»s redak{i} ˹ti˺onskontor. Til
venstre i baggrunden er indgangsdøren;
til højre på samme væg er en anden dør
med glasruder, hvorigennem man ser
ind i trykkeriet. På væggen til højre
en dør. Midt på gulvet et stort bord
bedækket med papirer, aviser og bø-
ger. Foran til venstre et vindu og ved
dette en skrivepult med høj stol. Et
par lænestole står ved bordet, nogle
andre stole langs væggene. Værelset
er skummelt og uhyggeligt, bohavet gam-
melt, lænestolene smudsige. og forrevne.)
Inde i trykkeriet ses et par sættere i
arbejde; længere borte er en håndpres-
se igang.)

(Redaktør Hovstad sidder ved pul-
ten og skriver. Lidt efter kommer
Billing ind fra højre med dokto-
rens manuskript i hånden.)

Billing

Nå, det må jeg sige –!

Hovstad

(skrivende.)

Faksimile

Har De læst det igennem?

Billing

(lægger manuskriptet på pulten.)

Ja, det har jeg da rigtignok.

Hovstad

Synes De ikke doktoren er bra’ hvas?

Billing

Hvas? Han er, gud døde mig, knusende,
er han. Hvert ord falder vægtfuldt, som
– jeg vil sige – som slaget af en økse-
hammer.

Hovstad

Ja, men de folk falder nu ikke for før-
ste slaget heller.

Billing

Det er sandt; men så blir vi ved at slå,
– slag i slag, indtil hele stormandsvæl-
det ramler sammen. Da jeg sad derin-
de og læste dette der, var det ligesom jeg
øjned revolutionen komme på afstand.

Hovstad

.
(vender sig.)

Hys; sig bare ikke det så Aslaksen hø-
rer det.

Billing

(dæmper stemmen.)

Aslaksen er en knæhøne, en fej{d}g karl;
der er ikke mands mod i ham. Men
dennegang sætter De da vel Deres vilje

Faksimile

igennem? Hvad? Doktorens opsats kom-
mer da vel ind?

Hovstad

Ja, hvis bare ikke byfogden gir sig med
det gode, så –

Billing

Det vilde være fanden så kedeligt.

Hovstad

Nå, vi kan heldigvis gøre os stillingen
nyttig, hvad der så sker. Går byfogden
ikke ind på doktorens forslag, så får
han alle småborgerne på nakken, –
hele husejerforeningen og de andre.
Og går han ind på det, så lægger han
sig ud med en hel hob af de store ak-
tionærer i badet, som hidtildags har væ-
ret hans bedste støtter –

Billing

Ja, ja vel; for de kommer visst til at
punge ud med en svær mængde penge –

Hovstad

Ja, det kan De bande på Og så er rin-
gen brudt, ser De, og så skal vi i bladet
dag ud og dag ind gøre det indlysende
for almenheden at byfogden er ukyndig
både i det ene og det andet, og at alle til-
lidsposterne i byen, hele kommunal-
styret, bør lægges over i frisindede folks
hænder.

Faksimile

Billing

Det er, gud døde mig, så slående sandt!
Jeg ser det, – jeg ser det; vi står lige ved
begyndelsen til en revolution!

(det banker.)

Hovstad

Hys! (råber.) Kom ind!

(Doktor Stockmann kommer gennem
døren til venstre i baggrunden.)

Hovstad

(går imod ham.)

Å, der har vi doktoren. Nå?

Doktor Stockmann

Tryk væk, herr Hovstad!

Hovstad

Blev det altså til det?

Billing

Hurra!

Doktor Stockmann

Tryk væk, siger jeg. Ja visst blev det til
det. Men nu skal de få det, som de vil
ha’ det. Nu blir her krig i byen, herr
Billing!

Billing

Krig på kniven, vil jeg håbe! Kniven
på struben, herr doktor!

Doktor Stockmann

Afhandlingen er bare en begyndelse.
Jeg går allerede med hodet fuldt af ud-

Faksimile

24.

kast til en fire–fem andre opsatser. <...>
Hvor har De Aslaksen henne?

Billing

(råber ind i trykkeriet.)

Aslaksen, å kom her et øjeblik!

Hovstad

Fire–fem andre opsatser, sa’ De? Om
den samme sag?

Doktor Stockmann

Nej, – å langtfra, kære. Nej, det blir om
ganske andre ting. Men det kommer
altsammen fra vandværket og fra klo-
aken. Det ene drager det andet efter
sig, skønner De. Det er som når en
begynder at rive på en gammel byg-
ning, – akkurat så.

Billing

Det er, gud døde mig, sandt; en synes aldrig
en blir færdig før en har revet ned hele
skramlet.

Aslaksen

(fra trykkeriet.)

Revet ned! Doktoren tænker da vel ikke
på at rive ned badehuset?

Hovstad

Langt ifra; vær bare ikke ræd.

Doktor Stockmann

Nej, det gælder ganske andre ting. Nå,
hvad siger De så om min afhandling,

Faksimile

herr Hovstad?

Hovstad

Jeg synes den er et rent mesterstykke –

Doktor Stockmann

Ja, ikke sandt –? Nå, det glæder mig; det
glæder mig.

Hovstad

Den er så grej og så ligetil; en behøver
sletikke at være fagmand for at skøn-
ne sammenhængen. Jeg tør sige, De
vil få hver eneste oplyst mand på De-
res side.

Aslaksen

Og så alle besindige vel?

Billing

Både besindige og ubesindige, – ja, jeg
mener næsten hele byen.

Aslaksen

Nå, så tør vi nok trykke den.

Doktor Stockmann

Ja det skulde jeg mene!

Hovstad

Den skal ind imorgen tidlig.

Doktor Stockmann

Ja død og plage, der må ikke spildes
en eneste dag. Hør, herr Aslaksen, det
var det, jeg vilde be’ Dem om: De må
ta’ Dem personlig af manuskriptet.

Aslaksen

Faksimile

Det skal jeg nok.

Doktor Stockmann

Pas på det, som om det var guld. Ingen
trykfejl; hvert ord er vigtigt. Og så kom-
mer jeg indom igen siden; kanske jeg
kunde få se lidt korrektur. – Ja, jeg
kan ikke sige, hvor jeg tørster efter at
få den sag på tryk, – slynget ud –

Billing

Slynget, – ja, som et lyn!

Doktor Stockmann

– underkastet alle kyndige medbor-
geres dom. Å, De kan aldrig forestille
Dem, hvad jeg har været udsat for i-
dag. Man har truet mig både med
dit og med dat; man har villet ta’ i-
fra mig mine soleklareste menneske-
rettigheder –

Billing

Hvad! Deres menneskerettigheder!

Doktor Stockmann

– man har villet fornedre mig, gøre
mig til en usling, forlangt at jeg skul-
de sætte personlig fordel over min in-
derste, helligste overbevisning –

Billing

Det er, gud døde mig, for grovt.

Hovstad

Å ja, en kan vente sig noget af hvert

Faksimile

fra den kant.

Doktor Stockmann

Men med mig skal de komme tilkort;
det skal de få sort på hvidt for. Nu vil
jeg hver evig eneste dag lægge mig lige-
som for anker i «Folkebudet» og bestryge
dem med den ene exploderende opsats
efter den anden –

{ <...> }Aslaksen

Ja, men hør nu –

Billing

Hurra; det blir krig, det blir krig!

Doktor Stockmann

– jeg skal slå dem til jorden, jeg skal
knuse dem, rasere deres fæstnings-
værker for hele den retsindige almen-
heds øjne! Det skal jeg gøre!

Aslaksen

Men gør det endelig moderat, herr dok-
tor; skyd med mådehold –

Billing

Nej da; nej da! Spar ikke på dynami-
ten!

Doktor Stockmann

(vedbliver uforstyrret.)

For nu er det ikke bare dette med vand-
værket og kloaken alene, ser De. Nej, det
er hele samfundet, som skal renskes,
desinficeres –

Faksimile

25.

Billing

Der lød det forløsende ord!

Doktor Stockmann

Alle flikværks-gubberne må føjses
væk, forstår De. Og det på alle mu-
lige områder! Der har åbnet sig så
uendelige synsvidder for mig idag.
Det står ikke rigtig klart for mig end-
nu; men jeg skal nok få rede i det.
Det er unge friske fanebærere, vi må
ud og lede efter, mine venner; vi m
må ha’ nye befalingsmænd på alle
forposterne.

Billing

Hør, hør!

Doktor Stockmann

Og lad os bare holde sammen, så går
det så glat, så glat! Hele omvæltningen
vil løbe af stabelen som et skib. Ja,
tror De ikke det?

Hovstad

Jeg for min del tror at nu har vi al ud-
sigt til at få lagt det kommunale styre
der, hvor det rettelig bør ligge.

Aslaksen

Og når vi bare farer frem med måde-
hold, så kan jeg da aldrig tænke mig at
dette her kunde være farligt.

Doktor Stockmann

Faksimile

Hvem fanden bryr sig om enten det er
farligt eller ikke! Det, jeg gør, det gør jeg
i sandhedens navn og for min samvit-
tigheds skyld.

Hovstad

De er en mand, som fortjener at støttes,
herr doktor.

Aslaksen

Ja, det står fast, doktoren er byens san-
de ven; en rigtig samfundsven er han.

Billing

Doktor Stockmann er, gud døde mig,
en folkeven, Aslaksen!

Aslaksen

Jeg tænker, husejerforeningen snart gør
brug af det udtryk.

Doktor Stockmann

.
(bevæget, trykker deres hænder.)

Tak, tak, mine kære trofaste venner; –
dette her er mig så kvægende at høre; –
min herr bror kaldte mig for noget gan-
ske andet. Nå, det skal han min sæl
få igen med renter! Men nu må jeg
op og se til en stakkers djævel –. Jeg
kommer igen, som sagt. Tag endelig
godt vare på manuskriptet, herr As-
laksen; – og, for alt i verden, stryg ik-
ke nogen af udråbstegnene! Sæt heller
et par stykker til! Godt, godt; farvel

Faksimile

sålænge; farvel, farvel!

(Gensidige hilsener idet han følges
til døren og går.)

Hovstad

Han kan bli’ en ubetalelig nyttig mand
for os.

Aslaksen

Ja, så længe han bare vil holde sig
til dette her med badeanstalten. Men
går han videre, så er det ikke rådeligt at
slå følge med ham.

Hovstad

Hm, det kommer nu alt an på –

Billing

De er da også så forbandet ræd, Aslak-
sen.

Aslaksen

Ræd? Ja, når det gælder de lokale
magthavere, så er jeg ræd, herr Bil-
ling; det er noget, jeg har lært i erfarin-
gens skole, skal jeg sige Dem. Men sæt
mig op i den store politik, ligeover for
regeringen selv, og se så om jeg er ræd.

Billing

Nej visst er De ikke, nej; men det er jo
netop modsigelsen hos Dem.

Aslaksen

Jeg er en mand med samvittighed, det
er sagen. Ryger en løs på regeringen,

Faksimile

så gør en ikke samfundet nogen skade
ialfald; for de mænd bryr sig ikke
om det, ser De; – de blir stående lige-
godt, de. Men de lokale myndighe-
derne, de kan kastes, og så kan en
kanske få ukyndigheden ved roret, til
ubodelig skade både for husejere og
andre.

Hovstad

Ja Men borgeropdragelsen gennem
selvstyret da, – tænker De ikke på
den?

Aslaksen

Når en mand har fåt noget mellem
hænderne, som skal skøttes, så kan
en ikke tænke på { <...> }alting, herr {h}Hovstad.

Hovstad

Da gid jeg aldrig må få noget mel-
lem hænderne!

Billing

Hør, – hør!

Aslaksen

(smiler.)

Hm. (peger mod pulten.) På den re-
daktør-krakken der har stiftamtmand
Stensgård siddet før Dem.

Billing

(spytter.)

Tvi! Slig en overløber.

Faksimile

26.

Hovstad

Jeg er ingen slingringsmand – og blir
det heller aldrig.

Aslaksen

En politiker skal ikke forsværge nogen
ting i verden, herr Hovstad. Og De, herr
Billing, skulde også ta’ et rev eller to i
sejlet nu om dagene, synes jeg; for De
søger jo sekretærposten i magistraten.

Billing

Jeg –!

Hovstad

Gør De, Billing!

Billing

Nå ja, – De kan da for fanden skøn-
ne at det bare er for at ærgre de velvi-
se herrerne.

Aslaksen

Ja, mig kommer det jo sletikke ved.
Men når jeg sigtes for fejghed og for
modsigelser i min holdning, så er det
det, jeg vil ha’ betonet: bogtrykker As-
laksens politiske fortid ligger åben
for alle og enhver. Jeg har ikke under-
gåt anden forandring, end at jeg er ble’t
mere mådeholden, ser De. Mit hjer-
te er fremdeles hos folket; men jeg
nægter ikke for, at min forstand hæl-
der noget over til magthaverne, – ja,

Faksimile

til de lokale da.
(han går ind i trykkeriet.)

Billing

Skulde vi ikke ˹se˺ at bli’ af med ham,
Hovstad?

Hovstad

Kender De nogen anden, som vil stå i
forskud både for papir og tryknings-
omkostninger?

Billing

Det er forbandet at vi ikke skal ha’
den fornødne driftskapital.

Hovstad

(sætter sig ved pulten.)

Ja, havde vi bare den, så –

Billing

End om De henvendte Dem til doktor
Stockmann?

Hovstad

(blader i papirerne.)

Å, hvad kan det nytte? Han ejer jo
ingenting.

Billing

Nej; men han har en god mand i bag-
hånden, gamle Morten Kiil, – «græv-
lingen», som de kalder ham.

Hovstad

(skrivende.)

Ved De da så sikkert at han ejer

Faksimile

noget?

Billing

Ja, gud døde mig, gør han da vel det!
Og en del af det må da vel tilfalde Stock-
manns familje. Han må da vel tæn-
ke på at udstyre – børnene ialfald.

Hovstad

(vender sig halvt om.)

Bygger De på det?

Billing

Bygger? Jeg bygger naturligvis <...> ikke
på nogenting.

Hovstad

Det gør De ret i. Og denne posten i ma-
gistraten skulde De nu sletikke bygge
på; for jeg kan forsikre Dem, – De får
den ikke.

Billing

Nej, tror De ikke jeg ved det meget godt?
Men det er mig netop kært, at jeg ikke
får den. En sådan tilsidesættelse ild-
ner ens stridsmod; – en får ligesom
en tilførsel af frisk galde, og det kan
vel behøves i en ravnekrog som her,
hvor der så sjelden sker noget rigtig
æggende.

Hovstad

,
(som skriver.)

Å ja; å ja.

Faksimile

Billing

Nå, – de skal snart få høre fra mig! –
Nu går jeg ind og skriver opråbet til hus-
ejerforeningen.

(han går ind i værelset til højre.)

Hovstad

(sidder ved pulten, tygger på penne-
skaftet og siger langsomt:)

Hm, – ja så da. – (det banker.) Kom
ind!

(Petra kommer gennem døren til ven-
stre i baggrunden.)

Hovstad

.
(rejser sig.)

Nej, er det Dem? Kommer De her?

Petra

Ja, De må undskylde –

Hovstad

(rykker en lænestol frem.)

Vil De ikke sætte Dem ned?

Petra

Nej tak; jeg går straks igen.

Hovstad

Er det kanske noget fra Deres far, som –?

Petra

Nej, det er fra mig selv. (tar en bog op af
kåbelommen.) Her er den engelske for-
tælling.

Hovstad

Faksimile

27.

Hvorfor gir De den tilbage?

Petra

Jo, for jeg vil ikke oversætte den.

Hovstad

Men De lovte mig da så visst –

Petra

Ja, dengang havde jeg ikke læst den.
Og De har da visst heller ikke læst
den?

Hovstad

Nej; De ved jo, jeg forstår ikke engelsk;
men –

Petra

Nej vel; derfor vilde jeg sige Dem at De
må se Dem om efter noget andet. (læg-
ger bogen på bordet.) Denne her kan slet-
ikke bruges i «Folkebudet».

Hovstad

Hvorfor ikke det?

Petra

Fordi den står aldeles i strid med
Deres egne meninger.

Hovstad

Nå, for den sags skyld –

Petra

De forstår mig nok ikke. Den handler
om, hvorledes en overnaturlig styrelse
tar sig af de såkaldte gode mennesker
her i verden og leder alting til det bed-

Faksimile

ste for dem til slut, – og at alle de så-
kaldte onde mennesker får sin straf.

Hovstad

Ja men det er jo bare bra’, det. Det er
jo netop sligt noget, folk vil ha’.

Petra

Vil da De være den, som gir folk sligt
noget? Selv tror De jo ikke et ord af
det. De ved jo meget godt at det ikke
går så til i virkeligheden.

Hovstad

De har så fuldkommen ret; men en
redaktør kan ikke altid handle, som
han helst vilde. En får ofte bøje sig
for folks mening i det mindre vigtige.
Politiken er jo dog hovedsagen i livet
– eller for et blad ialfald; og vil jeg
få folk med mig på frigørelse og frem-
skridt, så må jeg ikke skræmme dem
ifra mig. Når de finder en slig mo-
ralsk fortælling nedenunder i blad-
kælderen, så går de villigere med
på det, vi trykker ovenfor; – de blir
ligesom mere trygge.

Petra

Fy; så lavt og lumsk går ikke De
og stiller snarer for Deres læsere;
De er ikke nogen ædderkop.

Hovstad

Faksimile

(smiler.)

Tak, fordi De tror så godt om mig.
Nej, det er jo rigtignok også bare Bil-
lings tankegang og ikke min.

Petra

Billings!

Hovstad

Ja, ialfald snakked han så her en
af dagene. Det er jo Billing, som er så
hidsig på at få den fortællingen ind;
jeg kender jo ikke bogen.

Petra

Men hvor kan da Billing med sine
frigjorte anskuelser –?

Hovstad

Å, Billing er mangfoldig, han. Nu
søger han sekretærposten i magistra-
ten også, hører jeg.

Petra

Det tror jeg ikke, Hovstad. Hvor skul-
de han kunne bekvemme sig til sligt?

Hovstad

Ja, det må De spørge ham om.

Petra

Aldrig havde jeg da tænkt det om Bil-
ling.

Hovstad

(ser fastere på hende.)

Ikke? Kommer det Dem så rent u-

Faksimile

ventet?

Petra

Ja. Eller kanske nej alligevel. Å, jeg
ved igrunden ikke –.

Hovstad

Vi avisskrivere duer ikke stort, frø-
ken.

Petra

Siger De virkelig det?

Hovstad

En gang imellem tænker jeg det.

Petra

Ja, under det vanlige hverdags-kævl;
det kan jeg nok forstå. Men nu, da
De har taget hånd i en stor sag –.

Hovstad

Dette her med Deres far, mener De?

Petra

Netop det, ja. Nu synes jeg De må fø-
le Dem som en mand, der duer fremfor
de fleste.

Hovstad

Ja, idag føler jeg noget sligt.

Petra

Ja, ikke sandt; gør De ikke det? Å, det
er et herligt livskald, De har valgt. Så-
ledes at bane vejen for miskendte sand-
heder og for nye modige synsmåder –;
ja bare det, at stå frygtløst frem og ta’

Faksimile

28.

ordet for en forurettet mand –

Hovstad

Allerhelst når denne forurettede
mand er –, hm, – jeg ved ikke rigtig,
hvorledes jeg skal –

Petra

Når han er så retskaffen og så grund-
ærlig, mener De?

Hovstad

.
(sagtere.)

Allerhelst når han er Deres far, men-
te jeg.

Petra

(pludselig slået.)

Det?

Hovstad

Ja, Petra, – frøken Petra.

Petra

Er det det, som står for Dem, som det
første og fremste? Ikke sagen selv?
Ikke sandheden; ikke fars store
varme hjertelag?

Hovstad

Jo, – jo begribeligvis, det også.

Petra

Nej tak; nu forsnakked De Dem, Hov-
stad; og nu tror jeg aldrig mere på
Dem i nogen ting.

Hovstad

Faksimile

Kan De da ta’ mig så ilde op, at det
mest er for Deres skyld –?

Petra

Det, jeg er vred på Dem for, det er, at
De ikke har været ærlig imod far. De
har talt til ham, som om sandheden
og samfundets vel lå Dem nærmest
på sinde; De har narret både far og
mig; De er ikke den mand, De gav
Dem ud for. Og det tilgir jeg Dem al-
drig – aldrig!

Hovstad

Det skulde De ikke sige så hvast, frø-
ken Petra; og allermindst nu.

Petra

Hvorfor ikke ligeså godt nu?

Hovstad

Fordi Deres far ikke kan undvære min
hjælp.

Petra

(ser nedad ham.)

Er De en slig en også? Fy da!

Hovstad

Nej, nej, jeg er ikke; det kom bare så
uforvarendes over mig; De skal ikke
tro det.

Petra

Jeg ved , hvad jeg skal tro. Farvel.

Aslaksen

Faksimile

(fra trykkeriet, hurtigt og hemmeligheds-
fuldt:)

Død og plage, herr Hovstad – (ser Petra.)
Au, det var slemt –

Petra

Der ligger altså bogen; De får gi’ den
til en anden.
(går mod udgangsdøren.)

Hovstad

(følger efter.)

Men, frøken –

Petra

Farvel.

(hun går.)

Aslaksen

Herr Hovstad, hør her!

Hovstad

Nå, nå da; hvad er det så?

Aslaksen

Byfogden står ude i trykkeriet.

Hovstad

Byfogden, siger De?

Aslaksen

Ja, han vil tale med Dem; han kom ind
bagvejen, – vilde ikke ses, kan De skønne.

Hovstad

Hvad kan det være for noget? Nej vent,
jeg skal selv –

(han går til trykkeridøren, åbner, hil-
ser og byder byfogden komme ind.)

Faksimile

Hovstad

Hold udkik , Aslaksen, så at ingen –

Aslaksen

Forstår –

(går ud i trykkeriet.)

Byfogden

Herr Hovstad havde nok ikke ventet
at se mig her.

Hovstad

Nej, jeg havde egentlig ikke det.

Byfogden

.
(ser sig om.)

Her har De jo indrettet Dem ganske
hyggeligt; virkelig net.

Hovstad

Å –

Byfogden

Og nu kommer jeg sådan uden videre
og lægger beslag på Deres tid.

Hovstad

Vær så god, herr byfogd; jeg er til tje-
neste. Men må jeg ikke skille Dem af
med –? (lægger byfogdens hue og stok
˹ bag pulten ˺ hen på en stol[HIS: strøket innføyningstegn].) Og vil så ikke byfog-
den sidde ned?

Byfogden

(sætter sig ved bordet.)

Tak.

(Hovstad sætter sig ligeledes ved bordet.)

Faksimile

29.

Byfogden

Jeg har havt en – rigtig en stor fortræde-
lighed idag, herr Hovstad.

Hovstad

Så? Å ja; så mange gøremål, som by-
fogden har, så –

Byfogden

Dette her idag hidrører fra badelægen.

Hovstad

Ja så; fra doktoren?

Byfogden

Han har forfattet en slags forestil-
ling til badebestyrelsen angående en
del formentlige mangler ved badet{?}.

Hovstad

Nej, har han det?

Byfogden

Ja, har han ikke sagt Dem –? Jeg syn-
tes han fortalte –

Hovstad

Å jo, det er sandt, han lod nogen ord
falde –

Aslaksen

(fra trykkeriet.)

Jeg skulde nok ha’ manu ˹skriftet˺ sk{if}riftet –

Hovstad

(ærgerlig.)

Hm; det ligger jo der på pulten.

Aslaksen

Faksimile

(finder det.)

Godt.

Byfogden

Men se, der er jo netop –

Aslaksen

Ja, det er doktorens opsats, herr byfogd.

Hovstad

Nå, det er den, De taler om?

Byfogden

Den selvsamme. Hvad synes De om den?

Hovstad

Jeg er jo ikke fagmand, og jeg har ba-
re læst den så flygtigt.

Byfogden

Men De lar den dog trykke?

Hovstad

En navngiven mand kan jeg ikke godt
nægte –

Aslaksen

Jeg har ingenting at sige i bladet, herr
byfogd –

Byfogden

Forstår sig.

Aslaksen

Jeg bare trykker, hvad jeg får i hæn-
derne.

Byfogden

Ganske i sin orden.

Aslaksen

Faksimile

Og derfor så må jeg –
(går mod trykkeriet.)

Byfogden

Nej bliv et øjeblik, herr Aslaksen. Med
Deres tilladelse, herr Hovstad –

Hovstad

Jeg ber, herr byfogd –

Byfogden

De er en besindig og tænksom mand, herr
Aslaksen.

Aslaksen

Det glæder mig at byfogden synes det.

Byfogden

Og en mand med indflydelse i vide kred-
se.

Aslaksen

Det er nu mest iblandt småfolk, det.

Byfogden

De små skatteydere er de talrigste –
her som andetsteds.

Aslaksen

Det er de rigtignok.

Byfogden

Og jeg tviler ikke på at De kender stem-
ningen blandt de fleste af dem. Gør De
ikke det?

Aslaksen

Jo, det tør jeg nok sige, jeg gør, herr byfogd.

Byfogden

Faksimile

Ja, – når der altså råder en så pris-
værdig offervillighed hos byens mindre
bemidlede borgere, så –

Aslaksen

Hvorledes det?

Hovstad

Offervillighed?

Byfogden

Det er et smukt tegn på samfundsånd;
et overmåde smukt tegn. Jeg havde nær
sagt, jeg havde ikke ventet det. Men De
kender jo stemningen grundigere end jeg.

Aslaksen

Ja men, herr byfogd –

Byfogden

Og det blir sandelig ikke noget ringe of-
fer, k byen kommer til at bringe.

Hovstad

Byen?

Aslaksen

Men jeg skønner ikke –. Det er jo badet –!

Byfogden

Efter et foreløbigt overslag vil de for-
andringer, badelægen formener ønske-
lige, løbe op til et par hundrede tu-
send kroner.

Aslaksen

Det er jo svære penge; men –

Byfogden

Faksimile

30.

Naturligvis blir det nødvendigt at vi
optar et kommunallån.

Hovstad

(rejser sig.)

Det er da vel aldrig meningen at by-
en –?

Aslaksen

Skulde det gå af bykassen! Af småbor-
gernes fattige lommer!

Byfogden

Ja, ærede herr Aslaksen, hvor skulde
midlerne ellers komme fra?

Aslaksen

Det får de herrer sørge for, som ejer
badet.

Byfogden

Bade-ejerne ser sig ikke istand til at
strække sig videre end sket er.

Aslaksen

Er det ganske sikkert, det, herr byfogd?

Byfogden

Jeg har forvisset mig om det. Ønsker
man altså disse omfattende forandrin-
ger, så får byen selv bekoste dem.

Aslaksen

Men guds død og pine – om forladelse!
– men dette her er jo en ganske anden
sag, herr Hovstad!

Hovstad

Faksimile

Ja det er det rigtignok.

Byfogden

Det fataleste er, at vi blir nødt til at luk-
ke badet et par års tid.

Hovstad

Lukke? Helt l{y}ukke!

Aslaksen

I to år!

Byfogden

Ja, så længe vil arbejdet vare – mindst.

Aslaksen

Nej men død og plage, det står vi al-
drig ud, herr byfogd! Hvad skal da
vi husejere leve af imens?

Byfogden

Det er desværre overmåde vanskeligt at
svare på, herr Aslaksen. Men hvad vil
De, vi skal gøre? Tror De vi får en ene-
ste badegæst hid, når man går hen
og bilder dem ind at vandet er bedær-
vet, at vi lever på en pestgrund, at
hele byen –

Aslaksen

Og det er alt ihob bare en indbildning?

Byfogden

Jeg har med min bedste vilje ikke kun-
net overbevise mig om andet.

Aslaksen

Ja men så er det da også rent ufor-

Faksimile

svarligt af doktor Stockmann –; ber
om forladelse, herr byfogd, men –

Byfogden

Det er en beklagelig sandhed, De der
udtaler, herr Aslaksen. Min bror har
desværre altid været en fremfusende
mand.

Aslaksen

Og endda så vil De støtte ham i sligt
noget, herr Hovstad!

Hovstad

Men hvem kunde da også tænke sig at –?

Byfogden

Jeg har affattet en kort redegørelse for
sagforholdet, således, som det fra et nøk-
ternt sta synspunkt bør opfattes; og der-
˹hos˺ har jeg antydet, hvorledes de mulige u-
lemper bør kunne forventes afhjulpne
på en for badekassen overkommelig
måde.

Hovstad

Har De den opsats hos Dem, herr by-
fogd?

Byfogden

(famler i lommen.)

Ja; jeg tog den med for det tilfælde at
De –

Aslaksen

(hurtigt. <...> )

Død og plage, der er han!

Faksimile

Byfogden

Hvem? Min bror?

Hovstad

Hvor, – hvor?

Aslaksen

Han går gennem trykkeriet.

Byfogden

Fatalt. Jeg vilde nødig støde sammen med
ham her, og jeg havde endnu adskilligt
at tale med Dem om.

Hovstad

(peger mod døren til højre .)

Gå derind sålænge.

Byfogden

Men –?

Hovstad

De træffer bare Billing.

Aslaksen

Fort, fort, herr byfogd; nu kommer han.

Byfogden

Ja, ja da; men se at få ham snart afsted
igen.

(han går ud gennem døren tilhøjre , som
Aslaksen åbner og lukker for ham.)

Hovstad

Giv Dem noget at bestille, Aslaksen.

(han sætter sig og skriver. Aslaksen ro-
der i en bunke aviser på en stol til-
højre .)

Doktor Stockmann

Faksimile

31.

(kommer fra trykkeriet.)

Her har De mig igen.
(sætter hat og stok fra sig.)

Hovstad

(skrivende.)

Allerede, herr doktor? Skynd Dem
med det, vi talte om, Aslaksen. Tiden
er svært knap for os idag.

Doktor Stockmann

(til Aslaksen.)

Ingen korrektur at få endnu, hører
jeg.

Aslaksen

(uden at vende sig.)

Nej, hvor kunde da doktoren tænke
det?

Doktor Stockmann

Nej, nej; men jeg er utålmodig, kan De
vel begribe. Jeg har ikke rist eller ro
før jeg ser det på tryk.

Hovstad

Hm; det vil visst vare en god stund
endnu. Tror De ikke det, Aslaksen?

Aslaksen

Jo, jeg er næsten ræd for det.

Doktor Stockmann

Godt, godt, mine kære venner; så kom-
mer jeg igen; jeg kommer gerne to gan-
ge, om det behøves. En så stor sag, –

Faksimile

hele byens velfærd –; det er minsæl ikke
tid at lægge sig på ladsiden. (vil gå, men
standser og kommer tilbage.) Nej hør, –
der er endnu en ting, jeg må tale med
Dem om.

Hovstad

Undskyld; men kunde vi ikke en anden
gang –?

Doktor Stockmann

Det er sagt i to ord. Det var bare det, ser
De, – når man nu imorgen læser min
opsats i bladet og altså får vide at jeg
har gåt her hele vinteren i stilhed og
virket for byens bedste –

Hovstad

Ja men, herr doktor –

Doktor Stockmann

Jeg ved , hvad De vil sige. De synes ik-
ke det var mere, end min forbandede
skyldighed, – simpel borgerpligt. Nej,
naturligvis; det ved jeg lige så godt som
De. Men mine medborgere, ser De –;
herregud , de<...> velsignede mennesker,
de holder jo så meget af mig –

Aslaksen

Ja, borgerne har holdt svært af Dem til
denne dag, herr doktor.

Doktor Stockmann

Ja, og just derfor er det jeg frygter at –;

Faksimile

det er det, jeg vilde sige: når nu dette
kommer til dem – nærmest til de ube-
midlede klasser – som et manende
opråb om for fremtiden at ta’ byens
sager i egen hånd –

Hovstad

(rejser sig.)

Hm, herr doktor, jeg vil ikke dølge
for Dem –

Doktor Stockmann

Aha, – kunde jeg ikke tænke der var
noget igære! Men det vil jeg ikke vide
af. Hvis man går og forbereder sig på
noget sligt –

Hovstad

Hvilket da?

Doktor Stockmann

Nå, på det ene eller det andet, – e{n}t fa-
netog eller en festmiddag eller en s{b}ub-
skription til en hædersgave – eller hvad
det nu kan være, så skal De love mig
helligt og dyrt at få det forpurret. Og
De også, herr Aslaksen; hører De det!

Hovstad

Om forladelse, herr doktor; vi kan li-
ge så godt først som sidst sige Dem ˹rene˺ hele
sandheden –

(Fru Stockmann, i hat og kåbe, kommer
ind gennem døren tilvenstre i bag-
grunden.)

Faksimile

Fru Stockmann

(ser doktoren.)

Jo, ganske rigtig!

Hovstad

(går hende imøde.)

Nej se, kommer fruen også?

Doktor Stockmann

Hvad fanden vil Du her, Katrine?

Fru Stockmann

Det kan du da vel tænke dig, hvad jeg vil.

Hovstad

Skal De ikke sætte Dem? Eller ˹kanske –˺ kaske

Fru Stockmann

Tak; bry’ Dem ikke. Og De må ikke fortry-
de på at jeg kommer og henter Stockmann;
for jeg er mor til tre børn, skal jeg sige
Dem.

Doktor St{ <...> }ockmann

Snak, snak; det ved vi jo så godt.

Fru Stockmann

Nå, det lader såmæn ikke til {d}at du tæn-
ker stort på kone og børn idag; for ellers
gik du vel ikke således hen og styrted os
allesammen i ulykke.

Doktor Stockmann

Men er du da rent gal, Katrine! Skal
en mand med kone og børn ikke få lov
til at forkynde sandheden, – ikke få
lov til at være en nyttig og virksom stats-

Faksimile

32.

borger, – ikke få lov til at tjene den
by, han lever i!

Fru Stockmann

Alting med måde, Tomas!

Aslaksen

Det siger jeg også. Mådehold i alting.

Fru Stockmann

Og derfor gør De synd imod os, herr Hov-
stad, når De lokker min mand bort fra
hus og hjem og narrer ham ind i alt det-
te her.

Hovstad

Jeg narrer såvisst ingen ind –

Doktor Stockmann

Narrer! Tror du, jeg lar mig narre!

Fru Stockmann

Ja, det gør du. Jeg ved nok, du er den klo-
geste mand i byen; men du er så svært
let at narre, Tomas. (til Hovstad.) Og
tænk bare på at han mister sin post ved
badet, dersom De trykker det, han har
skrevet –

Aslaksen

Hvad for noget!

Hovstad

Ja men ved De hvad, herr doktor –

Doktor Stockmann

(ler.)

Haha, lad dem { <...> }bare prøve –! Å nej,

Faksimile

du, – de varer sig nok. For jeg har den
kompakte majoritet bag mig, ser du!

Fru Stockmann

Ja, det er just ulykken at du har så-
dant noget fælt bag dig.

Doktor Stockmann

Sniksnak, Katrine; – gå hjem og tag
dig af dit hus og lad mig ta’ mig af sam-
fundet. Hvor kan du være så ræd, når jeg
er så tryg og glad? (gnider hænderne og går
op og ned.) Sandheden og folket skal vin-
de slaget, det kan du lide bande på. Å,
jeg ser hele den frisindede borgerstand
fylke sig til en sejrende hær –! (stand-
ser ved en stol.) Hvad – hvad fanden
er det der for noget?

Aslaksen

(ser derhen.)

Au da!

Hovstad

(ligeså.)

Hm –

Doktor Stockmann

Her ligger jo autoritetens toppunkt.
(han tar byfogdens hue varligt i finger-
spidsene og holder den ivejret.)

Fru Stockmann

Byfogdens hue!

Doktor Stockmann

Faksimile

Og her er kommandostaven også. Hvor-
dan i pokkers skind og ben –?

Hovstad

Nu vel da –

Doktor Stockmann

Ah, jeg forstår! Han har været her for at
besnakke Dem. Haha, der kom han til
den rette! Og da han så fik øje på mig
i trykkeriet –. (brister i latter.) Løb han,
herr Aslaksen?

Aslaksen

.
(hurtigt.)

Ja-gu’ løb han, herr doktor.

Doktor Stockmann

Løb ifra både stokken og –. Slidderslad-
der; Peter løber ikke ifra nogenting. Men
hvor fanden har I gjort af ham? Ah, –
derinde naturligvis. Nu skal du få se,
Katrine!

Fru Stockmann

Tomas, – jeg ber dig –!

Aslaksen

Tag Dem ivare, herr doktor!

Doktor Stockmann

(har sat byfogdens hue på hodet og taget
hans stok; derpå går han hen, slår dø-
ren op og hilser med hånden til hue-
skyggen.)

(Byfogden kommer ind, rød af vrede.

Faksimile

Bag ham kommer Billing.)

Byfogden

Hvad skal de optøjer betyde?

Doktor Stockmann

Respekt, min gode Peter. Nu er det mig,
som er autoriteten i byen.
(han spadserer frem og tilbage.)

Fru Stockmann

,
(næsten grædende.)

Nej men Tomas da!

Byfogden

(følger efter ham.)

Giv mig min hue og min stok!

Doktor Stockmann

(som før.)

Er du politimester, så er jeg borgermester,
– jeg er mester for hele byen, jeg, ser du!

Byfogden

Læg huen fra dig, siger jeg. Husk på, det
er en reglementeret uniformshue!

Doktor Stockmann

Pyt; tror du den vågnende folkeløve lar
sig skræmme af uniformshuer? Ja, for
vi gør sla revolution i byen imorgen, skal
du vide. Du trued med at afsætte mig;
men nu afsætter jeg dig, – afsætter dig fra
alle dine tillidsposter –. Tror du ikke
jeg kan det? Jo, du; jeg har de sejrende
samfundsmagter med mig. Hovstad

Faksimile

33.

og Billing vil tordne i «Folkebudet», og
bogtrykker Aslaksen rykker ud i spid-
sen for hele husejerforeningen –

Aslaksen

Det gør jeg ikke, herr doktor.

Doktor Stockmann

Jo visst gør De så –

Byfogden

Aha; herr Hovstad vælger kanske alli-
gevel at slutte sig til agitatationen ?

Hovstad

Nej, herr byfogd.

Aslaksen

Nej, herr Hovstad er ikke så gal at han
skulde gå hen og ødelægge både sig selv
sige og bladet for en indbildnings skyld.

Doktor Stockmann

.
(ser sig om.)

Hvad skal dette her sige?

Hovstad

De har fremstillet Deres sag i et falskt
lys, herr doktor; og derfor så kan jeg ik-
ke støtte den.

Billing

Nej, efter det, herr byfogden var så ar-
tig at fortælle mig derinde, så –

Doktor Stockmann

Falskt! Lad De mig om det. Bare tryk
De min opsats; jeg skal nok være mand

Faksimile

for at forsvare den.

Hovstad

Jeg trykker den ikke. Jeg kan ikke og
vil ikke og tør ikke trykke den.

Doktor Stockmann

Tør De ikke? Hvad er det for snak? De
er jo redaktør; og det er da vel redaktø-
rerne, som regerer pressen, skulde jeg
tro!

Aslaksen

Nej, det er abonnenterne, herr doktor.

Byfogden

Heldigvis, ja.

Aslaksen

Det er den offentlige mening, den oplyste
almenhed, husejerne og alle de andre;
dem er det, som regerer bladene.

Doktor Stockmann

(fattet.)

Og alle disse magter har jeg imod mig?

Aslaksen

Ja, det har De. Det vilde være borgerska-
bets rene ruin om Deres opsats blev trykt.

Doktor Stockmann

Ja så. – Dette er det uhørteste, jeg end-
nu har oplevet, Katrine!

Byfogden

Min hue og min stok!

Doktor Stockmann

Faksimile

(tar huen af og lægger den på bordet til-
ligemed stokken.)

Byfogden

(tar begge dele til sig.)

Din borgermesterværdighed fik en brat
ende.

Doktor Stockmann

Enden er ikke endnu. (til Hovstad.) Det
er altså aldeles umuligt at få min op-
sats ind i «Folkebudet»?

Hovstad

Aldeles umuligt; også af hensyn til
Deres familje.

Fru Stockmann

Å, De skal såmæn sletikke bry’ Dem
om familjen, herr Hovstad.

Byfogden

(tar et papir op af lommen.)

Til vejledning for publikum vil det væ-
re tilstrækkeligt når dette kommer ind;
det er en autentisk forklaring. Vær så
god.

Hovstad

(tar papiret.)

Godt; det skal bli’ besørget indrykket.

Doktor Stockmann

Men mit ikke. Man bilder sig ind, man
kan tie mig og sandheden ihjæl! Men
det går ikke, I gode he så glat som I tror.

Faksimile

Herr Aslaksen, vil De straks ta’ mit ma-
nuskript og trykke det som flyveblad
– på min egen bekostning, – på mit for-
lag. Jeg vil ha’ fire hundrede exempla-
rer; nej, fem–sex hundrede vil jeg
ha’.

Aslaksen

Ikke, om De så bød mig guld for det, tør
jeg låne mit officin til sligt noget, herr
doktor. Jeg tør det ikke for den offent-
lige menings skyld. De får det ikke
trykt noget steds i hele byen.

Doktor Stockmann

Så giv mig det igen.

Hovstad

(rækker ham manuskriptet.)

Vær så god.

Doktor Stockmann

(henter hat og stok.)

Ud skal det nu alligevel. Jeg vil læse
det op i en stor folkeforsamling; alle mi-
ne medborgere skal få høre sandhe-
dens røst!

Byfogden

Ingen forening i hele byen låner
dig lokale til sådant brug.

Aslaksen

Ikke en eneste en; det ved jeg så visst.

Billing

Faksimile

34.

Nej gud døde mig om de gør!

Fru Stockmann

Det vilde dog være altfor skammeligt!
Men hvorfor står de da således imod
dig, alle mand?

Doktor Stockmann

(arrig.)

Jo, det skal jeg sige dig. Det er fordi at
her i byen er alle mand kærringer – li-
gesom du; alle tænker de bare på fa-
miljen og ikke på samfundet.

Fru Stockmann

(griber ham i armen.)

Så skal jeg vise dem en – { <...> }en kærring, som
kan være mand – for engangs skyld.
For nu holder jeg med dig, Tomas!

Doktor Sto{ <...> }ckmann

Det var bra’ sagt, Katrine. Og ud skal
det, min sæl og salighed! Kan jeg ikke
få lejet noget lokale, så hyrer jeg en tam-
bur til at gå igennem byen med mig,
og så læser jeg det op på alle gadehjør-
nerne.

Byfogden

Så topmålt gal er du da vel ikke!

Doktor Stockmann

Jo, jeg er!

Aslaksen

De får ikke en eneste mand i hele by-

Faksimile

en til at gå med Dem.

Billing

Nej, gud døde mig, om De får!

Fru Stockmann

Bare ikke gi’ dig, Tomas. Jeg skal be’
gutterne gå med dig.

Doktor Stockmann

Det er et ypperligt indfald!

Fru Stockmann

Morten gør det så gerne; og Ejlif, han
går nok med, han også.

Doktor Stockmann

Ja, og så Petra da! Og du selv, Katrine!

Fru Stockmann

Nej, nej, ikke jeg selv; men jeg skal stå
i vinduet og se på dig; det skal jeg gøre.

Doktor Stockmann

(slår armene om hende og kysser hende.)

Tak for det! Jo, nu skal vi prøve en dyst, I
gode herrer! Jeg vil dog se om usseldommen
har magt til at binde munden på den
patriot, som vil renske samfundet!
(han og fruen går ud gennem døren til-
venstre i baggrunden.)

Byfogden

(ryster betænkelig på hodet.)

Nu har han gjort hende gal også.

Faksimile

Fjerde akt.

(EEn stor gammeldags sal i skibskaptejn
Horsters hus. En åben fløjdør i bag-
grunden fører til et forværelse. På den
venstre langvæg er tre vinduer; midt
på den modsatte væg er hensat en lav
forhøjning og på denne et lidet bord med
to lys, vandkaraffel, et glas og en klokke.
Salen er forøvrigt oplyst med lampetter
mellem vinduerne. Til venstre i forgrun-
den står et lidet bord med lys på og en stol.
Forrest tilhøjre er en dør og ved denne
et par stole.)

(Stor forsamling af byens borgere af al-
le stænder. Enkelte kvinder og nogle
skolegutter ses blandt mængden. Fle-
re og flere mennesker strømmer ef-
terhånden ind fra baggrunden så at
salen fyldes.)

En borger

(til en anden, som han støder på.)

Er du også her ikveld, Lamstad?

Den tiltalte

Jeg er med ved alle folkemøder, jeg.

En hosstående

Faksimile

De har da vel ta’t pibe med, ved jeg?

Den anden borger

Jagu’ har jeg da det. Har ikke De?

Den tredje

Jo da. Og skipper Evensen vilde ta’ med
sig en svær diger lur, sa’ han.

Den anden borger

Han er god, Evensen.

(Latter i klyngen.)

En fjerde borger

(kommer til.)

Hør, sig mig, hvad er det for noget, som
skal gå for sig her ikveld?

Den anden borger

Det er jo doktor Stockmann, som vil ho
holde et foredrag imod byfogden.

Den nykomne

Men byfogden er jo hans bror.

Den første borger

Det er det samme; doktor Stockmann
er ikke ræd, han.

Den tredje borger

Men han har jo uret; det stod i «Folke-
budet».

Den anden borger

Ja, han må visst ha’ uret dennegang;
for de vilde ikke låne ham sal hverken
i husejerforeningen eller i borgerklub-
ben.

Faksimile

35.

Den første borger

Ikke engang badesalen kunde han få
overladt.

Den anden

Nej, det kan du vel vide.

En mand

(i en anden klynge.)

Hvem skal en nu holde med i denne her
sagen, De?

En anden mand

(sammesteds.)

Bare pas på bogtrykker Aslaksen, og
gør, som han gør.

Billing

,
(med en mappe under armen, baner
sig vej gennem mængden.)

Om forladelse, mine herrer! Måtte jeg
kanske få slippe frem? Tusend tak![HIS: Med innføyningstegn er det markert at «Tusend tak!» skal flyttes ned etter ««Folkebudet»» ]. Jeg
skal referere for «Folkebudet».

(han sætter sig ved bordet tilvenstre .)

En arbejder

Hvem var han der?

En anden arbejder

Kender du ikke han da? Det er jo den
Billingen, som går for Aslaksens avis.

(Skibskaptejn Horster fører fru Stock-
mann og Petra ind gennem døren til-
højre i forgrunden. Ejlif og Morten
følger med dem.)

Faksimile

Horster

Her havde jeg tænkt familjen kunde
sidde; en slipper så nemt ud her, om
der skulde komme noget på.

Fru Stockmann

Tror De da her blir allarm?

Horster

En kan aldrig vide –; mellem så man-
ge mennesker –. Men sæt De Dem ganske
rolig.

Fru Stockmann

(sætter sig.)

Hvor det var snildt af Dem at De til-
bød Stockmann salen.

Horster

Når ingen anden vilde, så –

Petra

,
(som også har sat sig.)

Og modigt var det også, Horster.

Horster

Å, der skulde nu ikke så stort mod til
det, synes jeg.

(Redaktør Hovstad og bogtrykker As-
laksen kommer samtidigt men hver for
sig fremover gennem mængden.)

Aslaksen

(går hen til Horster.)

Er ikke doktoren kommet endnu?

Faksimile

Horster

Han venter derinde.

(Bevægelse oppe ved døren i baggrun-
den.)

Hovstad

(til Billing.)

Der har vi byfogden. Ser De!

Billing

Ja, gud døde mig, møder han ikke frem
alligevel!

(Byfogd Stockmann baner sig med
lempe vej mellem de forsamlede, hilser
høfligt og stiller sig ved væggen tilven-
stre . Lidt efter kommer doktor Stock-
mann ind gennem døren tilhøjre i
forgrunden. Han er sortklædt, i frakke,
med hvidt halstørklæde. Enkelte klap-
per usikkert, men mødes af en dæmpet
hyssen. Det blir stille.)

Doktor Stockmann

.
(halvhøjt.)

Hvorledes har du det, Katrine?

Fru Stockmann

Jo, jeg har det godt. (sagtere.) Bliv nu
endelig ikke hidsig, Tomas.

Doktor Stockmann

Å , jeg ved nok at styre mig, du. (ser på
sit uhr , stiger op på forhøjningen og
bukker.) Klokken er et kvarter over, –

Faksimile

og så vil jeg da begynde –
(tar sit manuskript frem.)

Aslaksen

Først må der vel vælges en ordstyrer.

Doktor Stockmann

Nej; det er sletikke nødvendigt.

Nogle herrer

(råber.)

Jo, jo!

Byfogden

Jeg skulde også formene at der bør vælges
en dirigent.

Doktor Stockmann

Men jeg har tillyst dette møde for at
holde et foredrag, Peter!

Byfogden

Badelægens foredrag turde muligens
gi’ anledning til divergerende opinions-
ytringer.

Flere stemmer

(fra mængden.)

En ordstyrer! En dirigent!

Hovstad

Den almene borgervilje synes at kræve
en ordstyrer.

Doktor Stockmann

(behersket.)

Nu godt og vel; lad borgerviljen få
sin vilje da.

Faksimile

36.

Aslaksen

Skulde ikke herr byfogden ville påtage sig
det hverv?

Tre herrer

(klapper.)

Bravo! Bravo!

Byfogden

Af flere let forstålige grunde må jeg
undslå mig. Men heldigvis har vi i vor
midte en mand, som jeg tror alle kan ak-
ceptere. Jeg sigter til formanden i husejer-
foreningen, herr bogtrykker Aslaksen.

Mange stemmer

Ja, ja! Aslaksen leve! Hurra for Aslaksen!

Doktor Stockmann

(tar sit manuskript og går ned fra forhøj-
ningen.)

Aslaksen

Når mine medborgeres tillid kalder mig,
så skal jeg ikke være uvillig –

(Håndklap og bifaldsråb. Aslaksen stiger
op på forhøjningen.)

Billing

(skriver.)

Altså – «herr bogtrykker Aslaksen valgt
med akklamation –»

Aslaksen

Og da jeg nu står på denne plads, må
jeg få lov til at sige et par kortfattede ord.

Faksimile

Jeg er en stilfærdig og fredsommelig mand,
som holder på besindig moderation og på
– og på moderat besindighed; det ved
hver og en, som kender mig.

Mange røster

Ja! Ja da, Aslaksen!

Aslaksen

Jeg har i livets og erfaringens skole lært
at mådehold er den dyd, som båder en
statsborger bedst –

Byfogden

Hør!

Aslaksen

– og at sindighed og mådehold er det,
som samfundet er bedst tjent med også.
Jeg skulde derfor henstille til den agte-
de medborger, som har kaldt mødet sam-
men, at han beflitter sig på at holde
sig indenfor mådeholdets grænser.

En mand

(oppe ved døren.)

Mådeholdsforeningens skål!

En stemme

Fy for fan’ da!

Mange

Hys, hys!

Aslaksen

Ingen afbrydelser, mine herrer! – Er
der nogen, som forlanger ordet?

Faksimile

Byfogden

Herr dirigent!

Aslaksen

Herr byfogd Stockmann har ordet{ <...> }.

Byfogden

I betragtning af det nære slægtskabsfor-
hold, jeg, som formentlig bekendt, står i
til den fungerende badelæge, skulde jeg
helst ønsket, ikke at ytre mig her iaften.
Men min stilling til badeanstalten og hen-
synet til byens allervigtigste interesser
tvinger mig til at fremsætte et forslag. Jeg
tør vel supponere at ikke en eneste af de
her tilstedeværende borgere finder det øn-
skeligt at upålidelige og overdrevne frem-
stillinger af badets og byens sanitære for-
holde spredes ud i videre kredse.

Man{d}ge stemmer

Nej, nej, nej! Ikke det! Vi protesterer!

Byfogden

Jeg vil derfor foreslå at forsamlingen ik-
ke tilsteder badelægen at oplæse eller fo-
redragen sin fremstilling af sagen.

Doktor Stockmann

(opbrusende.))

Ikke tilsteder –! Hvad for noget!

Fru Stockmann

(hoster.)

Hm – hm!

Faksimile

Doktor Stockmann

(fatter sig.)

Nå; ikke tilsteder altså.

Byfogden

Jeg har i min redegørelse i «Folkebudet»
gjort almenheden bekendt med de væsent-
ligste fakta, så alle velsindede borgere
med lethed kan opgøre sin dom. Man vil
deraf se at badelægens forslag, – foruden et
mistillidsvotum imod stedets ledende
mænd, – i grunden går ud på at påbyr-
de byens skattepligtige indvånere en u-
fornøden udgift af mindst hundrede tu-
send kroner.

(Uvilje og nogle piber.)

Aslaksen

(ringer med klokken.)

Silentium, mine herre{ t }r! Jeg må få
lov at støtte byfogdens forslag. Det er og-
så min mening at doktorens agitation
har en bagtanke. Han taler om badet;
men det er en revolution, han efterstræ-
ber; han vil lægge styrelsen over i an-
dre hænder. Ingen tviler om doktorens
redelige hensigter; gud bevares, dem
kan der ikke være to meninger om. Jeg
er også en ven af folkeligt selvstyre,
når det bare ikke falder for dyrt for
skatteborgerne. Men det vilde bli’ til-

Faksimile

37.

fældet her; og derfor så –; nej guds
død – med forlov – om jeg kan være med
doktor Stockmann dennegang. En kan
også købe guld for dyrt; det er nu min
mening.

(Livlig tilslutning fra alle sider.)

Hovstad

Også jeg føler mig opfordret til at gøre
rede for min stilling. Doktor Stock-
manns agitation lod til at vinde ad-
skillig stemning for sig i førstningen,
og jeg støtted den så upartisk jeg kun-
de. Men så kom vi undervejr med at
vi havde ladt os vildlede af en falsk
fremstilling –

Doktor Stockmann

Falsk –!

Hovstad

En mindre pålidelig fremstilling da.
Byfogdens redegørelse har påvist det.
Jeg håber, ingen her på stedet mistæn-
ker mit liberale sindelag; «Folkebu-
dets» holdning er i de store politiske
spørsmål er vel kendt af enhver. Men
jeg har af erfarne og sindige mænd lært
at i rent lokale sager bør et blad gå
frem v med en viss varsomhed.

Aslaksen

Fuldkommen enig med taleren.

Faksimile

Hovstad

Og i den foreliggende sag er det nu alde-
les utvilsomt at doktor Stockmann har
den almene vilje imod sig. Men hvad er
en redaktørs første og fornemste skyldig-
hed, mine herrer{!}? Er det ikke at virke i
overensstemmelse med sine læsere? Har
han ikke fåt ligesom et stiltiende mandat
til ihærdigt og ufortrødent at fremme si-
ne meningsfællers velfærd? Eller skul-
de jeg kanske ta’ fejl i dette?

Mange stemmer

Nej, nej, nej! Redaktør Hovstad har ret!

Hovstad

Det har kostet mig en tung kamp at bry-
de med en mand, i hvis hus jeg i den se-
nere tid har været en hyppig gæst, – en
mand, som indtil denne dag har kun-
net glæde sig ved sine medborgeres
udelte velvilje, – en mand, hvis eneste
– eller ialfald væsentligste fejl er at
han mere spør’ sit hjerte end sit ho-
de tilråds.

Nogle spredte røster

Det er sandt! Hurra for doktor Stockmann!

Hovstad

Men min pligt imod samfundet bød mig
at bryde med ham. Og så er der et hen-
syn til, som driver ˹mig˺ ham til at bekæmpe

Faksimile

ham og, om muligt, standse ham på den
skæbnesvangre vej, han er slåt ind på;
det er hensynet til hans familje –

Doktor Stockmann

Hold Dem til vandledningen og kloaken!

Hovstad

– hensynet til hans ægtefælle og hans
uforsørgede børn.

Morten

(sagte.)

Er det os, det, mor?

Fru Stockmann

Hys!

Aslaksen

Jeg vil altså sætte herr byfogdens forslag
under afstemning.

Doktor Stockmann

Behøves ikke! Ikveld agter jeg ikke at
tale om alt det svineriet nede i badehuset.
Nej; I skal få noget ganske andet at høre.

Byfogden

.
(halvhøjt.)

Hvad er nu det for noget igen?

En drukken mand

(oppe ved udgangsdøren.)

Jeg er skatteberettiget! Og derfor så
er jeg meningsberettiget også! Og jeg har
den fulde – faste – ubegribelige me-
ning at –

Faksimile

Flere stemmer

Vær stille derborte!

Andre

Han er drukken! Kast ham ud!

(den drukne mand sættes udenfor.)

Doktor Stockmann

Har jeg ordet?

Aslaksen

(ringer med klokken.)

Herr doktor Stockmann h har ordet!

Doktor Stockmann

Det skulde bare ha’ været for nogen få
dage siden at man havde ˹vovet˺ gjort et sligt
forsøg, som her ikveld, på at målbinde
<...> mig! Som en løve skulde jeg da ha’ vær-
get om mine hellige menneskerettig-
heder! Men nu kan det være mig det
samme; for nu har jeg større ting at
udtale mig om.

(Mængden trænger sig tættere sammen
om ham. Morten Kiil kommer til-
syne mellem de omstående.)

Doktor Stockmann

(fortsætter.)

Jeg har tænkt og jeg har grublet meget
i disse sidste dage, – grublet så mang-
foldigt, så det tilslut begyndte ligesom
at løbe surr i mit hode –

Byfogden

Faksimile

38.

(hoster.)

Hm –!

Doktor Stockmann

– men så fik jeg rede i tingene; da øj-
ned jeg sammenhængen så grangiveligt.
Og derfor står jeg her iaften{;}. {j}Jeg vil gøre sto-
re afsløringer, mine medborgere! Jeg vil
meddele eder en opdagelse af ganske
anden rækkevidde, end den småting at
vor vandledning er forgiftet og at vort
sundhedsbad ligger på en pestsvanger
grund.

Mange stemmer

(skrigende.)

Ikke tal om badet! Vi vil ikke høre det. In-
genting om det.

Doktor Stockmann

Jeg har sagt, jeg vil tale om den store op-
dagelse, jeg har gjort i disse sidste da-
ge, – den opdagelse, at alle vore åndeli-
ge livskilder er forgiftede og at hele vort
borgersamfund hviler på løgnens pest-
svangre grund.

Forbløffede røster

(halvhøjt.)

Hvad er det han siger?

Byfogden

En sådan insinuation –!

Faksimile

Aslaksen

(med hånden på klokken.)

Taleren opfordres til at moderere sig.

Doktor Stockmann

Jeg har elsket min fødeby så højt, som
nogen mand kan elske sine unge års
hjemstavn. Jeg var ikke gammel da jeg
rejste herfra, og afstanden, savnet og erindrin-
gen kasted ligesom en øget glans både over
stedet og over menneskene.

(Nogle håndklap og bifaldsråb høres.)

Doktor Stockmann

Så sad jeg i mange år inde i en forskræk-
kelig afkrog lan{d}gt der nordpå. Når jeg kom
sammen med nogen af de folk, som leved
hist og her mellem stenrøsene, så syntes
jeg mangen gang, det havde været tjenlige-
re for de stakkers forkomne skabninger,
om de havde fåt en dyrlæge derop istedet-
for en mand som jeg.

(Mumlen i salen.)

Billing

(lægger (skrivende.) pennen.)

Nu har jeg da gud døde mig aldrig hørt –!

Hovstad

Dette er forhånelser imod en agtværdig
almue!

Doktor Stockmann

Bi bare lidt! – Jeg tror ikke nogen skal

Faksimile

kunne sige mig på, at jeg glemte min føde-
by deroppe. Jeg lå på æg ligesom en ær-
fugl; og det, jeg ruged ud, – det var planen
til badeanstalten her.

(Håndklap og indsigelser.)

Doktor Stockmann

Og da så skæbnen endelig langt om længe
føjed det så godt og velsignet for mig, at
jeg kunde komme hjem igen, – ja, mine
medborgere, da syntes jeg ikke jeg havde
flere ønsker i verden. Jo, jeg havde det
ønske, ivrigt, utrættelig, brændende at være
virksom til hjemmets og til almenhedens
bedste.

Byfogden

(ser hen i luften.)

Måden er noget underlig – hm.

Doktor Stockmann

Og så gik jeg her og svælged i forblindel-
sens lykke. Men igår formiddag – nej, det
var egentlig iforgårs aftes – da åbned sig
mine åndelige øjne på vid væg, og det
første, jeg fik syn på, det var autoriteter-
nes umådelige dumhed –

(Larm, råb og latter. Fru Stockmann ho-
ster ivrigt.)

Byfogden

Herr dirigent!

Faksimile

Aslaksen

(rin{d}ger.)

I kraft af min myndighed –!

Doktor Stockmann

Det er småligt at hænge sig i et ord, herr
Aslaksen! Jeg mener bare at jeg kom un-
dervejr med det umådelige svineri, som
de ledende mænd havde gjort sig skyldi-
ge i dernede i badet. Ledende mænd kan
jeg ikke udstå for min død; – jeg har fåt
nok af den slags folk i mine dage. De er
som gedebukker i en ung træplantning;
de gør ugagn overalt; de står en fri mand
ivejen, hvor han så snor og vender sig, –
og jeg skulde helst se, vi kunde få dem
udryddet ligesom andre skadedyr –

(Uro i salen.)

Byfogden

Herr dirigent, kan sådanne ytringer pas-
sere?

Aslaksen

,
( med hånden på klokken.)

Herr doktor –!

Doktor Stockmann

Jeg begriber ikke at jeg først nu har fåt et
rigtig årvågent syn på de herrer; for jeg
har dog næsten dagstøt havt et så ypper-
ligt exemplar for øje her i byen, – min
bror Peter, – sen i vendingen og sejg i

Faksimile

39.

fordomme –

(Latter, larm og piber. Fru Stockmann
sidder og hoster.)

Aslaksen

(ringer voldsomt.)

Den drukne mand

,
(som er kommen ind { <...> }igen.)

Er det mig De[HIS: usikker rekkefølge: 'd' skrevet over 'D' eller omvendt] sigter til{!}? Ja, for rigtig-
nok heder jeg Pettersen; men nej så fan’
hente mig –

Vrede stemmer

Ud med den drukne mand! På døren
med ham!

(Manden kastes atter ud.)

Byfogden

Hvem var den person?

En nærstående

Kendte ham ikke, herr byfogd.

En anden

Han er ikke her fra byen.

En tredje

Det skal nok være en lasthandler borte
fra – (resten uhørligt.)

Aslaksen

Manden var øjensynlig beruset af bajer-
øl. – Bliv ved, herr doktor; men beflit
Dem endelig på mådehold.

Doktor Stockmann

Nu vel da, mine medborgere; jeg skal

Faksimile

{j}ikke nærmere udtale mig om vore ledende
mænd. Men {d}Dersom nogen, af det, jeg nys
har sagt, skulde indbilde sig at jeg vil dis-
se herrer tillivs her iaften, så tar han fejl,
– ganske betydeligt fejl. For jeg nærer den
velgørende fortrøstning at efterliggerne,
alle disse gamlinger fra en hendøende
tankeverden, de besørger så ypperligt
sig selv taget afdage; der behøves ingen
doktors hjælp til at påskynde deres døde-
lige afgang. Og det er heller ikke den slags
folk, som er samfundets overhændigste fa-
re; det er ikke dem, som er de virksomste
til at forgifte vore åndelige livskilder
og til at forpeste grunden under os; det er
ikke de{n}m, som er sandhedens og frihedens
farligste fiender i vort samfund.

Råb fra alle kanter

Hvem da? Hvem er det? Nævn dem!

Doktor Stockmann

Ja, I kan lide på at jeg skal nævne dem!
For det er netop de{t}n store opdagelse, jeg
har gjort igår. (hæver stemmen.) Sand-
hedens og frihedens farligste fiender i-
blandt os, det er den kompakte majori-
tet. Ja, den forbandede, kompakte, libe-
rale majoritet, – den er det! Nu ved I
det.

(Umådelig larm i salen. De fleste skri-

Faksimile

ger, tramper og piber. Nogle ældre herrer
veksler stjålne øjekast og lader til at gotte
sig. Fru Stockmann rejser sig ængstelig;
Ejlif og Morten går truende hen til { <...> }sko-
legutterne, der gør optøjer. Aslaksen rin-
ger med klokken og formaner til ro. Hovstad
og Billing taler begge, men kan ikke høres.
Endelig blir der stilhed.)

Aslaksen

Ordstyreren forventer at taleren kalder si-
ne ubesindige ytringer tilbage.

Doktor Stockmann

Aldrig i verden, herr Aslaksen. Det er det
store flertal i vort samfund, som berøver
mig min frihed og som vil forbyde mig
at udtale sandheden.

Hovstad

Flertallet har altid retten på sin side.

Billing

Og det har sandheden også; gud døde mig!

Doktor Stockmann

Flertallet har aldrig retten på sin side.
Aldrig, siger jeg! Det er en af disse sam-
fundsløgne, som en fri, tænkende mand
må gøre oprør imod. Hvem er det, som
udgør flertallet af beboerne i et land? Er
det de kloge folk, eller er det de dumme?
Jeg tænker, vi får være enige om at dum-
me mennesker er tilstede i en ganske

Faksimile

forskrækkelig overvældende majoritet
rundt omkring på den hele vide jord.
Men det kan da vel, for fanden, aldrig i
evighed være ret at de dumme skal
herske over de kloge!

(Larm og skrig.)

Doktor Stockmann

Ja, ja; I kan nok overskrige mig; men
I kan ikke modsige mig. Flertallet
har magten {,} – desværre –; men retten har
det ikke. Retten har jeg og de andre få,
de enkelte. Minoriteten har altid retten.

(Stor larm igen.)

Hovstad

Haha; doktor Stockmann er altså ble’t
aristokrat siden iforgårs!

Doktor Stockmann

Jeg har sagt, at jeg ikke gider spilde et
ord på den lille, trangbrystede, stakån-
dede flok, som ligger agterud. Med dem
har det pulserende liv ikke længer no-
get at bestille. Men jeg tænker på de
få, de enkelte iblandt os, som har tileg-
net sig alle de unge fremspirende sand-
heder. Disse mænd står ligesom ude
mellem forposterne, så langt frem-
skudt, at den kompakte majoritet end-
nu ikke har rukket did, – og der kæm-
per de for sandheder, som endnu er

Faksimile

40.

for nybårne i bevidsthedens verden til
at ha’ fåt noget flertal for sig.

Hovstad

Nå, så er doktoren ble’t revolutions-
mand da!

Doktor Stockmann

Ja så pine død er jeg så, herr Hovstad!
Jeg agter at gøre revolution imod den
løgn at flertallet sidder inde med sand-
heden. Hvad er det for sandheder, som fler-
tallet plejer flokke sig om? Det er de sand-
heder, som er så vidt tilårs, at de er på
vejen til at bli’ affældige. Men når en
sandhed er ble’t så gammel, så er den
også på gode veje til at bli’ en løgn,
mine herrer.

(Latter og udtryk af hån.)

Doktor Stockmann

Ja ja, De kan tro mig, om De vil; men
sandhederne er sletikke nogen sådanne
sejglivede Metusalemmer, som folk
bilder sig ind. En normalt bygget sand-
hed lever – lad mig sige – i regelen ˹en˺ 17–
18, højst 20 år; sjelden længer. Men
slige alderstegne sandheder er altid
forskrækkelig skindmagre. Og alligevel
er det først da at flertallet gir sig i-
færd med dem og anbefaler dem til sam-

Faksimile

fundet som sund åndelig føde. Men der er
ikke stor næringsværdi i den slags kost,
kan jeg forsikre jer; og det må jeg som
læge forstå. Alle disse flertals-sandheder
er at ligne med fjorgammel spegemad;
de er ligesom harske, ulne, grønsaltede
skinker. Og deraf kommer al den mo-
ralske skørbug, som grasserer rundt om
i samfundene.

Aslaksen

Det forekommer mig at den ærede taler
skejer vel langt ud fra teksten.

Byfogden

Jeg må i det væsentlige tiltræde dirigen-
tens mening.

Doktor Stockmann

Nej men jeg tror du er rent gal, Peter! Jeg
holder mig jo så tæt ind til teksten, som
jeg kan. For det, jeg vil tale om, det er jo
netop det, at massen, flertallet, denne
fandens kompakte majoritet, – at det er
den, siger jeg, som forgifter vore åndeli-
ge livskilder og forpester grunden un-
der os.

Hovstad

Og det gør folkets store frisindede flertal
fordi det er sindigt nok til bare at hylde
de sikre og godkendte sandheder?

Faksimile

Doktor Stockmann

Ak min snille herr Hovstad, snak ikke
om sikre sandheder! De sandheder, som
massen og mængden godkender, det er de
sandheder, som forpostfægterne holdt for
sikre i vore bedstefædres dage. Vi forpost-
fægtere, som lever nutildags, vi godken-
der dem ikke længer; og jeg tror sletikke
der er nogen anden sikker sandhed til, end
den, at intet samfund kan leve et sundt
liv på slige gamle margløse sandheder.

Hovstad

Men istedetfor at stå her og tale sådan
hen i det blå, så kunde det være morsomt
at få høre, hvad det er for nogen gamle m
margløse sandheder, vi lever på.

(Tilslutning fra flere kanter.)

Doktor Stockmann

Å, jeg kunde regne op en hel hob af sligt
noget styggetøj; men for det første vil jeg
holde mig til en godkendt sandhed, som
igrunden er en fæl løgn, men som allige-
vel både herr Hovstad og «Folkebudet»
og alle «{f}Folkebudet»s tilhængere lever på.

Hovstad

Og det er –?

Doktor Stockmann

Det er den lære, som I har taget i arv

Faksimile

fra forfædrene og som I tankeløst for-
kynder både vidt og bredt, – den lære at
almuen, hoben, massen, er folkets kærne ,
– at den er folket selv, – at menigmand,
at disse ukyndige og ufærdige i samfun-
det, har den samme ret til at fordømme
og godkende, til at styre og råde, som de
enkelte åndeligt fornemme personligheder.

Billing

Nu har jeg da, gud døde mig –

Hovstad

(samtidigt, råber.)

Borgere, læg mærke til dette her!

Forbittrede stemmer

Hoho, er ikke vi folket{!}? Er det bare de for-
nemme, som skal styre!

En arbejder

Ud med den manden, som står og snak-
ker så!

Andre

Hiv ham på porten!

En borger

(skriger.)

Tud i luren, Evensen!

(Vældige lurtoner høres; piber og ra-
sende larm i salen.)

Doktor Stockmann

,
(når støjen har lagt sig noget.)

Faksimile

41.

Men så vær da rimelige! Kan I da ik-
ke tåle at høre sandhedens røst for en
gangs skyld? Jeg forlanger jo sletikke
at I allesammen straks på timen skal
være enige med mig. Men jeg havde jo
rigtignok ventet at herr Hovstad vilde
gi’ mig ret, når han bare fik summet
sig lidt. Herr Hovstad gør jo fordring
på at være fritænker –

Studsende spørsmål

(dæmpet.)

Fritænker, sa’ han? Hvad? Er redaktør
Hovstad fritænker?

Hovstad

(råber.)

Bevis det, doktor Stockmann! Når har
jeg sagt det på tryk?

Doktor Stockmann

(tænker sig om.)

Nej, det har De guds død og plage ret i; –
den frimodighed har De aldrig ha{ <...> }vt. Nå,
jeg vil såmæn ikke sætte Dem i kattepine,
herr Hovstad. Lad det være mig selv, som
er fritænkeren da. For nu vil jeg af na-
turvidenskaben gøre det indlysende for
jer allesammen at «Folkebudet» trækker
jer skammelig efter næsen, når det for-
tæller jer at I, at almuen, at massen og

Faksimile

mængden er folkets rette kerne. Det er bare
en avisløgn, ser I! Almuen er ikke andet
end det råstof, som folket skal gøre folk
af.

(Knurren, latter og uro i salen.)

Doktor Stockmann

Ja, er det da ikke så det går til i hele den
øvrige levende verden? Det korn, som I ko-
ger grød af eller bager til brød, Hvilken for-
skel er der ikke mellem en kultiveret og en
ukultiveret dyrefamilje? Se bare på en ge-
men bondehøne. Hvad kødværdi har slig
en forkrøblet hønseskrot? Det er ikke stort,
det! Og hvad er det for slags æg den lægger?
En nogenlunde ordentlig kråke eller korp
kan værpe omtrent ligeså gode æg. Men
tag så for jer en kultiveret spansk eller ja-
panesisk høne, eller. tag en fornem fasan
eller kalkun; – jo, da ser I nok forskellen!
Og så vil jeg nævne hundene, som vi men-
nesker er så overmåde nær i slægt med.
Tænk jer nu først en simpel almuehund,
– jeg vil sige, slig en ækkel, ragget, pøbel-
agtig køter, som bare render gadelangs
og sviner husvæggene til. Og stil så køte-
ren sammen med en puddelhund, som gen-
nem flere slægtsled stammer fra et for-
nemt hus, hvor den har fåt fin føde og hørt

Faksimile

havt anledning til at høre harmoniske stem-
mer og musik. Tror I ikke at kraniet hos
puddelen er ganske anderledes udviklet
end hos køteren? Jo, det kan I lide på! den
har Det er slige kultiverte puddelhvalpe,
som gøglerne afretter til at gøre de aller-
utroligste kunststykker. Sligt noget kan
en gemen bondekøter aldrig lære om den
så stod på sit hode.

(Larm og løjer høres rundt omkring.)

En borger

,
(råber.)

Vil De nu gøre os til hunde også?

En anden mand

Vi er ikke dyr, herr doktor!

Doktor Stockmann

Jo så min sæl og salighed er vi dyr, far! Vi
er så gode dyr, allesammen, som nogen mand
vil forlange. Men fornemme dyr findes
der rigtignok ikke mange af iblandt os.
Å, der er en ganske forskrækkelig afstand
mellem puddelmennesker og køtermen-
nesker. Og det er det løjerlige ved tingen,
at redaktør Hovstad er ganske enig med mig,
sålænge talen er om de firbenede dyr –

Hovstad

Ja lad dem gå for dem de er.

Doktor Stockmann

Ja vel; men såsnart jeg udvider loven til

Faksimile

de tobenede, så stopper herr Hovstad op; så
tør han ikke mene sine egne meninger læn-
ger, ikke tænke sine egne tanker tilende; så
stiller han hele læren på hodet og forkynder
i «Folkebudet» at bondehanen og gadekøteren,
– det er just de rigtige pragtexemplarer i
menageriet. Men slig går det altid, så læn-
ge det almueagtige sidder i kroppen på en,
og så længe en ikke har arbejdet sig ud til
åndelig fornemhed.

Hovstad

Jeg gør ikke fordring på nogen slags for-
nemhed. Jeg stammer fra simple bønder;
og jeg er stolt af at jeg har min rod dybt ne-
de i den almue, som her forhånes.

Mange arbejdere

Hurra for Hovstad! Hurra, hurra!

Doktor Stockmann

Den slags almue, som jeg taler om, den
findes ikke dybt nede alene; den kryr og
myldrer rundt omkring os, – lige op til
samfundshøjderne. Se bare på jeres egen
pene, pyntelige byfogd! Min bror Peter
er såmæn så god en almuesmand, som
nogen, der går i to sko –

(Latter og hyssen.)

Byfogden

Jeg protesterer mod deslige personlige
henvisninger.

Faksimile

42.

Doktor Stockmann

(uforstyrret.)

– og det er han ikke fordi han, ligesom
jeg, stammer ned fra en gammel, fæl
sjørøver nede fra Pommern eller derom-
kring, – ja, for det gør vi –

Byfogden

Absurde traditioner. Benægtes!

Doktor Stockmann

– men han er det, fordi han tænker sine
foresattes tanker og fordi han mener si-
ne foresattes meninger. De folk, som det
gør, de er åndelige almuesmænd; se, der-
for er min stadselige bror Peter så forskræk-
kelig lidet fornem igrunden, – og følgelig og-
så så lidet frisindet.

Byfogden

Herr dirigent –!

Hovstad

Så det er de fornemme, som er de frisin-
dede hertillands? Det var en ganske ny
oplysning.

(Latter i forsamlingen.)

Doktor Stockmann

Ja, det hører også med til min ˹nye˺ store op-
dagelse. Og der hører også det med, at fri-
sind er omtrent præcist det samme som
moralitet. Og derfor så siger jeg, at det er
rent uforsvarligt af «Folkebudet» når det

Faksimile

˹dag ud og dag ind˺ forkynder den vranglære, at det er massen
og mængden, den kompakte majoritet,
som sidder inde med frisindet og moralen,
– og at laster og fordærvelse og alskens ån-
deligt svineri, det er noget, som siver ud
af kulturen, ligesom alle uhumskheder-
ne siver ned til badet fra garverierne
oppe i Mølledalen!

(Larm og afbrydelser.)

Doktor Stockmann

(uforstyrret, ler i sin ivrighed.)

Og endda så kan dette samme «Folke-
budet» præke om at massen og mængden
skal løftes op til højere livsvilkår!
Men, i pokkers skind og ben, – dersom
«Folkebudet»s lære holdt stik, så vilde
jo det, at løfte massen, være akkurat
det samme, som at vippe den lige lukt
ind i fordærvelsen! Men heldigvis så
er det bare en gammel arvtagen folke-
løgn, dette, at kulturen demoraliserer.
Nej, det er fordummelsen, fattigdommen,
styghed over livsvilkårene, som forretter
den fandens gerning! I et hus, hvor der
ikke luftes og fejes gulv hver dag –; min
hustru Katrine påstår at gul{ <...> }vet bør
skylles også; men det kan der nu dis-
puteres om; – nå, – i et sligt hus, siger
jeg, dér mister folk inden en 2–3 år ev-

Faksimile

nen til at tænke og handle moralsk.
Mangel på surstof afkræfter samvit-
tigheden. Og det er nok svare knapt
med surstoffet i mange, mange huse her
i byen, lader det til, siden hele den kom-
pakte majoritet kan være samvittig-
hedsløs nok til at ville bygge byens
opkomst på et hængedynd af løgn og
bedrag.

Aslaksen

En så grov beskyldning må ikke ud-
slynges mod et helt borgersamfund.

En borge herre

Jeg henstiller til dirigenten at ta’ or-
det fra taleren.

Ivrige røster

Ja, ja! Det er rigtigt! Ta’ ordet fra ham!

Doktor Stockmann

.
(opbrusende.)

Så skriger jeg sandheden ud på alle ga-
dehjørner! Jeg skriver i udenbys aviser!
Hele landet skal få vide, hvorledes det
her er fat!

Hovstad

Det lader næsten til at doktoren har til
hensigt at ødelægge byen.

Doktor Stockmann

Ja, så meget holder jeg af min fødeby,
at jeg heller vil ødelægge den end se

Faksimile

den blomstre op på en løgn.

Aslaksen

Det er stærkt sagt.

(Larm og piber. Fru Stockmann hoster
forgæves; doktoren hører det ikke længer.)

Hovstad

(råber under larmen.)

Den mand må være en borgerfiende,
som kan ville ødelægge et helt samfund!

Doktor Stockmann

(i stigende ophidselse.)

Der ligger ingen magt på at et løgnagtigt
samfund ødelægges! Det bør jævnes med
jorden, siger jeg! Udryddes som skade-
dyr bør de, alle de, som lever i løgnen!
I forpester hele landet tilslut; I bringer
det derhen, at hele landet fortjener at
lægges øde. Og kommer det så vidt, da
siger jeg af mit fulde inderste hjerte:
lad hele landet lægges øde; lad hele
dette folk udryddes!

En mand

(i mængden.)

Det er at snakke som en ren folkefiende!

Billing

Der lød, gud døde mig, folkets røst!

Hele mængden

(skriger.)

Ja, ja, ja! Han er en folkefiende! Han

Faksimile

43.

hader sit land! Han hader hele folket!

Aslaksen

Jeg er { s }både som statsborger og som men-
neske dybt ˹rystet˺ ved hvad jeg her har måt-
tet høre på. Doktor Stockmann har
afsløret sig på en måde, som jeg aldrig
havde drømt om. Jeg må desværre til-
træde den mening, som nys blev udtalt
af agtværdige borgere; og jeg holder for,
at vi bør gi’ denne mening udtryk i en
resolution. Jeg foreslår følgende: «For-
samlingen udtaler, at den anser bade-
lægen doktor Tomas Stockmann for en
folkefiende».

(Stormende hurraråb og bifald. Mange
slår kreds om doktoren og piber imod
ham. Fru Stockmann og Petra har
rejst sig. Morten og Ejlif slås med de
andre skolegutter, som også har pebet.
Nogle voksne skiller dem d<...> ad.)

Doktor Stockmann

(til piberne.)

Å I dårer, som I er, – jeg siger jer at –

Aslaksen

(ringer.)

Doktoren har ikke ordet længer. En for-
melig afstemning bør finde sted; men
for at skåne personlige følelser bør det

Faksimile

ske skriftligt og uden navn. Har De no-
get rent papir, herr Billing?

Billing

Her er både blåt og hvidt papir –

Aslaksen

(stiger ned.)

Det er bra’; på den vis går det fortere. Klip
istykker –; se så, ja. (til forsamlingen.)
Blåt betyder nej; hvidt betyder ja. Jeg vil
selv gå omkring og samle stemmerne.

(Byfogden forlader salen. Aslaksen og
et par andre borgere går med papirstyk-
kerne i hatte omkring i forsamlingen.)

En herre

(til Hovstad.)

Hvorledes er det fat med doktoren, De?
Hvad skal en tænke om sligt?

Hovstad

De ved jo, hvor fremfusende han er.

En anden herre

(til Billing.)

Hør; De vanker jo der i huset. Har De
mærket om manden drikker?

Billing

Jeg ved , gud døde mig, ikke hvad jeg skal
sige. Toddyen er altid på bordet når der
kommer nogen.

En tredje herre

Nej, jeg tror heller, han er forrykt iblandt{?}.

Faksimile

Den første herre

Ja, mon der ikke er nogen arvelig galskab
i familjen?

Billing

Det kan s’gu’ gerne være, det.

En fjerde herre

Nej, det er bare pure ondskaben, er det; det
er hævn over et eller andet.

Billing

Han talte rigtignok en af dagene om gage-
tillæg; men det fik han da ikke.

Alle herrerne

(istemmer.)

Aha; da er det jo let at forstå!

Den drukne mand

(inde i mængden.)

Jeg vil ha’ en blå en, jeg! Og så vil jeg ha’
en hvid en også!

Råb

Der er den drukne mand igen! Ud med
ham!

Morten Kiil

(nærmer sig doktoren.)

Nå, Stockmann, ser De nu, hvad der
kommer ud af sligt noget apespil ?

Doktor Stockmann

Jeg har gjort min skyldighed.

Morten Kiil

Hvad var det, De sa’ om garverierne i

Faksimile

Mølledalen?

Doktor Stockmann

Det hørte De jo; jeg sa’ at det var fra dem
alt griseriet kom.

Morten Kiil

Fra mit garveri også?

Doktor Stockmann

Desværre, Deres garveri er nok det aller-
værste.

Morten Kiil

Vil De sætte det på tryk i aviserne?

Doktor Stockmann

Jeg stikker ingenting under stol.

Morten Kiil

Det skal bli’ Dem dyrt, det, Stockmann.
(han går.)

En fed herre

(går hen til Horster, hilser ikke på
damerne.)

Nå, kaptejn, De låner altså Deres
˹hus˺ ud til folkefiender?

Horster

Jeg tænker jeg kan gøre med min ejen-
dom, hvad jeg vil, herr grosserer.

Grossereren

Så har De vel ikke noget imod at jeg
gør det samme med min.

Horster

Hvad mener grossereren?

Faksimile

44.

Grossereren

Imorgen skal De høre fra mig.

(han vender sig og går.)

Petra

Var ikke det Deres reder, Horster?

Horster

Jo, det var grosserer Vik.

Aslaksen

,
(med stemmesedlerne i hånden, stiger
op på forhøjningen og ringer.)

Mine herrer, må jeg gøre Dem bekendt
med udfaldet. Med alle stemmer imod
én –

En yngre herre

Den ene er den drukne mands!

Aslaksen

Med alle stemmer imod en beskænket
mands har denne borgerforsamling er-
klæret badelægen doktor Tomas Stock-
mann for en folkefiende. (råb og bi-
faldstegn.) Leve vort gamle hæderlige
borgersamfund! (atter bifaldsråb.) Le-
ve vor dygtige og virksomme byfogd,
som så lojalt har undertrykt blodets røst!
(hurra.) Mødet er hævet.

(han stiger ned.)

Billing

Leve dirigenten!

Hele mængden

Faksimile

Hurra for bogtrykker Aslaksen!

Doktor Stockmann

Min hat og min frakke, Petra! Kap-
tejn, har De plads for passagerer til
Amerika? den nye verden?

Horster

For Dem og Deres skal der skaffes plads,
herr doktor.

Doktor Stockmann

(mens Petra hjælper ham frakken på.)

Godt. Kom, Katrine! Kom, gutter!

(han tar sin hustru under armen.) H

Fru Stockmann

,
(sagte.)

Snille Tomas, lad os gå bagvejen.

Doktor Stockmann

Ingen bagveje, Katrine. (med hævet røst.)
I skal få høre fra folkefienden før han
ryster støvet af sine fødder! Jeg er ikke
så godslig som en viss person; jeg siger
ikke: jeg tilgiver eder; thi I ved ikke,
hvad I gør.

Aslaksen

(råber.)

Det er en bespottelig sammenligning, dok-
tor Stockmann!

Billing

Det er, gud dø – –. Sligt er drøjt at høre
på for en alvorlig mand.

Faksimile

En grov stemme

Og så truer han også!

Ophidsende råb

Lad os slå ruderne ind hos ham! Dyp
ham i fjorden!

En mand

(i mængden.)

Blås i luren, Evensen! Tud, tud!

(Lurtoner, piber og vilde skrig. Doktoren
går med sine mod udgangen. Horster
baner vej for dem.)

Hele mængden

(hyler efter de bortgående.)

Folkefiende! Folkefiende! Folkefiende!

Billing

,
(idet han ordner sine notitser.)

Nej gud døde mig om jeg vilde drikke
toddy hos Stockmanns ikveld!

(De forsamlede stimler mod udgangen;
larmen forplanter sig udenfor; fra ga-
den høres råbet: «Folkefiende! Folkefiende!»)

Faksimile

Femte akt.

(Doktor Stockmanns arbejdsværelse.
Boghylder og skabe med forskellige præ-
parater langs væggene. I baggrunden
er udgang til forstuen; i forgrunden
tilvenstre dør til dagligstuen. På væg-
gen tilhøjre er to vinduer, hvori alle
ruderne er knuste. Midt i værelset står
doktorens skrivebord, bedækket med bø-
ger og papirer. Værelset er i uorden.
Det er formiddag.)

(Doktor Stockmann, i slåbrok og tøf-
ler og med kalot, står krumbøjet og ra-
ger med en paraply under et af skabene;
tilsidst haler han en sten frem.)

Doktor Stockmann

(taler gennem den åbne dagligstuedør.)

Katrine, her fandt jeg en til.

Fru Stockmann

(inde i dagligstuen.)

Å, du finder visst en hel del endnu.

Doktor Stockmann

(lægger stenen hen til en hob andre på
bordet.)

De stenene skal jeg gemme som en hel-

Faksimile

45.

ligdom. Ejlif og Morten skal få se på
dem hver dag, og når de er ble’t voksne,
skal de få dem i arv efter mig. (rager
under en boghylde.) Har ikke – hvad
fanden heder hun nu, – hun, tøsen, – har
hun ikke været efter glasmesteren end-
nu?

Fru Stockmann

(kommer ind.)

Jo, men han svarte, han vidste ikke
om han kunde komme idag.

Doktor Stockmann

Du skal gerne se, han tør ikke.

Fru Stockmann

Nej, ˹Randine˺ Marte trode også, ha{r}n tør ikke for
naboerne. (taler ind i dagligstuen.) Hvad
er det du vil, Randine? Nå så. (går
ind og kommer straks tilbage.) Her er
et brev til dig, Tomas.

Doktor Stockmann

Lad mig se. (åbner det og læser.) Ja så.

Fru Stockmann

Hvem er det fra?

Doktor Stockmann

Fra husværten. Han siger os op.

Fru Stockmann

Er det virkelig sandt? Han, som er så
skikkelig en mand –

Faksimile

Doktor Stockmann

.
(ser i brevet.)

Han tør ikke andet, skriver siger han.
Han gør det så nødig; men han tør ikke
andet – for sine medborgeres skyld{,} – af
hensyn til den offentlige mening – er af-
hængig – tør ikke støde visse formående
mænd for hodet –

Fru Stockmann

Der kan du bare se, Tomas.

Doktor Stockmann

Ja, ja, jeg ser det nok; de er fejge, alle-
sammen, her i byen; intet menneske tør
noget af hensyn til alle de andre menne-
sker. (slænger brevet på bordet.) Men det
kan jo være os det samme, Katrine. Nu
rejser vi til den nye verden, og så –

Fru Stockmann

Ja men, Tomas, er det rigtig vel betænkt,
dette med at rejse?

Doktor Stockmann

Skulde jeg kanske bli’ her, hvor de
har sat mig i gabestokken som en fol-
kefiende, brændemærket mig, slåt mine
vinduer istykke{ <...> }r! Og vil du se her,
Katrine; de har revet en flænge i mi-
ne sorte buxer også.

Fru Stockmann

Faksimile

Å nej da; og det er de bedste du har!

Doktor Stockmann

En skulde aldrig ha’ sine bedste bux-
er på når en er ude og strider for fri-
hed og sandhed. Ja, jeg bryr mig ikke så
stort om buxerne, skønner du; for de kan
du altid snurpe sammen for mig. Men
det er det, at mobben og massen vover at
gå mig ind på livet, som om de var mi-
ne ligemænd, – det er det, som jeg ikke
kan fordøje for min død!

Fru Stockmann

Ja, de har været svært grove imod dig her
i byen, Tomas; men behøver vi da at rej-
se helt ud af landet for det?

Doktor Stockmann

Tror du kanske ikke plebejerne er lige-
så næsevise i de andre byer som her?
Å jo, du, det blir nok omtrent hip som
hap. Nå, skidt; lad køterne glæfse;
det er ikke det værste; det værste er, at
alle mennesker er parti-trælle hele lan-
det udover. Ikke for det, – det er kanske
ikke ligere i det fri vesten heller; der
grasserer jo også den kompakte majo-
ritet og den liberale offentlige mening
og alt det andet djævelskab. Men forhol-
dene er storslagne der, ser du; de kan
dræbe, men de sejgpiner ikke; de klyper

Faksimile

ikke en fri sjæl med skruestikker lige-
som herhjemme. Og i nødsfald så kan
en jo holde sig undaf. (går ˹henad gulvet˺ op og ned .)
Dersom jeg bare vidste, hvor der var er
en urskog eller en liden sydhavsø at
få købt for en billig pris –

Fru Stockmann

Ja men gutterne da, Tomas?

Doktor Stockmann

.
\ (standser.) /

Hvor du er underlig, Katrine! Vilde du
heller at gutterne skulde vokse op i et
sligt samfund som vort? Du så jo selv
igåraftes at halvparten af befolknin-
gen er bindegal; og når den anden
halvpart ikke har mistet forstanden,
så er det fordi de er fæhunde, som ikke
har nogen forstand at miste.

Fru Stockmann

Nej men, snille Tomas, du er da også
så uforsigtig i din mund.

Doktor Stockmann

Nå! Er det kanske ikke sandt, hvad jeg
siger? Vender de ikke op og ned på alle
begreber? Rører de ikke ret og uret sam-
men i én vælling? Kalder de ikke alt
det for løgn, som jeg véd er sandhed?
(ler Men det aller ravgaleste er at her
går lib voksne liberale mennesker om-

Faksimile

46.

kring i hobetal og indbilder både sig
selv og andre, at de er frisindede! Skul-
de du ha’ hørt sligt, Katrine!

Fru Stockmann

Ja, ja, det er visst rent galt, men –

(Petra kommer ind fra dagligstuen.)

Fru Stockmann

Er du alt kom˹m˺en fra skolen nu?

Petra

Ja; jeg er ble’t opsagt.

Fru Stockmann

Opsagt!

Doktor Stockmann

Du også!

Petra

Fru Busk sa’ mig op; og så syntes jeg
det var bedst, jeg gik straks.

Doktor Stockmann

Men hvem {s}Det g{o}jorde du, min sæl, ret i!

Fru Stockmann

Hvem skulde da tænkt at fru Busk var
et så slet menneske!

Petra

Å, mor, fru Busk er såmæn ikke slet;
jeg så tydeligt, hvor ondt det gjorde hen-
de. Men hun turde ikke andet, sa’ hun;
og så blev jeg opsagt.

Doktor Stockmann

Faksimile

(ler og gnider hænderne.)

Hun turde ikke andet, hun, heller! Å, det
er dejligt.

Fru Stockmann

Å nej, efter de fæle spektakler igåraftes,
så –

Petra

Det var ikke det alene. Nu skal du bare
høre, far!

Doktor Stockmann

Nå da?

Petra

Fru Busk viste mig ikke mindre end
tre breve, som hun havde fåt imorges –

Doktor Stockmann

Uden navn vel?

Petra

Ja.

Doktor Stockmann

Ja, for det tør ikke vove navnet, Katrine!

Petra

Og i to af dem stod der, at en herre, som
vanker her i huset, havde fortalt i klub-
ben inat, at jeg havde sådanne overmå-
de frie meninger om forskellige ting –

Doktor Stockmann

Og det nægted du da vel ikke for?

Petra

Faksimile

Nej, det kan du jo vide. Fru Busk har
selv så temmelig fri meninger når vi
er på tomandshånd; men da nu det-
te var kommet ud om mig, så turde
hun ikke beholde mig.

Fru Stockmann

Og tænk, – det er {é}en, som vanker her i
huset! Der ser du, hvad du har for din
gæstfrihed, Tomas.

Doktor Stockmann

Sligt griseri vil vi ikke leve i længer.
Pak ind så fort du kan, Katrine; lad os
komme væk jo før jo heller.

Fru Stockmann

Vær stille; jeg synes der er nogen ude
i gangen. Se efter, Petra.

Petra

(åbner døren.)

Å, er det Dem, kaptejn Horster? Vær så
god og kom ind.

Kaptejn Horster

(fra forstuen.)

Goddag. Jeg syntes jeg måtte indom
og høre hvorledes det står til.

Doktor Stockmann

.
(ryster hans hånd.)

Tak; det var rigtig snildt af Dem.

Fru Stockmann

Faksimile

Og tak fordi De hjalp os igennem, kap-
tejn Horster.

Petra

Men hvorledes slap De så hjem igen?

Horster

Å jo, det gik; jeg har jo så temmelige
kræfter; og de folk er nu mest for at bru-
ge munden.

Doktor Stockmann

Ja, er det ikke mærkeligt, De, med den-
ne svinagtige fejgheden? Kom, her
skal jeg vise Dem noget! Se, her ligger
alle ˹stenene,˺ som de hev ind til os. Se bare på
dem! Der er, min sæl, ikke mere end to
ordentlige, digre kampestene i hele hau-
gen; resten er ikke andet end puksten, –
rent småpluk. Og endda så stod de der-
ude og skråled og svor på at de vilde
slå mig fordærvet; men handling –
handling – nej, det ser en ikke stort til
her i byen!

Horster

Det var nu også det bedste for Dem den-
negang , herr doktor.

Doktor Stockmann

Visst var det så. Men det er ærgerligt
alligevel; for kommer det engang til et
alvorligt, landsvigtigt håndgemæng, så

Faksimile

47.

skal De se, den offentlige mening vil væ-
re for at ta’ benene på nakken, og så
sætter den kompakte majoritet tilskogs
som en saueflok, {f}kaptejn Horster. Det
er det, som er så sørgeligt at tænke på;
det gør mig så inderlig ondt –. Nej men
for fanden, – igrunden så er det jo bare
dumheder af mig, dette her. Har de
sagt at jeg er en folkefiende, så lad mig
være en folkefiende da.

Fru Stockmann

Det blir du såmæn {d}aldrig, Tomas.

Doktor Stockmann

Det skal du sletikke bande på, Katrine.
Et stygt ord kan virke som et knappenåls-
risp i lungen. Og dette fordømte ord –;
jeg kan ikke bli’ det kvit; det har sat sig
fast her under hjertekulen; det ligger
og graver og suger ligesom sure safter.
Og det hjælper der ingen magnesia i-
mod.

Petra

Pyt; du skal bare le af dem, far.

Horster

De Folk kommer nok engang på andre
tanker, herr doktor.

Fru Stockmann

Ja, Tomas, det kan du være så sikker

Faksimile

på, som du står her.

Doktor Stockmann

Ja, kanske når det er forsent. Men så
kan de ha’ det så godt! Så kan de gå
her i sit griseri og angre på at de har
drevet en patriot i landflygtighed. Når
sejler De, kaptejn Horster?

Horster

Hm, – det var egentlig det, jeg kom for
at tale med Dem om –

Doktor Stockmann

Nå, er der kommet noget ivejen med skibet?

Horster

Nej; men det blir nok så at jeg ikke går med.

Petra

De er da vel ikke ble’t opsagt?

Horster

,
(smiler.)

Jo, jeg er rigtignok det.

Petra

De også.

Fru Stockmann

Der ser du bare, Tomas.

Doktor Stockmann

Og det for sandhedens skyld! Å, dersom
jeg havde kunnet tænkt mig noget sligt –

Horster

Det skal De ikke ta’ Dem videre nær nær af;

Faksimile

jeg finder nok en post hos et eller andet
udenbys rederi.

Doktor Stockmann

Og det er denne grosserer Vik, – en formu-
ende mand, uberoende af alle og enhver –!
Tvi, for fanden!

Horster

Han er ellers en ganske retsindig; og han
sa’ selv, han vilde gerne ha’ beholdt mig,
hvis han bare turde –

Doktor Stockmann

Men han turde ikke? Nej, det forstår sig!

Horster

Det er ikke så grejt, sa’ han, når en hører
til et parti –

Doktor Stockmann

Det var et sandt ord af den hædersmand!
Et parti, det er ligesom en kødkværn, det;
det maler alle hoderne sammen til en
grød; og derfor så blir de også 2. kødhoder og
1. grødhoder , alle ihob!

Fru Stockmann

Nej men Tomas da!

Petra

(til Horster.)

Havde De bare ikke fulgt os hjem, så kan-
ske ikke det var kommet så vidt.

Horster

Faksimile

Jeg angrer ikke på det.

Petra

(rækker ham hånden.)

Tak for det!

Horster

(til doktoren.)

Og så var det det, jeg vilde sige, at når
De endelig vil rejse, så har jeg tænkt på
et andet råd –

Doktor Stockmann

Det var bra’; bare vi kan komme fort af-
sted –

Fru Stockmann

Hys; banked det ikke?

Petra

Det er visst onkel.

Doktor Stockmann

Aha! (råber.) Kom ind!

Fru Stockmann

Snille Tomas, lov mig nu endelig –

(Byfogd Stockmann kommer fra for-
stuen.)

Byfogden

(i døren.)

Å, du er optaget. Ja, så vil jeg heller –

Doktor Stockmann

Nej, nej; kom du bare.

Byfogden

Faksimile

48.

Men jeg ønsked at tale med dig under fi-
re øjne.

Fru Stockmann

Vi skal gå ind i dagligstuen sålænge.

Horster

Og jeg vil komme igen siden.

Doktor Stockmann

Nej, gå De ind med, kaptejn Horster; jeg
må få vide nærmere besked –

Horster

Ja, ja, så venter jeg da.

(Han følger fru Stockmann og Petra ind
i dagligstuen.)

Byfogden

(siger intet men skotter mod vinduerne.)

Doktor Stockmann

Du finder kanske, her er vel luftigt idag?
Sæt huen på.

Byfogden

Tak, hvis jeg måtte det. (gør så.) Jeg tror,
jeg har forkølet mig igår; jeg stod og frøs –

Doktor Stockmann

Så? Da syntes jeg s’gu’ det var varmt nok.

Byfogden

Jeg beklager at det ikke stod i min magt
at forhindre disse natlige excesser –

Doktor Stockmann

Har du ellers noget særdeles at sige mig?

Byfogden

Faksimile

(tager et stort brev frem.)

Jeg har dette aktstykke til dig fra badedi-
rektionen.

Doktor Stockmann

Er jeg opsagt?

Byfogden

Ja, fra dags dato. (lægger brevet på bordet.)
Det gør os ondt; men – rent ud sagt – vi tur-
de ikke andet for den almene opinions skyld.

Doktor Stockmann

(smiler.)

Turde ikke? Det ord har jeg hørt før idag.

Byfogden

Jeg be’r, du vil gøre dig din stilling klar.
Du må ikke for fremtiden regne på nogen-
somhelst praxis her i byen.

Doktor Stockmann

Fanden ivold med praxisen! Men hvoraf
ved du det så visst?

Byfogden

Husejerforeningen har sat igang en liste,
som bæres fra hus til hus. Alle velsinde-
de borgere opfordres til ikke at benytte
dig; og f jeg tør indestå for at ikke en ene-
ste husfader vover at nægte sin under-
skrift; man tør det ikke, simpelt hen.

Doktor Stockmann

Nej, nej; det tviler jeg ikke på. Men hvad
så?

Faksimile

Byfogden

Hvis jeg måtte gi’ dig et råd, så skulde
det være det, at du fraflytted stedet for no-
gen tid –

Doktor Stockmann

Ja, jeg tænker netop så småt på at fraflyt-
te stedet.

Byfogden

Vel. Og når du så havde fåt sådan et halvt
års tid til at betænke dig i, og du da f efter
moden overvejelse kunde bekvemme dig til
i et par beklagende ord at erkende din over-
vildfarelse –

Doktor Stockmann

Så kunde jeg kanske få min post igen,
mener du?

Byfogden

Kanske; sletikke ganske umuligt.

Doktor Stockmann

Ja, men den offentlige mening da? I tør
jo ikke for den offentlige menings skyld.

Byfogden

Opinionen er en overmåde variabel
ting. Og, oprigtig talt, det er os af særdeles
vigtighed at få en sådan indrømmelse
fra din hånd.

Doktor Stockmann

Ja, den slikker I jer nok om næsen efter!
Men du husker da vel, for fanden, hvad

Faksimile

jeg før har sagt dig om den slags rævekun-
ster!

Byfogden

Dengang var din position ganske ander-
ledes favorabel; dengang turde du sup-
ponere at du havde hele byen i ryggen –

Doktor Stockmann

Ja, og nu får jeg føle at jeg har hele byen
på nakken –. (Men ikke, om (bruser op.)
Men ikke, om jeg så havde selve fanden
og hans oldemor på nakken –! Aldrig, – al-
drig, siger jeg!

Byfogden

En familjeforsørger tør ikke handle såle-
des, som du gør. Du tør det ikke, Tomas.

Doktor Stockmann

Tør jeg ikke! Der er bare en eneste ting i
verden, som en fri mand ikke tør; og ved
du, hvad det er?

Byfogden

Nej.

Doktor Stockmann

Naturligvis; men jeg skal fortælle dig
det. En fri mand tør ikke svine sig til
som en lurv; han tør ikke bære sig ad
slig, at han måtte spytte sig selv <...>
i øjnene!

Byfogden

Dette her klinger jo overmåde plausibelt;

Faksimile

49.

og dersom der ikke forelå en anden for-
klaringsgrund for din halsstarrighed –;
men det gør der jo rigtignok –

Doktor Stockmann

Hvad mener du med det?

Byfogden

Det forstår du visst meget godt. Men som
din bror og som en besindig mand råder
jeg dig til, ikke at bygge altfor trygt på
forhåbninger og udsigter, som kanske så
såre let kunde slå fejl.

Doktor Stockmann

Men hvad i alverden skal det sigte til?

Byfogden

Vil du virkelig bilde mig ind at du skulde
være uvidende om de testamentariske dis-
positioner, som garvermester Kiil har
truffet?

Doktor Stockmann

Jeg ved at den smule, han ejer, skal gå
til en stiftelse for gamle trængende hånd-
værksfolk. Men hvad kommer det mig ved?

Byfogden

For det første er det nu ikke smuler, her
er tale om. Garvermester Kiil er en tem-
melig formuende mand.

Doktor Stockmann

Det har jeg aldrig havt en anelse om –!

Faksimile

Byfogden

Hm, – virkelig ikke? Du har altså heller
ikke en anelse om, at en ikke ubetydelig
del af hans formue skal tilfalde dine børn,
således at du og din hustru skal nyde
renterne for livstid. Har han ikke sagt dig
det?

Doktor Stockmann

Nej så min sæl om han har! Tvert imod;
han har støt og stadig gåt her og raset
over at han var så urimelig højt skatlagt.
Men ved du da også dette her så ganske
visst, Peter?

Byfogden

Jeg har det fra en aldeles pålidelig kilde.

Doktor Stockmann

Nej, herregud , så blir jo Katrine sikret,
og <...> – og børnene også! Det må jeg da
rigtignok fortælle – (råber.) Katrine,
Katrine!

Byfogden

.
(holder ham tilbage.)

Hys, sig ikke et ord endnu!

Fru Stockmann

(åbner døren.)

Hvad er der påfærde?

Doktor Stockmann

Ingen ting, du; gå bare ind igen.

Faksimile

(Fru Stockmann lukker.)

Doktor Stockmann

(driver om på gulvet.)

Sikret! Nej, tænk, – de er sikret allesam-
men! Og det for livstid! Det er dog en vel-
velsignet følelse at vide sig sikret!

Byfogden

Ja, men det er netop det, du ikke er. Garver-
mester Kiil kan anullere testamentet
hvad dag og time han vil.

Doktor Stockmann

Men det gør han ikke, min gode Peter.
Grævlingen er altfor kisteglad over at jeg
tar fat på dig og dine velvise venner.

Byfogden

(studser og ser forskende på ham.)

Aha, dette kaster lys over adskilligt.

Doktor Stockmann

Hvilket adskilligt?

Byfogden

Det hele har altså været en kombineret
manøvre. Disse voldsomme, hensyns-
løse attentater, som du – i sandhedens
navn – har rettet mod stedets ledende
mænd –

Doktor Stockmann

Hvad de; hvad de?

Byfogden

Faksimile

De var altså ikke andet, end et aftalt
vederlag for denne gamle hævnsyge Mor-
ten Kiils testamente.

Doktor Stockmann

(næsten målløs.)

Peter, – du er da den fæleste plebejer,
jeg har kendt alle mine levedage.

Byfogden

Mellem os er det forbi. Din afsked er
uigenkaldelig; – for nu har vi våben
imod dig.
(han går.)

Doktor Stockmann

Tvi, tvi, tvi! (råber.) Katrine! Gul-
vet skal skylles efter ham! Lad hende
komme ind med en balje, hun – hun –
hvad fanden –, hun, som altid er sodet
om næsen –

Fru Stockmann

(i dagligstuedøren.)

Hys, hys da, Tomas!

Petra

(også i døren.)

Far, bedstefar er her og spør, om han
kan få tale med dig alene.

Doktor Stockmann

Ja visst kan han så. (ved døren.) Kom
De, svigerfar.

Faksimile

50.

(Morten Kiil kommer ind. Doktoren
lukker døren efter ham.)

Doktor Stockmann

Nå, hvad er det så? Sæt Dem ned.

Morten Kiil

Ikke sidde. (ser sig om.) Her ser pent
ud hos Dem idag, Stockmann.

Doktor Stockmann

Ja, synes De ikke det?

Morten Kiil

Rigtig pent ser her ud; og frisk luft er
her også; idag har De da nok af det su-
re stoffet, som De snakked om igår. De
må ha’ en svært fin samvittighed
idag, kan jeg tænke.

Doktor Stockmann

Ja, det har jeg.

Morten Kiil

Kan tænke mig det. (banker sig på bry-
stet.) Men ved De, hvad det er for noget,
jeg har her?

Doktor Stockmann

Det er vel også en fin samvittighed, håber
jeg.

Morten Kiil

Pyt! Nej, det er noget, som er bedre end
som så.
(han tar en tyk tegnebog frem, åbner

Faksimile

den og viser en del papirer.)

Doktor Stockmann

.
(ser forundret på ham.)

Aktier i badeanstalten?

Morten Kiil

De var ikke vanskelige at få idag.

Doktor Stockmann

Og De har været ude og købt –?

Morten Kiil

Så mange, jeg havde penge til.

Doktor Stockmann

Men, kære Svi svigerfar, – så fortvilet,
som det står til med badet nu –!

Morten Kiil

Hvis De bær’ Dem ad som et fornuftigt
menneske, så får {d}De nok badet på fode
igen.

Doktor Stockmann

Ja, De ser jo selv, jeg gør { d }alt, hvad jeg kan;
men –. Folk er jo gale her i byen!

Morten Kiil

De sa’ igår, at det værste griseriet kom
fra mit garveri. Men hvis om det var
sandt, så måtte jo min bedstefar, og
min far før mig, og jeg selv i mang-
foldige år ha’ gåt og griset byen til li-
gesom tre morderengler. Tror De jeg
lar den skam sidde på mig?

Faksimile

Doktor Stockmann

Desværre, det blir De s’gu’ nok nødt til.

Morten Kiil

Nej tak. Jeg holder på mit gode navn
og rygte. Folk kalder mig for «grævlin-
gen», har jeg hørt sige. En grævling, det
er jo en slags gris, det; men det skal de
aldrig i verden få ret i. Jeg vil leve og
dø som et rensligt menneske.

Doktor Stockmann

Og hvorledes vil De bære Dem ad med det?

Morten Kiil

De skal gøre mig ren, Stockmann.

Doktor Stockmann

Jeg!

Morten Kiil

Ved De, hvad det er for penge, jeg har
købt disse her aktierne for? Nej, det
kan De ikke vide; men nu skal jeg
sige Dem det. Det er de penge, som Ka-
trine og Petra og smågutterne skal ha’
efter mig. Ja, for jeg har nu lagt mig lidt
tilbedste alligevel, ser De.

Doktor Stockmann

.
(bruser op.)

Og så går De hen og tar Katrines penge
til sligt!

Morten Kiil

Faksimile

Ja, de pengene står nu i badet allesam-
men. Og nu vil jeg rigtig se, om De er
så bin{e}de – pine – gal alligevel, Stock-
mann. Lar De endnu komme dyr og
sligt stygt noget fra mit garveri, så er
det akkurat det samme, som at skære
brede remmer af Katrines hud, og af
Petras også, og af smågutternes; men det
gør ingen skikkelig husfar, – hvis han
ikke er en gal mand da.

Doktor Stockmann

,
(som går op og ned.)

Ja, men jeg er en gal mand; jeg er en
gal mand!

Morten Kiil

Så rent ravruskende gal er De vel ikke
når det gælder kone og børn.

Doktor Stockmann

(standser foran ham.)

Hvorfor kunde De ikke talt med mig
før De gik hen og købte alt det kram!

Morten Kiil

Det, som er gjort, det har bedst klem, det.

Doktor Stockmann

(driver urolig omkring.)

Dersom jeg endda ikke var så viss i min
sag –! Men jeg er så inderlig overtydet
om at jeg har ret.

Faksimile

51.

Morten Kiil

( vejer tegnebogen i hånden.)

Holder De på med den galskaben, så
er de ikke stort værd, disse her.
(han stikker tegnebogen i lommen.)

Doktor Stockmann

Men, for fanden, videnskaben måtte da
vel også kunne finde på forebyggelses-
midler, synes jeg; et eller andet præser-
vativ –

Morten Kiil

Mener De noget til at dræbe dyrene med?

Doktor Stockmann

Ja, eller til at gøre dem uskadelige.

Morten Kiil

Kunde De ikke probere med noget rot-
tekrudt?

Doktor Stockmann

Å snak, snak! – Men alle folk siger jo
at det bare er en indbildning. Kan det så
ikke være en indbildning da! Lad dem
ha’ det så godt! Har ikke de uvidende
tranghjertede køtere skældt mig ud for
en folkefiende; – og så var de færdig at
rive klæ’rne af kroppen på mig også!

Morten Kiil

Og så alle ruderne, som de har slåt i-
stykker for Dem da!

Faksimile

Doktor Stockmann

Ja, og så dette her med pligter imod fa-
miljen! Det må jeg snakke med Katrine
om; hun er så nøje inde i de sager.

Morten Kiil

Det er bra’; lyd De bare en fornuftig ko-
nes råd.

Doktor Stockmann

.
(farer imod ham.)

At De også kunde bære Dem så bagvendt
ad! Sætte Katrines penge på spil; sætte
mig i denne græsselige pinefulde vån-
de! Når jeg ser på Dem, så er det, som
jeg så fanden selv –!

Morten Kiil

Så er det bedst jeg går da. Men inden
klokken to vil jeg ha’ besked fra Dem. Ja
eller nej. Blir det nej, så går aktierne
til stiftelsen, – og det den dag idag.

Doktor Stockmann

Og hvad får så Katrine?

Morten Kiil

Ikke en snus.

(Døren til forstuen blir åbnet. Redak-
tør Hovstad og bogtrykker Aslaksen
kommer tilsyne derude.)

Morten Kiil

Nej se de to dér!

Faksimile

Doktor Stockmann

,
(stirrer på[HIS: å mangler diakritisk tegn] dem.)

Hvad for noget! Vover De endnu at kom-
me her ˹ind˺ til mig!

Hovstad

Ja såmæn gør vi så.

Aslaksen

Vi har noget at snakke med Dem om, ser De.

Morten Kiil

(hvisker.)

Ja eller nej – inden klokken to.

Aslaksen

(med et øjekast til Hovstad.)

Aha!

(Morten Kiil går.)

Doktor Stockmann

Nå, hvad er det så De vil mig? Gør det kort.

Hovstad

Jeg kan godt begribe, at De har imod os for
vor holdning under mødet igår –

Doktor Stockmann

Og det kalder De holdning? Jo, det var en
dejlig holdning! Jeg kalder det holdnings-
løst, kærringagtigt –. Fy for fanden!

Hovstad

Kald det for hvad det så skal være; men vi
kunde ikke andet.

Doktor Stockmann

De turde vel ikke andet? Er det ikke så?

Faksimile

Hovstad

Jo , om De så vil.

Aslaksen

Men hvorfor lod De ikke et lidet ord falde
i forvejen? Bare sligt et lidet vink til herr
Hovstad eller mig.[HIS: prikk strøket over punktum]

Doktor Stockmann

Et vink? Om hvad?

Aslaksen

Om det, som stak bagved.

Doktor Stockmann

Jeg forstår Dem aldeles ikke.

Aslaksen

(nikker fortrolig.)

Å jo så gu’ gør De så, doktor Stockmann.

Hovstad

Det er da ikke noget at lægge dølgsmål på
længer nu.

Doktor Stockmann

(ser afvekslende på dem.)

{N}Ja, men i pokkers skind og ben –!

Aslaksen

Må jeg spørge, – går ikke Deres svigerfar
omkring i byen og køber op alle badeaktierne?

Doktor Stockmann

Jo, han har været ude og købt badeaktier
idag; men –?

Aslaksen

Faksimile

52.

Det havde været klogere, om De havde fåt
en anden til at gøre det, – en, som ikke stod
Dem fuldt så nær.

Hovstad

Og så skulde De ikke ha’ trådt op under
navn. Der behøvte jo ingen at vide at an-
grebet på badeanstalten kom fra Dem.
De skulde ha’ ta’t mig med på råd, dok-
tor Stockmann.

Doktor Stockmann

(ser frem for sig; et lys synes at gå op for
ham og han siger som himmelfalden:)

Kan sligt være tænkeligt? Kan sligt noget
gøres?

Aslaksen

(smiler.)

Det viser sig jo, at det kan gøres. Men det
bør helst gøres fint, skønner De.

Hovstad

Og så bør der helst være flere med om det;
for det er jo altid så, at ansvaret mind-
sker for den enkelte, når han har andre
med sig.

Doktor Stockmann

(fattet.)

Kort og godt, mine herrer, – hvad er det,
De vil?

Aslaksen

Det kan herr Hovstad bedst –

Faksimile

Hovstad

Nej, sig De det, Aslaksen.

Aslaksen

Nå ja, det er det, at nu, da vi ved , hvor-
ledes det hele hænger sammen, så tror
vi nok at vi tør stille «Folkebudet» til
Deres rådighed.

Doktor Stockmann

Nu tør De det? Men den offentlige me-
ning da? Frygter De ikke for at der vil
rejse sig en storm imod os?

Hovstad

Vi får se at ride stormen af.

Aslaksen

Og så får doktoren se at være kvik i ven-
dingen. Så fort Deres angreb har gjort
sin nytte –

Doktor Stockmann

Så fort min svigerfar og jeg har fåt ak-
tierne ihænde for en billig pris, mener
De –?

Hovstad

Det er vel nærmest videnskabelige hen-
syn, som driver Dem til at bli’ den sty-
rende ved badet.

Doktor Stockmann

Forstår sig; det var af videnskabelige
hensyn at jeg fik han gamle grævlingen
til at gå med på dette her. Og så flik-

Faksimile

ker vi lidt på vandledningen og roder
lidt op i stranden uden at det koster
bykassen en halv krone. Tror De ikke,
det går? Hvad?

Hovstad

Jeg tænker det, – når De har «Folkebudet»
med Dem.

Aslaksen

I et frit samfund er pressen en magt, herr
doktor.

Doktor Stockmann

Ja vel; og det er jo den offentlige mening
også; og De, herr Aslaksen, De tar da vel
husejerforeningen på Deres samvittighed?

Aslaksen

Både husejerforeningen og mådeholds-
vennerne. Vær tryg for det.

Doktor Stockmann

Men, mine herrer –; ja, jeg skammer
mig ved at spørge om det; men, – hvad
vederlag –?

Hovstad

Helst vilde vi jo hjælpe Dem ren for
rent ingenting, kan De skønne. Men
«Folkebudet» står på svage fødder; det
vil ikke rigtig gå; og at standse bla-
det nu, da her er så mangt at virke
for i den store politik, det vilde jeg
så inderlig nødig.

Faksimile

Doktor Stockmann

Forstår sig; det måtte jo falde svært hårdt
for en folkeven som De. (bruser ud.) Men
jeg er en folkefiende, jeg! (farer om i væ-
relset.) Hvor har jeg kæppen henne?
Hvor fanden har jeg kæppen?

Hovstad

Hvad skal det sige?

Aslaksen

De vil da vel aldrig –?

Doktor Stockmann

(standser.)

Og hvis jeg nu ikke gav Dem en eneste
øre af alle mine aktier? Mynten sid{ <...> }der
ikke løs hoss os rige folk, må De huske
på.

Hovstad

Og De må huske på at den sag med ak-
tierne kan fremstilles på to måder.

Doktor Stockmann

Ja, det er De nok mand for; og hvis jeg
ikke kommer «{f}Folkebudet» til hjælp, så
ikke k
får De visst et fælt syn på den sagen; De
gør vel jagt på mig, kan jeg tænke, – sætter
efter mig, – prøver på at kværke mig,
som hunden kværker haren!

Hovstad

Det er efter naturens lov; ethvert dyr
vil livnære sig.

Faksimile

53.

Aslaksen

En får ta’ føden, hvor en kan finde den,
skønner De.

Doktor Stockmann

Så se I kan finde jer noget ude i ren-
destenen; (farer om i værelset.) for nu
skal det, pine død, vise sig, hvem der er
det stærkeste dyr af os tre. (finder para-
plyen og svinger den.) Hej, se her –!

Hovstad

De vil da ikke forgribe Dem på os!

Aslaksen

Tag Dem ivare med den paraplyen!

Doktor Stockmann

Ud af vinduet med Dem, herr Hovstad!

Hovstad

(ved forstuedøren.)

Er De rent forrykt!

Doktor Stockmann

Ud af vinduet, herr Aslaksen! Spring, si-
ger jeg! Ligeså godt først som sidst.

Aslaksen

(løber rundt om skrivebordet.)

Mådehold, herr doktor; jeg er en sva-
gelig mand; jeg tåler så lidet – (skri{ <...> }ger.)
Hjælp, hjælp!

(Fru Stockmann, Petra og Horster
kommer fra dagligstuen.)

Faksimile

Fru Stockmann

Men gud bevare mig, Tomas, hvad er her
på færde!

Doktor Stockmann

(svinger paraplyen.)

Hop ud, siger jeg! Ned i rendestenen!

Hovstad

Overfald på sagesløs mand! Jeg skyder Dem
til vidne, kaptejn Horster.
(han skynder sig ud gennem forstuen.)

Aslaksen

(rådvild.)

Den, som bare kendte de lokale forholde –
(smutter ud gennem dagligstuen.)

Fru Stockmann

(holder på doktoren.)

Men så styr dig da, Tomas!

Doktor Stockmann

(kaster paraplyen.)

Ja så min sæl slap de fra det alligevel.

Fru Stockmann

Men hvad var det da, de vilde dig?

Doktor Stockmann

Det skal du få vide siden; nu har jeg an-
dre ting at tænke på. (går til bordet og skri-
ver på et visitkort.) Se her, Katrine; hvad
står her?

Fru Stockmann

Faksimile

Tre store Nej; hvad er det?

Doktor Stockmann

Det skal du også få vide siden. (rækker
kortet.) Der, Petra; lad den sodede løbe op
til grævlingen med det, så fort hun kan.
Skynd dig!

(Petra går med kortet ud gennem forstuen.)

Doktor Stockmann

Ja, har ikke jeg idag havt besø{rg }ge af alle
fandens sendebud, så ved jeg ikke. Men
nu skal jeg også spidse min pen imod
dem, så den blir som en syl; jeg skal dyp-
pe den i ædder og galde; jeg skal kyle
mit blækhorn lige i skallen på dem! –!

Fru Stockmann

Ja men vi rejser jo, Tomas.

(Petra kommer tilbage.)

Doktor Stockmann

Nå?

Petra

Besørget.

Doktor Stockmann

Godt. – Rejser, siger du? Nej så pine død
om vi gør; vi blir, hvor vi er, Katrine!

Petra

Blir vi!

Fru Stockmann

Her i byen?

Faksimile

Doktor Stockmann

Ja netop her; her er valpladsen; her
skal slaget stå; her vil jeg sejre! Når jeg
nu bare har fåt mine buxer sy’d sammen,
så går jeg ud i byen og søger efter hus; vi
må jo ha’ tag over hodet til vinteren.

Horster

Det skal De få hos mig.

Doktor Stockmann

Kan jeg det?

Horster

Ja, det kan De så godt; jeg har rum nok,
og jeg er jo næsten aldrig hjemme.

Fru Stockmann

Å hvor det er snildt af Dem, Horster.

Petra

Tak!

Doktor Stockmann

(ryster hans hånd.)

Tak, tak! Så er altså den sorg slukt. Og så
tar jeg fat for alvor endnu i denne dag. Å,
her blir en uendelighed at rode op i, Katri-
ne! Men det er bra’ at jeg nu får tiden så
ganske til min rådighed; ja, for se her;
jeg er opsagt fra badet, skal du vide –

Fru Stockmann

(s{ <...> }ukker.)

Ak ja, det vented jeg jo.

Faksimile

5{5}4.

– og

D{ <...> }oktor Stockmann

– og så vil {D}de ta’ min praxis fra mig og-
så. Men lad dem det! Fattigfolk beholder
jeg ialfald, – de, som ingenting betaler; og
herregud , det er jo dem, som mest træn-
ger til mig også. Men høre på mig skal
de, pine død, få lov til; jeg skal præke
for dem både i tide og i utide, som der
står skrevet etsteds.

Fru Stockmann

Men, snille Tomas, jeg synes, du har set,
hvad det nytter at præke.

Doktor Stockmann

Du er virkelig løjerlig, Katrine. Skulde jeg
kanske la’ mig slå af marken af den of-
fentlige mening og den kompakte majori-
tet og sligt noget djævelskab? Nej tak, du!
Og det, jeg vil, det er jo så simpelt og grejt
og lige ˹til˺ frem . Jeg vil bare få banket ind i ho-
det på køterne at de liberale er de fri mænds
lumskeste fiender, – at parti-programmerne
vri’er halsen om på alle unge levedygtige
sandheder, – at hensigtsmæss˹i˺gheds-hensyne-
ne vender op og ned på moral og retfærdig-
hed, så at det blir rent grueligt at leve her
tilslut. Ja, synes ikke De, kaptejn Horster,
at jeg måtte kunne få folk til at begribe
det?

Faksimile

Horster

Kan gerne være; jeg skønner mig ikke rigtig
på sligt.

Doktor Stockmann

Jo, ser De, – nu skal De høre! Det er parti-
høvdingerne, som må udryddes. For en par-
tihøvding er ligesom en ulv, ser De, – han
er ligesom en forslugen gråbén; – han be-
høver så og så mange stykker småfæ om
året, hvis han skal bestå. Se nu bare Hov-
stad og Aslaksen! Hvor mange småfæ gør
ikke de ende på; eller de skamferer dem og
river dem fordærvet, så de aldrig blir til
andet end husejere og abonnenter på «Fol-
kebudet»! (sætter sig halvt op på bordet.) Nej,
kom her, du Katrine, – se, hvor vakkert
solen falder ind idag. Og så den velsigne-
de friske vårluf {t}t, som jeg har fåt ind til
mig.

Fru Stockmann

Ja, når vi bare kunde leve af solskin og
vårluft, Tomas.

Doktor Stockmann

Nå, du må spinke og spare ved siden
af, – så går det nok. Det er min mind-
ste bekymring. Nej, det, som værre er,
det er det, at jeg ikke ved nogen så fri
og fornem mand at han tør ta’ min

Faksimile

gerning op efter mig.

Petra

Å, tænk ikke på det, far; du har tiden for
dig. – Nej se, der er alt gutterne.

(Ejlif og Morten kommer ind fra dag-
ligstuen.)

Fru Stockmann

Har I fåt lov idag?

Morten

Nej; men vi slo’s med de andre i frikvar-
teret –

Ejlif

Det er ikke sandt; det var de andre, som slo’s
med os.

Morten

Ja, og så sa’ herr Rørlund at det var bedst
vi blev hjemme i nogen dage.

Doktor Stockmann

(knipser med fingrene og springer ned
fra bordet.)

Nu har jeg det! Nu har jeg det, min sæl!
I skal aldrig sætte jer fod i skolen mere!

Gutterne

Ikke i skolen!

Fru Stockmann

Nej men, Tomas –

Doktor Stockmann

Aldrig, siger jeg! Jeg vil selv oplære jer ˹op˺;

Faksimile

– ja, det vil sige, I skal ikke lære nogen
guds skabte ting –

Morten

Hurra!

Doktor Stockmann

– men jeg vil få jer til at bli’ fri, for-
nemme mænd. – Hør, det må du hjæl-
pe mig med, Petra.

Petra

Ja, far, det kan du lide på.

Doktor Stockmann

Og skolen, den skal holdes i salen, hvor
de skældte mig ˹ud˺ for en folkefiende. Men
vi må være flere; jeg må ha’ min˹d˺st tolv
gutter til at begynde med.

Fru Stockmann

Dem får du såmæn ikke her i byen.

Doktor Stockmann

Det skal vi få se. (til gutterne.) Kender
I ikke nogen gadelømler, – nogen rigtige
lurver –?

Morten

Jo, far, dem kender jeg mange af!

Doktor Stockmann

Så er det bra’; få fat på nogen stykker
til mig. Jeg vil experimentere med kø-
terne for én gangs skyld; der kan sid-
de mærkværdige hoder på dem iblandt.

Faksimile

55.

Morten

Men hvad skal vi gøre, når vi er ble’t
fri og fornemme mænder da?

Doktor Stockmann

Da skal I jage alle gråbenene over til
det fjerne vesten, gutter!

(Ejlif ser noget betænkelig ud; Morten
hopper og råber hurra.)

Fru Stockmann

Ak, bare det ikke blir disse her gråbéne-
ne , som jager dig, Tomas.

Doktor Stockmann

Er du rent gal, Katrine! Jage mig!
Nu, da jeg er byens stærkeste mand!

Fru Stockmann

Den stærkeste – nu?

Doktor Stockmann

Ja, jeg tør sige så stort et ord, at nu er
jeg en af de stærkeste mænd i hele ver-
den{,}. du

Morten

Å nej da!

Doktor Stockmann

.
(sænker stemmen.)

Hys; I skal ikke tale om det endnu;
men jeg har gjort en stor opdagelse.

Fru Stockmann

Nu igen?

Faksimile

Doktor Stockmann

Ja visst, ja visst! (samler dem om sig
og siger ˹fortrolig˺ hemmelighedsfuldt :) Sagen er
den, ser I, at den stærkeste mand i ver-
den, det er han, som står mest alene.

Fru Stockmann

(smiler og ryster på hodet.)

Å du Tomas –!

Petra

,
(trøstig, griber hans hænder.)

Far!

Forklaringer

Tegnforklaring inn her

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: